• Love, regler og aftaler

    1. Categories:
    2. Opdræt,
    3. Love, regler og aftaler

    Bekendtgørelse af dyreværnsloven

    Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, med de ændringer, der følger af § 22 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 530 af 6. juni 2007.

    Kapitel 1

    Generelle bestemmelser

    § 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

    § 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

    § 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

    Stk. 2. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på bindsel, tøjr og lignende indretninger.

    Stk. 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.

    Stk. 4. Enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. Justitsministeren kan undtage visse mindre husdyrbrug fra reglen i 1. pkt.

    Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om hold af dyr på steder, hvor ejeren eller den, der fører tilsyn med dyret, ikke bor.

    § 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri, herunder at opholdsrum og inventar skal godkendes, før det tages i brug.

    Stk. 2. Regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror på en forpligtelse af international karakter, kan alene fastsættes efter stk. 1, når de er af mindre indgribende betydning, jf. dog § 6.

    Stk. 3. Ved fastsættelse af regler efter stk. 1 om dyr i landbruget skal der fastsættes overgangsordninger, ...
    1. Categories:
    2. Love, regler og aftaler

    Bekendtgørelse af Den Europæiske Konvention af 13. november 1987 om beskyttelse af kæledyr


    I henhold til kgl. resolution af 18. september 1992 har Danmark ratificeret en den 13. november 1987 i Strasbourg udfærdiget europæisk konvention om beskyttelse af kæledyr.

    Konventionens ordlyd er som følger:

    Oversættelse

    DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM BESKYTTELSE AF KÆLEDYR PRÆAMBEL

    Europarådets medlemsstater, der har undertegnet denne konvention er

    • i betragtning af, at Europarådets mål er at knytte sine medlemmer nærmere sammen;
    • i erkendelse af, at mennesket har en moralsk forpligtelse til at respektere alle levende væsener, og ihukommende at kæledyr har et særligt forhold til mennesket;
    • i betragtning af kæledyrs betydning for menneskets livskvalitet og følgelig deres samfundsmæssige værdi;
    • i betragtning af de vanskeligheder, der opstår som følge af de mangeartede kæledyr, der holdes af mennesket;
    • i betragtning af den risiko, som en overpopulation af kæledyr i sagens natur ville udgøre for menneskets og andre dyrs hygiejne, sundhed og sikkerhed;
    • i betragtning af, at mennesket ikke bør tilskyndes til at holde vilde dyrearter som kæledyr;


    • under hensyn til de forskellige regler, der gælder for anskaffelse, pasning og pleje, erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig opdræt, samt for overdragelse af og handel med kæledyr;
    • under hensyn til, at kæledyr ikke altid holdes under forhold, der fremmer deres sundhed og trivsel;
    • i konstatering af, at der er mange forskellige
    ...