Blodtype N/b

Hej

Hvilke muligheder har man hvis man har en kat der er blodtype N/b altså stort N og lille b?
forstår ikke helt hvad det betyder, hvilke blodtyper kan den parre med uden det giver problemer?

Så er kat bærer af b-blod.
Så kan reelt parres med alt,men parre du med en bærer eller b-blod kat får du b-blod killinger.

Blodtype problemer opstår, når en B hun får A eller AB killinger.

Den omtalte kat er N, altså enten A eller AB. Hvis katten er en hunkat, så kan der altså ikke opstå problemer. Uanset hankatten.

Hvis katten er en hankat, så afhænger det af, hvilken hunkat han parrer. Hvis hun er A eller AB, er der ikke problemer. Men hvis han parrer en B hunkat, så vil der med stor sandsynlighed komme A eller AB killinger. I gennemsnit vil halvdelen af killingerne være A eller AB.

http://www.vgl.ucdavis.edu/services/abblood.php

1 Synes om

Men det vil sige at det er dumt at parre Nb hankat med en B hunkat? skal de holdes fra moderens mælkebar i 18 timer?

Ja og ja.

Dels giver det en unaturlig start på familielivet i fødekassen. Dels starter killingerne med et ringere immunforsvar, så de bliver mere modtagelige for infektionssygdomme: e-coli, herpes osv.

1 Synes om

Det er ikke et reelt problem - masser af killinger starter livet på den måde uden at det giver anledning til problemer. Been there, done that - prøv at spørge brite opdrætterne, de spekulerer ikke et halv øjeblik over det, men gør det bare. Jeg ville ALDRIG fravælge en parring på noget så udramatisk som blodtypen, hvis elelrs kattene passer sammen iøvrigt.
www.wehnerts.dk/colos.htm
VH
Susanne

4 Synes om

Der er tydeligvis forskellige holdninger til den sag.

Allerede for et par år siden forbød Sverige parring af A- og AB-hanner med B-hunner. http://www.sverak.se/information-fran-jordbruksverket/

Så uanset hvad man mener om praktikken og etikken i sagen, bør man overveje sin strategi, hvis eller når der kommer et forbud i Danmark. Altså vil man satse på en ren B-population eller på en B-fri population. Eller vil man i lang tid lade sine parringskombinationer begrænse af tilfældige blodtyper.

Men Andreas, at de svenske myndigheder laver en lov, er jo ikke ensbetydnede med at der er nogen som helst fornuft i det. At udvælge avlsdyr på noget så ligegyldigt som blodtypen er jo bindegalt - de FEJLER jo ikke noget!! Der er da langt vigtigere ting at vælge ud fra, som i stedet let og elegant ignoreres. Skulle man så også forbyde et vist segment af kvinder at få børn - eller tvinge dem til kun at få børn med et vist segment af mænd?? Det er da en ærlig sag hvis ikke man selv kan overskue det, hvis man pludselig støder på en af de slemme, slemme type B katte - men der ville nu ikke være mange briter tilbage, hvis man frasorterede dem med “forkert” blodtyype. Hvad svenskerne mener er inderlig ligegyldigt - de ville jo heller ikke tillade tidlig neutralisation i hele FIFe, hvis de havde fået sin vilje :confused: Det er simpelthen ikke et fagligt agument hvad svenskerne gør - med noget som helst, faktisk :slem:
VH
Susanne - der har svært ved at forstå at vi 25 år længere nede ad vejen stadig skal bruge tid på emnet, der dog er så let og velafprøvet.

Sverige og Tyskland er vist efterhånden kendt for at lave mere eller mindre uovervejede love for dyr …

F.eks som da rex pelsen blev ULOVLIGGJORT i Tyskland for rotter … jamen altså, at bruger kræfter på det lovmæssigt, især på tyndt et grundlag :tihi: de var bange for indadvendte øjenvipper - et problem man aldrig så rigtigt hos rex (men hos de nøgne, et helt andet gen … )

Og når jeg tidligere har snakket med gnaver-bekendtskaber i Sverige må jeg ryste på hovedet. Dværghamstere er f,eks ved lov vedtaget skal bo sammen, på trods af de ikke er “rigtige” flokdyr fra naturens side …

Så hvad Sverige vedtager lov omkring med dyr, det tager jeg altså med et gran salt :confused:

N/b betyder at katten er DNA testet for at have 1 af to mulige pladser på genet fyldt ud med en allel (tænk på en allel som en udgave af genet) for blodtype b. Den anden angives som N, da det ikke er testet, men er så altså A (se nede i bunden for uddybning). Dvs når I får et svar som at katten er N/b, så oversætter man det inde i hovedet til at den er blodtype A og bærer blodtype b. Ligesom en sort kat kan være D/d, så er den sort men bærer fortynding.
I tilfælde af at I parre en A/b hankat (blodtype A, bærer b) med en b/b hunkat (blodtype B), så vil hunkatten altid kun kunne give afkom et af sine små b’er, mens hankatten vil kunne give et A eller et b. Dvs at statistisk vil 50% af afkommet være blodtype A og bære b (dvs A/b ligesom hankatten) og 50% vil være blodtype B (b/b som hunkatten). Det afkom der er A/b, vil så skulle holdes fra moderens dievorter i ca. 16 timer. Snak evt. med Lisbeth og Esben om det praktiske i det, jeg ved at de har erfaringen fra det (ligesom Susanne også har) :slight_smile:

Mht det “med størst sandsynlighed A”, så handler det om at den i teorien kan være en endnu uopdaget blodtype, men det er ikke noget man behøver operere med i praksis, der kan man bare oversætte det til A.
I øvrigt er der en 3. blodtype hos kat, der ikke har noget med A og B at gøre, som kaldes AB. Jeg har i årevis forslået man skulle omdøbe den til blodtype C, da det vil være nemmere for folks hoveder at forstå (så det kalder jeg den nu, fremfor AB). En blodtype c/b kat (altså blodtype C, bærer b) giver ikke problemer som en A/b, da en blodtype C ikke indeholder antistoffer mod A eller B.

Nej, men de har MAGT. Fornuft og magt er to forskellige ting. Og vi skal interessere os for begge dele.

Det er fornuftigt at tage bestik af magten. Ikke fordi magthaverne nødvendigvis er fornuftige; men fordi de er stærke.

Og det er fornuftigt at være på forkant i forhold til myndighederne. I modsætning til FD for 9 år siden.

Bemærk i øvrigt Jordbrukverkets taktik: I en periode giver de mulighed for dispensation til parringerne. Derefter bruger de det lille antal dispensationer som argument for et forbud. Det er da smart fundet på. (Man kunne selvfølgelig også have konkluderet, at sagens omfang var så ubetydelig, at man bare kunne lade den ligge. )

Hej alle - tak for indspark - spørgsmålet var sådan set ikke om vi skulle lave A/B parring - for det skal vi jo så - mere hvad testresultatet betød.
Alles klar så tak igen…

:slight_smile:

De har så heldigvis ingen magt i Danmark

Det er jo rigtigt nok, men der er væsentlige kulturforskelle på Danmark og Sverige - der er jo en grund til at vi omtaler et koncept der hedder “Forbuds-Sverige” :wink: De forbyder og påbyder langt mere end vi gør i Danmark, eller ngensinde kommer til fordi kulturen her trods alt er anderledes :slight_smile:
VH
Susanne

Og der er magtforskelle. Landbruget betyder mindre i den svenske (og den tyske) økonomi end i den danske. Så derfor står dyrevelfærd stærkere i Sverige og Tyskland.