Results 1 to 8 of 8

Thread: Forøget tendens ved birma for at nyretal ligger over referenceværdi?

  1. Arrow Forøget tendens ved birma for at nyretal ligger over referenceværdi?

    Jeg undskylder på forhånd, at jeg kommer med lidt baggrund for oplægget, inden jeg når til overskrift-pointen ;-)

    Min birma-hankastrat Dino født i 2007 har i sommers fået konstateret forhøjet nyretal (creatinin).


    Opdaget i forbindelse med at han tabte sig 400 g i vægt (årsagen til at jeg søgte dyrlæge).
    Set i bakspejlet er jeg dog kommet noget i tvivl om, om vægttabet mon reelt blot skyldtes, at han ikke kunne lide det tørfoder, som flokken primært fik dengang.


    Han fik dengang målt en creatinin-værdi på 189 umol/l - reference-værdien ved det laboratorium i Tyskland, hvor prøvet er analyseret er <168 umol/l


    Jeg ikke absolut ikketilhænger af højt kornindhold i foder og jeg ville ikke have ham på tørfoder nyrediæt, så jeg valgte istedet at følge rådene fra Elizabeth Hodgkins bog "Your cat", som anbefaler råt/vådt, også hos nyrekatte.
    Jeg tog ham helt af tørfoder, og tilbød ham i stedet hjemmegjort råfoder (hele hakkede kyllinger, tilsat lever/hjerte, og vitaminer) og vådfoder.
    I løbet af ingen tid tog han hele sit vægttab på igen og lidt til, og virkede på ingen måde syg.


    Jeg har ved to efterfølgende blodprøver fået analyseret "i huset" ved dyrlægen - det er så en anden måleenhed (mg/dl), hvor tallene begge gange lå lidt forhøjede, minimal stigning fra 2.-3. prøve på den måleenhed.
    Man kan ikke umiddelbart konvertere enhederne imellem (jo det kan man godt, men omregner man med omregningsfaktor for reference-interval på mg/dl, så ender man med max-værdien på noget som ligger langt over hvad max-intervallet er for referenceværdien for umol/l, så det gør mig på ingen måde klogere).
    Nå, men efter den sidste prøve, så blev han så sat på Fortakor (ACE-hæmmer), som skulle have en nyrebeskyttende effekt (hvilket også bliver anbefalet af Elizabeth Hodgkins) og har fået det i lidt over 2 måneder.


    Nå, men Dino har været til ny kontrol. Blodprøver blev så igen analyseret i Tyskland.
    Og nu er hans værdi altså faldet i forhold til den første prøve - nu 181 umol/l (før 189 umol/l).


    Og jeg har fortsat en kat, som aldrig har været i nærheden af en nyrediæt. Han får masser af råt og vådt (dvs højprotein diæt), holder sin vægt, er i den flotteste kondition, har absolut ikke forhøjet drikkelyst, og tisser heller ikke i øgede mængder, og er fuld af energi. Kort sagt, han har INGEN symptomer på nyresygdom :klo:


    Nå, men jeg er jo så typen, der søger på nettet, når jeg ikke fatter nada af tingene.


    Og jeg faldt over en videnskabelig artikel, udgivet i 2002 i Journal of Feline Medicine and Surgery hvor engelske dyrlæger ud af 106 klinisk raske hellig birma-katte fandt forhøjede creatinin-værdier hos 82% af kattene under 6 måneder, og 35% af voksne katte, vel at mærke uden at kunne drage en konklusion om, at det altid var ensbetydende med nuværende eller senere udvikling af nyresygdom. Tværtimod stod disse procentsatser jo slet ikke mål med den forekomst af nyresygdom, som man normalt oplever i racen. Man kunne på den anden side heller ikke forklare fundene - men konklusionen blev, at forhøjet creatinin hos en ellers rask birma-kat ikke skulle overfortolkes som tegn på alvorlig eller progredierende nyresygdom, men at man nok burde monitorere kattene.


    Jeg har original artiklen liggende, hvis nogen skulle være interesserede.


    Jeg har fundet abstract/referat af et andet arbejde (men kan desværre ikke få adgang til hele artiklen), hvor man stiller spørgsmålet, om der burde være individuelle reference-værdier forskellige katteracer imellem.
    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20561188


    Jeg kan jo ikke lade være med at få tanken, om jeg har en birma-kat, som bare habituelt ligger over referenceværdien?


    Er der nogen her der har yderligere kendskab til det med, at birmaer kan have blodprøver udenfor reference-værdierne?
    Andre inputs?
    Mvh. Lone

  2. #2
    Join Date
    Jun 2010
    Location
    Horsens
    Posts
    7,322

    Re: Forøget tendens ved birma for at nyretal ligger over referenceværd

    Quote Originally Posted by Churchtown View Post
    Er der nogen her der har yderligere kendskab til det med, at birmaer kan have blodprøver udenfor reference-værdierne?
    Andre inputs?
    Det med nyrerne hos birma er såmænd "old news", hvilket dog er langt fra det samme som at det er almindelig viden Danielle Gunn-Moore fra Edinburgh Uni har udover noget grundlæggende arbejde omkring FIP også påvist samme tendens til forhøjede nyreværdier hos birma. Jeg har ikke lige et link, men det burde let kunne googles.
    VH
    Susanne
    Smukke og forkælede birma-teenagere søger nye, gode hjem nu!

  3. Sv: Re: Forøget tendens ved birma for at nyretal ligger over reference

    Quote Originally Posted by Susanne W View Post
    Det med nyrerne hos birma er såmænd "old news", hvilket dog er langt fra det samme som at det er almindelig viden Danielle Gunn-Moore fra Edinburgh Uni har udover noget grundlæggende arbejde omkring FIP også påvist samme tendens til forhøjede nyreværdier hos birma. Jeg har ikke lige et link, men det burde let kunne googles.
    VH
    Susanne
    Tak, Susanne
    Hun (Gunn-Moore) er 1. forfatter på den artikel jeg har læst - så det er det samme arbejde vi refererer

    Har du et indtryk af, hvor tit man ser det herhjemme?
    Og om man er blevet klogere siden artiklen blev udgivet?
    Mvh. Lone

  4. #4
    Join Date
    May 2008
    Location
    Århus
    Age
    29
    Posts
    21,965

    Sv: Forøget tendens ved birma for at nyretal ligger over referenceværd

    Mvh Eva K
    Curiosity killed the cat, and satisfaction brought it back

  5. Sv: Forøget tendens ved birma for at nyretal ligger over referenceværd

    Mvh. Lone

  6. #6
    Join Date
    May 2008
    Location
    Århus
    Age
    29
    Posts
    21,965

    Sv: Forøget tendens ved birma for at nyretal ligger over referenceværd

    Lone - Så lidt, på WOS kunne jeg dog ikke finde noget relevant af de artikler jeg kunne finde af hende.. Men kan være du har nogle mere egnet søge-databaser, nu du er dyrlæge
    Tilgengæld har jeg den artikel Breed dependency of reference intervals for plasma biochemical values in cats i PDF, så send mig din mail, og jeg kan sende dig den

    Så kan det være du kan sende mig den af Gunn-Moore, for den kan jeg ikke umiddelbart finde
    Mvh Eva K
    Curiosity killed the cat, and satisfaction brought it back

  7. Sv: Forøget tendens ved birma for at nyretal ligger over referenceværd

    Quote Originally Posted by Eife View Post
    Lone - Så lidt, på WOS kunne jeg dog ikke finde noget relevant af de artikler jeg kunne finde af hende.. Men kan være du har nogle mere egnet søge-databaser, nu du er dyrlæge
    Tilgengæld har jeg den artikel Breed dependency of reference intervals for plasma biochemical values in cats i PDF, så send mig din mail, og jeg kan sende dig den

    Så kan det være du kan sende mig den af Gunn-Moore, for den kan jeg ikke umiddelbart finde
    Jeg har sendt dig en pb

    Og må hellere korrigere, for ellers begynder jeg vist af få for mange spørgsmål. Er læge, og ikke dyrlæge
    Mvh. Lone

  8. #8
    Join Date
    May 2008
    Location
    Århus
    Age
    29
    Posts
    21,965

    Sv: Forøget tendens ved birma for at nyretal ligger over referenceværd

    Quote Originally Posted by Churchtown View Post
    Jeg har sendt dig en pb

    Og må hellere korrigere, for ellers begynder jeg vist af få for mange spørgsmål. Er læge, og ikke dyrlæge

    Aah, my bad..
    Mvh Eva K
    Curiosity killed the cat, and satisfaction brought it back

Posting Permissions

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •