• Vaccination af din kat - mod hvad? og hvorfor?

    En vaccination beskytter katten imod flere alvorlige og ubehagelige sygdomme.

    Vaccinationen bevirker at kattens immunsystem danner forsvars stoffer (antistoffer) mod sygdommene. Alle katte bør vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza. I nogle tilfælde vil dyrlægen også vælge at vaccinere mod katteleukæmi, chlamydia og/eller rabies.

    Som regel vil killingen få sin første basisvaccination ved 12 ugers alderen og den anden basisvaccination ved 16 ugers alderen.
    Hvis risikoen for at killingerne bliver smittede er større end normalt, kan det være nødvendigt at starte vaccinationsprogrammet tidligere. Vaccinationerne ved 12 og 16 ugers alderen vil så stadig skulle foretages, så killingen i de tilfælde bliver vaccineret tre gange.

    Hvis moderkatten er vaccineret korrekt, vil hendes råmælk (mælk produceret omkring fødselstidspunktet) indeholde beskyttende forsvarsstoffer. Disse forsvarsstoffer, som kaldes maternelle antistoffer, vil de første dage efter fødslen passere killingens tarmvæg for derefter at blive overført til blodbanen. Denne form for beskyttelse kaldes passiv immunisering. Hvis det er over 6 måneder siden den gravide kat sidst er blevet vaccineret, kan det være en god idé at lade hende genvaccinere. Så er man sikker på et højt indhold af antistoffer i råmælken.

    Forsvarsstofferne beskytter killingen de første ca. 12-16 uger. Så længe killingen har et højt indhold af maternelle antistoffer, vil de blokere for effekten af en vaccination.

    Ved alle vaccinationer er det meget vigtigt, at katten først får en almindelig sundhedsundersøgelse. Kattens evne til at danne forsvarsstoffer er stærkt nedsat ved sygdom, ved stress og når den får visse slags medicin. Derfor bør kun raske katte vaccineres. Udekatte bør også have gennemgået en ormekur før vaccinationen, så kattens immunsystem ikke er belastet i forvejen af en ormeinfektion.

    Af og til kan der komme bivirkninger i forbindelse med en vaccination. Katten bliver typisk træt og stille og mister appetitten. Der kan komme en mindre hævelse omkring vaccinationsstedet. De nyeste typer vaccine er dog mindre tilbøjelige til at skabe irritation. Kontakt dyrlægen hvis du er i tvivl.

    Katten kan beskyttes imod flere alvorlige sygdomme. Alle katte bør vaccineres mod:


    • Kattesyge
    • Katteinfluenza


    Derudover er det i Danmark muligt at vaccinere katten mod:

    • Katteleukæmi
    • Chlamydia
    • Rabies


    Dyrlægen ved hvilke vaccinationer der er brug for; det kan svinge alt efter hvor i landet man bor, om katten færdes ude og om man f.eks. har tænkt at tage katten med til udlandet.

    Hidtil har man kun kunnet få en blandingsvaccine, bestående af både kattesyge- calci- og herpesvirusvaccine. Dette er uhensigtsmæssigt, da kattesygevaccine virker i 3 år, hvor calici- og herpes vaccinationen kun holder 1 år. Man har derfor været nødt til at vaccinere mod alt hvert år. Som noget nyt er der kommet enkeltvacciner, der også er forbedrede i forhold til de virusstammer man ser i Europa.

    Dette betyder at man kan vaccinere mod alle sygdomme hvert 3. år og give enkeltvacciner mod calici, herpes og evt. chlamydia og felin leukæmi årligt. De nye vacciner giver endda en bedre beskyttelse - f.eks. er den nye chlamydiavaccine 90% effektiv, hvor den gamle kun beskyttede ca. 30%.

    En kattevaccine indeholder dræbte eller levende svækkede virus/bakterier eller dele af dem. Vaccinen er behandlet sådan, at den ikke vil fremkalde sygdommen, men kun sætte kattens immunsystem i gang med at danne forsvarsstoffer (antistoffer) mod den pågældende sygdom.

    Groft set inddeler man immunsystemet i uspecifik immunitet og specifik immunitet.

    Den uspecifikke immunitet er kattens medfødte forsvarssystem, som træder ikraft ved enhver infektion. Den er dog ikke lige effektiv mod alle slags smitstoffer.

    Ved at vaccinere mod f.eks kattesyge kan man lære kattens immunsystem, hvordan det skal lave antistoffer som er skræddersyet til at bekæmpe netop kattesygevirus. Det princip kaldes den specifikke immunitet. Mængden af specifikke antistoffer aftager med tiden, så for at holde immuniteten oppe på fuld styrke, bør katten vaccineres regelmæssigt.

    Kattesyge
    Kattesyge (felin panleukopeni virus) skyldes et såkaldt parvovirus. Det kan smitte katte, mink og vaskebjørne. Sygdommen rammer oftest helt unge katte og angriber især kattens mave- tarmkanal. Sygdommen viser sig ved appetitløshed, opkast og voldsom diarré, så katten hurtigt viser tegn på væskemangel. Dødeligheden hos unge dyr er ca. 90% og hos voksne katte "kun" 50%.

    Smitten sker gennem urin, afføring, opkast, savl og slim fra syge katte. Når en kat er blevet smittet, går der fra 2 - 9 dage (inkubationstiden), inden sygdommen kommer i udbrud. Som regel vil langt over halvdelen af ikke-vaccinerede katte dø i løbet af 4-5 døgn. Dyrlægen kan stille diagnosen ved en specialundersøgelse af opkast eller afføringen. Som ved andre virussygdomme er der ingen medicin mod selve virus, og behandlingen er derfor at genoprette væskebalancen samt antibiotika mod bakterieinfektioner, der kan angribe katten i dens svækkede tilstand.

    Kattesyge-virus er meget modstandsdygtigt, og smitten kan overleve i omgivelserne i 2 - 3 måneder. En kat behøver derfor ikke møde en anden smittet kat for at blive smittet, sygdommen kan overføres med f.eks. mennesker eller via omgivelser.
    I Danmark vaccineres kun med dræbte kattesygevacciner. Drægtige katte kan derfor vaccineres uden risiko for fosterskader.

    Katteinfluenza
    "Katteinfluenza" er ikke fremkaldt af influenzavirus, det er en populær-betegnelse. Det kan derimod skyldes flere virustyper, der har visse symptomer til fælles. De to mest almindelige er rhinotracheitis virus (et herpesvirus) og calici virus.

    Kun katte kan få lidelsen, der især rammer killinger og ungkatte. Inkubationstiden er 2 -9 dage ligesom ved kattesyge.
    Rhinotracheitis-virus, katte herpesvirus (FVR), giver oftest tyndtflydende næse- og tåreflåd, øjenhindebetændelse og feber. I svære tilfælde kan desuden forekomme lungebetændelse.

    Calici

    En calici virus infektion, (FCV), starter typisk med nysen og næseflåd. Derefter ses ofte sår på tungen og i ganen, hvilket får katten til at savle. Katten har feber og kan have besværet vejrtrækning. I nogle tilfælde kan sygdommen opføre sig på en måde så katten bliver halt på et eller flere ben.

    Ved sygdom forårsaget af de to nævnte vira vil der være stor risiko for bakterieangreb af kattens øvre og nedre luftveje. Man kan ikke behandle virus-infektioner, så behandlingen består i at give antibiotika mod tilstødende bakterieinfektioiner, øjen- og næsedråber, og hvis katten er i væskeunderskud evt. indlæggelse med væskedrop.

    Dødeligheden blandt helt små killinger er høj, mens den hos den voksne katte er lav, forudsat kattene kommer i behandling i god tid.
    Katteinfluenza er meget almindelig blandt ikke-vaccinerede katte. En del katte er kroniske smittebærere, det vil sige, at kattene umiddelbart kan se raske ud, men de kan alligevel sprede smitten til andre katte. Katteinfluenza er meget smitsom, derfor bør smittede katte isoleres indtil mindst 1 måned efter symptomerne er ophørt.

    Katteleukæmi
    Katteleukæmi (Felin Leukæmi Virus, FeLV) skyldes et såkaldt retrovirus. Sygdommen optræder oftest hvor mange katte lever tæt sammen. Omkring 60 procent af de angrebne katte vil dø i løbet af tre år. De resterende ca. 40 procent FeLV-smittede katte vil udvikle immunitet, og dermed rense sig for sygdommen. Smitten overføres igennem kattespyt, blod, urin og ved parring. Virus kan kun overleve få timer uden for katten.

    Katteleukæmivirus har stor tilbøjelighed til at angribe kattens bloddannende celler. Derfor kan der forekomme alvorlige sygdomme, som medfører blodmangel. Nogle FeLV-smittede katte kan desuden udvikle diverse former for kræft i forskellige indre organer.
    Katteleukæmi er ikke lige udbredt i alle egne af Danmark. Dyrlægen ved hvor en FeLV-vaccination er relevant.

    Chlamydia
    Chlamydia (chlamydia psittaci) optræder især i hvor mange katte har tæt og direkte kontakt med hinanden. Lidelsen kendes også under navnet "papegøjesyge". Ofte ses øjenflåd fra først det ene øje og efter 5-7 dage angribes det andet. Øjenslimhinden bliver rødlig og irriteret og senere kan udvikles en hornhindebetændelse. Symptomerne forsvinder oftest efter et par uger, men øjenhindebetændelsen kan i nogle tilfælde genere i op til flere måneder. Chlamydiainfektion kan behandles med antibiotika.

    Rabies
    Rabies (hundegalskab) skyldes et rhabdovirus som kan smitte alle varmblodede dyr (og dermed også mennesker). Rabiesvirus overføres oftest ved bid og bliver derefter ført til centralnervesystemet, hvor det formerer sig. Senere findes virus i spytkirtlerne.
    Symptomerne kan være forskellige, men oftest kan ses en ejendommelig adfærd, nervøsitet og/eller aggressivitet. Senere optræder tilfælde af krampe og lammelser. Lammelse af musklerne i svælget medfører at dyret ofte vil savle. Angrebne dyr skal ifølge loven straks aflives.

    I Danmark kan der fra tid til anden optræde rabies hos smittede ræve der krydser grænsen sydfra. Der er også påvist rabies hos flagermus. Vaccination mod rabies kan komme på tale i Danmark, men der er for tiden ikke nogen lov om det.
    Hvis katten skal med til udlandet er det påbudt at den er vaccineret mod rabies. Vaccinationen skal gives senest 30 dage før udrejse og er gyldig i et år. Nogle lande har endnu mere restriktive regler. Kontakt dyrlægen mindst et halvt år før forventet afrejse.

    NB: Man ser af og til at nogen tror at kattene også bliver vaccineret imod katte-AIDS (FIV / FAIDS). Men det er desværre ikke muligt.



    Artikel forfattet af og publiceret med tilladelse af Ann Rudbeck