Anskaffelse af ny kat.... Hvad gør Jeg?

Hej alle…

Jeg er sådan i tvivl og har brug for at høre hvad i andre tænker… her får i min helt ærlige historie.

For snart 2 mdr. siden mistede jeg min elskede kat på kun 4 år. Hun fik blæresten og det ville koste 12.000 at operere hende. Jeg vidste desværre ikke at man kunne få en katteforsikring, og de penge havde jeg bare ikke. Jeg havde derfor ikke anden udvej end at sige farvel. Og det piner mig! Der er så tomt i mit hjem, og jeg savner min kat uendeligt meget… samtidig er jeg plaget af skyld over ikke at kunne give hende flere år at leve i!

Sagen er den at jeg allerede har overvejet en ny kat. Jeg har svært ved at holde tomheden ud. Men samtidig ved jeg ikke om det er sorgen der taler. Og så er det jo ikke grundlag nok til at få et nyt lille dyr…

Har nogen af jer fået en ny kat kun kort tid efter den andens død? Det skal lige siges jeg ikke har andre katte der savner selskab. Det er "kun " mig.

Jeg tror ikke, jeg ville betænke mig på at få en ny. Det forhindrer dig jo ikke i stadig at holde af og tænke på den, du har mistet. Og du holder sikkert heller ikke op med at holde af en eventuel ny kat, når du engang får sorgen lidt på afstand. Tomheden er jo forståelig, når du er vant til at have et andet levende væsen omkring dig, så jeg tror ogå, jeg ville ønske at fylde det.

Men du skal selvfølgelig sikre dig, at du får lige netop sådan en kat, som du gerne vil have. Og ikke bare vælger den første den bedste netop for at fylde tomrummet. Så med det formål synes jeg, du skal give dig den tid, der nu engang skal til, før du finder den rette.

6 Synes om

Maria1 lad være med at have dårlig samvittighed, du gjorde det bedste du kunne i den situation du stod i. Hvem ved om operationen ville lykkedes, det er ikke alle katte der er lige gode til at blive bedøvet.
Når det så er sagt så er jeg enig med Galath i at giv dig tid til at mærke efter hvad der er sorg og savn og i den periode finde ud af hvad det er som du ønsker i en kat.
Skal den være fuld af liv og ballade eller er du mere til en sød lille kælefis eller eller eller.
Skal det være en racekat eller skal det være en internatkat.
Alle katte er jo søde, det er bare med at finde den som matcher dig og dine behov etc.

Hvis du har mulighed for at have to katte så vil jeg klart anbefale at du får to af samme køn og gerne ca. lige gamle. Så får de mest ud af hinanden.

Pøjpøj med at finde din(e) nye pelsven(ner).

Altså jeg har flere gange brugt det at miste en kat som “undskyldning” for at få en ny :slight_smile:

Ikke som erstatning i den forstand, men alligevel for at udfylde et tomrum. Jeg har så flere katte, så det er også et spørgsmål om at få kabalen til at gå op så der ikke er en der mangler en puttekammerat :slight_smile:

Du stod i en uheldig situation, det er jo hvad der kan ske. Der er der flere herinde der har prøvet.

Jeg ville ikke selv have kvaler ved at købe en ny katteven i din situation, sålænge jeg selv følte jeg var klar til det, og at det var den rigtig kat jeg fandt.

Du skriver også at du ikke kendte til katteforsikringer. Jeg har mine forsikret, og hvor har jeg været glad for de forsikringer. Jeg var så uheldig at to af mine begge røg ind i kroniske langvarige sygdomme indenfor 6 måneder efter de blev forsikret. Der har aldrig været problemer med forsikringen og hvor har de penge været givet godt ud. Hvis ikke du fremadrettet har lyst til at forsikre den, er der også den mulighed at du sørger for selvforsikring - dvs. indbetaler et beløb til din konto hver måned til uforudsete udgifter. Ja, det koster nogle penge, men hvor er det rart at man ikke behøver at stå og vende og dreje sine penge og tænke om man nu også har råd til at betale de penge som de rette prøver vil koste. Vil lige tilføje at dette afsnit her med forsikringer ikke er ment som en “dunken i hovedet”, på ingen måde.

Jeg har også selv fornylig måttet aflive en kat fordi jeg ikke ville sende ham igennem en stor operation. Det kunne have gået godt, det kunne også være gået galt (han havde nogle andre issues udover det han skulle opereres for), men alligevel kan man ikke lade være med at tænke på om det var det rigtige.

Jeg håber du finder en ny og dejlig pelsven som ny følgesvend :slight_smile:

1 Synes om

Kære Maria1

Jeg er helt sikker på at ALLE herinde har været i din situation.

Mange af os har flere katte og når vi mister een så mærkes det i flokken, ligesom i een selv.

Jeg ville heller ikke betænke mig et skund på at tage beslutningen om en, eller måske to nye, men som Galath skriver har du jo heldigvis muligheden for at se dig godt for og forberede anskaffelsen rigtigt godt.

Held og lykke med det! Og husk at send os billeder af dine nye venner :wink: