Blærebetændelse

Hej skønne kattegale mennesker.
Sh*t det er længe siden :scream:

Nå, men jeg skriver herinde, fordi min burmeser dreng Milo, for nogen måneder siden fik konstateret blærebetændelse.
Det var umiddelbart ikke noget han var påvirket af, men jeg opdagede det pga. han havde noget “snask” ved penis efter besøg på kattebakken.

Sagen er så den at han fik nogen piller for dette kaldet Noroclav Vet, og sammen med dem fik han medrol vet. Da behandlingen var overstået tog jeg til dyrlægen med en ny urinprøve. Denne viste stadig bakterier, og jeg fik derfor nye piller til ham.

De nye piller var noget dyrere (og jeg kan ikke huske hvad de hedder ligenu) og samtidig med dem skulle han have Medrol Vet. Medrol vet skulle han fortsætte med i en måneds tid faktisk.

Nu er han så færdig med behandling, og dyrlægen har sagt at jeg skal gøre et af følgende (dette er citat fra mail med dyrlægen) :

"Hvis alt har været ok kan du gøre et af følgende:

1:Holde øje om der er tilbagefald, og så starte med medrol igen. Eller:

2.Give ½ tablet hver anden dag fremover for at holde symptomerne nede og forhindre tilbagefald (lav dosis) eller:

3.Giv 1 tablet dagligt så man behandler fremadrettet (normal dosis til katte, som har disse vedvarende problemer)"

Og nu er det så jeg tænker… Hvad ville i gøre i den situation??
Jeg vil være rigtig ked af at skulle forsætte med at give ham piller, både fordi han virkelig bliver ked af at få dem, og samtidig med det rejser jeg ofte i weekenderne (da jeg har en kæreste der bor i Billund) og mine faste kattepassere (mine forældre) ikke er interesseret i at skulle medicinere.

Men selvfølgelig hvis det er sådan det bør være må en løsning jo findes.
Jeg synes bare heller ikke det kan være sundt at f stoppe ham med piller for en sikkerheds skyld?
Og jeg mener han er 5 år gammel og har aldrig haft blærebetændelse før.
Dog har han døjet med urinsten, og indlæggelse pga. dette for nogen år siden, og han har også haft et lille nyreproblem, som dog skulle være fixet men som gør at han får taget blodprøver et par gange om året.

Help a sister out. Hvad ville i gøre? Er virkelig i dilemma!

Give vådfoder dagligt, og ikke pillerne (mvh hende med 3 katte der har haft gentagne urinvejsbetændelser før vi gik over til vådfoder dagligt)

Men han får i forvejen vådfoder en gang om dagen, samt hans tørkost er RC Urinary pga. hans tidligere urinsten :thinking:

Men tak for tippet i hvert fald :slight_smile:

Men er bakterierne væk nu?

Medrol er binyrebarkhormon. Det dæmper betændelse, men svækker også immunforsvaret. Så permanent behandling af infektion med binyrebarkhormon lyder som en ond cirkel.

Forsøg med kostomlægning er i hvert fald mindre drastisk.

Jeg ville bede om grundig forklaring af den citerede behandlingsplan med fordele, ulemper og alternativer. Måske kunne I blive henvist til en specialist.

2 Synes om

Fjern tørfoder og giv kun råt & vådfoder :slight_smile:

3 Synes om

Andreas - Aner helt ærligt ikke om bakterierne er væk da de ikke har ønsket en ny urinprøve.
Jo tak kunne godt være jeg skulle bede om en grundig forklaring. Jeg har i hvert fald ikke givet ham piller siden, men nu ser jeg samme symptomer som sidst, så det er jo bekymrende.

Tusind tak for linket, det er “interessant” læsning.
Kunne da godt være en idé at prøve at fodre udelukkende med vådfoder så :thinking:

Kunne du ikke bede om én? Det er jo dig, der er kunden :slight_smile: Jeg er ret overbevist om, at min dyrlæge ville ønske at tjekke og følge op på, om der nu også var tjek på det (har været turen igennem).

OPDATERING!

Jeg har her til morgen kunne konstatere at Milo igen har “snask” ved penis efter besøg på kattebakke. Det var netop det der gjorde at jeg slæbte ham med til dyrlægen sidst og fandt ud af han havde blærebetændelse.

Jeg har ikke givet ham pillerne siden jeg fik valget om at blive ved eller stoppe. Og har så heller ikke lagt hans kost meget om.

Så jeg er helt ærligt i tvivl om hvad jeg skal gøre nu? Starte med at give piller fremadrettet som dyrlægen foreslog, eller straks begynde på at fordre udelukkende med vådfoder?
Jeg er ikke meget for at spørge dyrlægen til råds i denne sammenhæng da de som sagt anbefalede at han skulle behandles med medrol til evig tid og jeg ikke er meget for medicinering med binyrebarkhormon for evigt :thinking:

Jeg ved ikke, om det er en mulighed, men hvis det er, kunne du jo også overveje en anden dyrlæge?

1 Synes om

Jo det kunne jeg selvfølgelig.
Havde jeg egentlig os i tankerne, men under alle omstændigheder er symptomerne nu de samme så den er nok gal igen -.-

Det bliver svært med en anden dyrlæge, da dette er nummer 3 jeg har og det er dem jeg har været mest tilfreds.
Men altså bortset fra det ved jeg snart ikke hvem jeg så skulle vælge :thinking:

Bor du stadig i Vendsyssel?

Så vil jeg anbefale Pia: http://katdoktor.dk/kontakt.html

og http://www.aalborgdyrehospital.dk

Mange tak :smiley: - og ja jeg bor i Vendsyssel.
Må lige kigge på det, tænker at ringe og drøfte hele situationen med en af dem! :slight_smile:

Jeg tænker fuldstændig som Ingrid /@Galath at du skal have en second opinion.

Baseret på hvad du skrev, da du startede tråden så tyder det jo meget på, at han har en bakterie infektion igen, der giver blærebetændelse.

Enten er infektionen ikke behandlet godt nok første gang = han skulle have haft antibiotika i længere tid. Der er også den mulighed at der måske er flere slags bakterier der laver ballade også er en type antibiotika måske ikke nok. Den tredie mulighed er at I simpelthen er uheldige at han tilfældigvis har fået en ny infektion som ikke nødvendigvis hænger sammen med den gamle.

Hvis det var min kat, så ville jeg tage ham til dyrlægen og bede dem om at tjekke for infektion igen. Jeg ville også bede om at få foretaget en dyrkning af snasket for at finde ud af, om det overhovedet er den rigtige bakterie han bliver behandlet for. I samme åndedrag at de også får tjekket for resistens hos de bakterier de finder. Ja, det koster nogen penge, men hvis det er et tilbagevendende problem, er de givet godt ud. Hvis katten bliver behandlet med forkert antibiotika, bliver han ved med at have det dårligt, og man bidrager til at skabe resistensproblemer ved netop at behandle med den forkerte antibiotika.

I princippet burde man lave en dyrkning hver gang, der er en infektion, hvis man skal se meget firkantet på det. Men ofte så gætter dyrlægen jo rigtigt nok, når de udskriver antibiotika, fordi man ved, at det ofte er bestemte typer af bakterier, der forårsager fx. blærebetændelse. Men når infektion er tilbagevendende, er det enten fordi man behandler for noget forkert = ( anden bakterie end dyrlægen tror), eller fordi man behandler med det rigtig antibiotika men i for lav dosis. Det kan også være det rigtige antibiotika, men at der så er nogle af de her bakterier, der er blevet resistente, også skal dyrkningen for identifikation af hvilken bakterie suppleres med en resistensundersøgelse.

Vådfoder skal du da bare fodre ham med noget mere af uanset hvad. Du skal bare være klar over, at vådfoder alene ikke kan kurere en bakterieinfektion. Men når du har fået has på bakterien, er vådfoder rigtig godt til at forebygge, at blæreirritation kommer tilbage (forudsat det er bakteriefremkaldt)

3 Synes om

Vi er lige begyndt at bruge Brunder i Brønderslev. Dem er vi allerede rigtigt glade for :slight_smile: