Kære alle
Tusinde tak for jeres hilsner og medfølelse
Det har været nogle rigtig svære dage at komme igennem. Jeg forventer hvert øjeblik at se ham dukke op i lejligheden, og jeg skal huske mig selv på, at han er borte. Somalierne gør, hvad de kan, for at mindske savnet, og de gør det godt. Begge har de overtaget hvervet som trofast toiletkat, så jeg ikke skal sidde på tønden alene.
I de sidste par dage har jeg fået talt med flere forskellige, både familie, bekendte og venner. Hver gang, jeg fortæller om Lillemandens forløb, bliver det nemmere, og chokket er ved at svinde ind til savn og rigtig gode minder. Lillemanden og jeg har oplevet en del sammen. Blandet andet 2 WS, utallige udlandsture og mange morgener, hvor vi er vågnet op på et hotelværelse sammen. Udstillinger har aldrig været hans kop the, men han gjorde det for min skyld, og han opnåede at blive SP og DSM. Den første i hans stamnavn som opnåede så flotte titler.
Lillemanden var en ener. Han var ikke glad for gæster, men han viste tydeligt hver dag, at det var hos mig, han hørte hjemme. Han har altid været godt til at tage imod andre katte, og da Mingus ankom, var det som at se to brødre blive genforenet. Lille Mingus tvang ham til at putte og lege med sig, og min skovbamse blev i den grad aktiveret Før Mingus ankom, havde jeg en uheldig og hård periode med nogle katte, som desværre ikke blev længe i vores hjem af forskellige grunde.
Jeg har lavet en aftale med Skovlunde. Lillemanden og jeg er jyder, og derfor skal Lillemanden også have sin grav i Jylland. Han skal stedes til hvile ved siden af sin bedste kammerat, Basse, som også var noget helt særligt. Når jeg kører hjem næste gang, tager jeg Lillemanden med fra Skovlunde, så han også kan komme helt hjem, hvor han hører til Det bliver nok først da, at jeg kan få ro i sindet.
Kæreste Lillemanden. Du min sjæleven med egernbusket hale og hvide poter. Du vadede ind i mit hjerte, og her forbliver du. Hvil i fred, smukke mis, og hils vores savnede venner, når du kommer frem.