Foderforslag

Jeg ved at spørgsmålet sikkert er stillet 1000 gange før…jeg orker ikke at gå i gang med en større efterforskning, jeg er bare ikke fodernørd overhovedet.

Men…
Jeg har jo Devi. Hun spiser nyrediæt (pt. fra Hill’s) og dertil hver morgen forskellig alm. vådmad uden alt for meget unødigt i.
Hvad nu når/hvis en ny mis flytter ind? Er nyrediæt skidt at spise for en rask kat ligesom urinvejsdiæt er? Der er indkøbt SureFeed foderskåle men tænker at de skal introduceres senere i forløbet.
Hvad fodrer man efterhånden normale katte med? Det er så længe siden jeg har været der at jeg føler mig overvældet af udbuddet.
Og fodring her er som sagt ad libitum tørt og vådt en til to gange om dagen, foder handles på Zooplus.
Nogen ideer?

Du kan ift Devi med stor fordel læse tråden om fosfor indhold i foderet, tror jeg :slight_smile:

Men for at svare på dine spørgsmål, så Ja, det er ikke egnet til raske katte. Ikke udvoksede katte må slet ikke få det, og der er alt for lidt protein mv. i. Så SureFeed eller lign. skal i brug.

Foder er jo en religion, jeg har det personligt sådan at jeg ikke køber noget der indeholder mindre end 40% protein og 20% fedt. På zooplus er det nok sådan noget som Porta 21 grain free, Purizon mv.

Mit forslag ville være at få vænnet Devi til surefeed foderautomaten INDEN en ny mis flytter ind.

Og så er det ikke svært at introducere en ny kat/killing for dens egen automat.

Jeg havde en birmakilling som flyttede ind i september. Og uden at støde opdrætter (for det var opdrætters egne ord) så var han ikke den skarpeste kniv i skuffen. Jeg satte ham hen til automaten med jævne mellemrum og sørgede for at den åbnede op det første døgn. Og efter det havde han selv luret tricket.

1 Synes om

OT - Men at han fattede det allerede efter et døgn viser, at det er en ualmindelig skarp bimse. I hvert fald langt over det niveau, vi ser herhjemme :wink: