Foder med lavt fosforindhold?

Min erfaring med Mirtazapin var desværre ikke så positiv. Her oplevede vi massive bivirkninger. Den første dag (til trods for kun 1/8 tablet som dosis) eksaktation og vokalitet, en kat som var helt ved siden af sig selv. Han spiste så godt nok mere i det døgn, men dag 2 og 3 efter dosis var han fuldstændigt sederet og vægten endte så tilbage på udgangspunktet inden dosis så kunne gentages. Så her var det nøden med håndfodring (ikke tvang) mange gange dagligt, > 10 forskellige slags tørfoder på hylden (så startede man fra en ende af) og et kæmpe udvalg af forskellige vådfoder varianter. Det holdt ham så kørende i et halvt år. Men det slider gevaldigt, hele tiden at være nødt til at være så fokuseret på indtag og mængden samt vægten). Og da vi efter længerevarende detektivarbejde fandt forhøjet stofskifte som en del af forklaring (forhøjet stofskifte maskeret af nyresygdom og omvendt) og han desværre ikke responderede på medicinsk behandling mod stofskiftet men fik svære bivirkninger af medicinen og blev rigtig skidt, så var kampen desværre tabt. Kombi af nyresygdom og forhøjet stofskifte er desværre ikke en god kombi. Gennemsnitsoverlevelsen er kun 178 dage efter diagnose stilles :cry: