For en måned og en dag siden, blev min Isis aflivet 
Her er så tomt uden hende, selvom Vaffel og Cassiopeia gør deres bedste for at fylde. Men ingen kan erstatte Isis. Hun var min lille missepige. Hun vidste ikke hun var en lille kat. Indeni var hun en tiger, en rottweiler, en Dronning. Hun var min vagtkat, der altid knurrede når hun hørte nogen ude i indkørslen. Hun styrede huset med hård pote og var suveræn herskerinden. Samtidig var hun den bedste missemor man kunne tænke sig. Hun passede sine killinger helt fantastisk, og kom hjem til dem med “byttedyr” fra de var en uge gamle. Bl.a. hendes yndlingsmus, sugerør og hvad hun ellers mente var pædagogisk rigtigt legetøj til hendes killinger.
Ikke nok med at hun var en god mor for sine egne killinger, så blev hun også en lige så god mor for de hittekillinger der har været her i huset og de to udstationeringskattes killinger. Hun var kærlig mod de små, men opdragende mod de større. Hun var en ener og jeg savner hende stadig så meget
Men jeg er glad for at jeg var i stand til at lade hende aflive, for det ville have været uværdig for hende at leve videre. Det kunne jeg ikke byde hende…
Men hun gav mig den sidste hilsen. Da jeg havde taget afsked med hende, efter hun var blevet aflivet og jeg var på vej ud af døren, så blev hendes hale pludselig tyk som en flaskerenser. Jeg er sikker på hun lige skulle markere at nu var Dronning ankommet til regnbuebroen, så nu måtte de andre katte bare indordne sig. Jeg både græd og grinte da jeg så det, for det var bare Isis i en nøddeskal.
Jeg kan også mærke at hun mangler, på Vaffels og Cassis opførsel. Nu er der ingen til at holde dem i ørerne, så nu laver de alskens ulykker, som de ellers aldrig har gjort før. Toiletrullen bliver flænset så snart jeg vender ryggen til. Min BH bliver slæbt ud i madskålen om natten og de render med papirsservietterne. De har aldrig nogensinde lavet den slags ulykker før 
Men jeg er meget glad for at de er her, så her ikke er helt tomt trods alt 
