• Hellig Birma

    Oprindelse
    Birmaens oprindelse er lidt usikker. Man ved at de første Birmaer dukkede op i Nice i 1925, og at de skulle være kommet fra Østen hvor en amerikansk millionær ved navn Vanderbildt skulle have fået et par foræret af en Tempeltjener. Disse oplysninger kan desværre ikke bevises, ligesom man heller ikke kan fastslå at der HAR været Birmaer i Templerne i Østen.

    Den birma vi kender i dag stammer tilbage til ét eneste avlspar, Xenia og Orloff de Kabaa, som var de eneste registrerede birmaer der var tilbage i Frankrig efter 2. Verdenskrig. Ved indblanding af bl.a. colorpoint persere kom avlen på fode igen, og i dag er birmaen at finde overalt i verden.

    Legenden
    For mange hundrede år siden, i en dal ved bjerget Lugh, i Burma, blev templet, Lao-Tsun, vogtet af 100 gul-øjede katte med hvid, lang og silkeblød pels. Templet husede guldbilledet af gudinden Tsun Kyan-Kse. Den hellige Kittah, Mun Ha, der var den øverste og helligste munk og som havde fået forgyldt sit skæg af selveste guden Song Hio, knælede ofte i meditation foran den gyldne gudinde med de smukke safir blå øjne.

    Ved Mun Ha's side var hans trofaste og elskede følgesvend, en smuk tempel kat, ved navn Sinh. Sinh deltog altid i sin herres meditationer, og mens munken mediterede, stirrede Sinh roligt ind i gudindens blå safirøjne. En nat, hvor månen oplyste himlen, var Mun-Ha i dyb meditation ved sin hellige gudinde, Tsun-Kyan-Kse. Han var på et dybt transcendentalt stade, så dyb var hans hengivenhed, at han ikke følte nogen smerte, da templet blev angrebet af thaier fra Siam, og han blev dræbt.

    I det øjeblik Mun-Ha udåndede, satte Sinh sine poter på hans klædning og vendte sig mod den gyldne gudinde. I samme øjeblik skete en utrolig transformation. Sinhs hvide pels glitrede af den gyldne glød, som kom fra den smukke gudinde. Hendes dybe safirblå øjne blev Sinhs egne. Hans ansigt, ører, ben og hale fik en fløjsblød farve som muld, men hans poter som blidt stod på Mun-Has afsjælede legeme, var stadig perfekt hvide, et symbol på renhed. Den næste morgen strålede templet ved transformationen af de resterende 99 hvide katte, som sammen med Sinh reflekterede det gyldne skin af hundrede smukke solopgange. Sinh flyttede sig ikke uf ad stedet. Han blev på det sted hans herre var død og stirrede ufravendt ind i Tsun-Kyan-Kse's blå safirøjne. Nøjagtig syv dage senere døde Sinh, bærende med sig Mun-Has sjæl til Nirvana



    Udseende
    Den Hellige Birma er en semilanghåret masket kat. Den er af medium størrelse og kropsbygning, med et rundt hjerte formet hoved, der ikke på nogen måde må ligne en perser. Profilen er afrundet med en let fordybning på næsen og hagen gerne kraftig.

    Ørerne er forholdsvis små med god afstand

    Øjenfarven skal være klar dyb blå og formen afrundet til let oval men ikke kugle runde

    Pelsens farve er ret speciel. Der ønskes så stærk en kontrast som mulig mellem maske- og kropsfarve. Kropsfarven svinger ligger mellem helt hvid og beige meget gerne med et let gyldent skær/ æggeskals farve. De maskede partier findes på ansigt, ører, ben, hale og kønsdele. Pelsen kræver normalt minimal pleje, men det er jo altid hyggeligt med en gang børstning, Birmaen elsker det, for det giver den kontakt.

    Den Hellige Birma findes i 20 forskellige maskefarver. Brun, blå, chokolade, lilla, rød og creme og tortiefarver samt alle i tabbyvariant, dvs. maske med stiber.



    De hvide "handsker" på poterne er Den Hellige birmas kende tegn. Det er den eneste race, hvor de hvide handsker er en del af standarden. Handskerne skal være helt hvide uden nogle farvede pletter. På forpoterne skal de gå lige rundt med selve poten - de må ikke løbe oven over vildtkloen. På bagpoterne skal de på bagsiden af benet slutte i en kile som et omvendt V. Det er langt fra alle birmaer der har fuldstændigt korrekte aftegn på poterne.



    Temperament
    Birmaen er den perfekte familie kat. Den er normalt både kælen og tillidsfuld, og den er meget nysgerrig. Den er ofte meget legesyg selv som voksen. Den er meget glad for sin familie, og den assisterer ofte gerne sit menneske med dagens gøremål. En Birma som går helt alene dagen lang uden selskab er ofte en ulykkelig birma. Har man lange arbejdstider er det en god ide´ med en legekammerat. Det behøver ikke nødvendigvis at være en anden birma. Dens venlige sind gør, at den let slutter venskab med andre katteracer eller f.eks. hunde.
    Comments 1 Comment
    1. Chicabee's Avatar
      Chicabee -
      Specialklubben for Hellig Birma under Felis Danica, har hjemmesiden www.birma.dk