Jeg har fem - og de er godt nok ikke en flok men en gruppe (katte er ikke flokdyr jo:-)) og det er tydeligt, at der er roller, omend de er relative, så er de stadig fastere i deres struktur, da de lever inde med løbegårde end hvis de levede frit.
Nanoq er 5 år, MCO kastrat, han har den rolle, som jeg kalder Den Erfarne Kat. Han er indbegrebet af ro, overskud og overblik. Han er tildelt den rolle af de andre fra ret ung, så den er ikke aldersbestemt, selvom han er ældst lige nu. Hans mor har samme type sind, så han har nok arvet nogle gode egenskaber, som de andre kan bruge. Han er den kat, de andre ser på i nye situationer før de handler. Da Hugo ankom fx gik Nanoq ned og hen til hunden først. Herefter kom de andre. Han giver aldrig problemer af nogen art, og han har aldrig haft brug for at slås med en anden kat for at fastholde sin rolle, da den er tildelt ham af de andre. Nogle gange virker han som om, han ville ønske den rolle hen hvor peberet gror, og ret irriteret over de andres “tilbedelse”
Fie, snart 2 år, fertil Snowshoe hunkat, nu drægtig. Har en art særstatus i gruppen, som den eneste fertile. Hendes drægtighed har tydelig vis fået de andre til at trække sig yderligere fra at udfordre hende på mad og sovepladser. Hun går meget alene lige pt - på eget valg. Jeg tilskriver det drægtigheden. Hun opsøger ikke de andre som før lige nu. Normalt - når hun ikke er drægtig - er hun Nanoqs højre hånd - jeg kalder den rolle for Soldaten. Hun er den kat, som går frem som nummer to til Hugo, da han ankom, og hvis der er ballade uden for så kan Nanoq finde på at sende Fie ud og kigge. Hun veksler lidt mellem den rolle og en rolle, der falder helt uden for de andre kastraters. Ofte kan jeg ikke putte hende ind i gruppen i en rolle - det tilskriver jeg hendes fertilitet. Hun slås ikke tit, men hun er bestemt dame. Selv Tara kan hun flytte med, hvis hun beslutter sig for det - igen tolker jeg årsagen som hormoner. Hun har præsteret at jage Tara ud i løbegården og bede maine coonen blive boende der - Tara er meget respektfuld omkring Fie, for poterne sidder løst. Dog kan der være dage, hvor rollerne mellem de to madammer skifter helt, og det er Tara, der jager Fie væk fra en soveplads. Ofte centreres deres uenigheder sig omkring Nanoq. De ønsker begge at være hans højre hånd, men kun en af dem kan være det.
Tara, Maine Coon, 4 år, kastrat, har været meget syg med FORL og Gigt samt HD - hvilket på et tidspunkt gav daglige smerter. Indtil hun kom på metacam var hun en smerte-djævel, men normalt er hun ikke sådan. I dag er hun ude af metacam igen og trives mellem de andre på normal Tara-vis.
Tara er det jeg kalder Den Rastløse Kat. Hun er hurtig på aftrækkeren, for hun er i virkeligheden ret usikker inden i - også på sin egen rolle. Hun er “det mellemste barn”. Hun følger Nanoq som en blå skygge, og gør det han gør, men hun bliver aldrig Soldat for alvor, for det er hun for uberegnelig til pga sin usikkerhed (og smerterne, som jo kan komme igen, når vejret skifter til vinter). Den rastløse kat har svært ved at finde sig til rette i gruppen. Den søger konstant en rolle, som den kan passe i, men dens måde at søge rollen gør, at den virker for voldsom på de andre katte til, at de tildeler den nogen varig rolle. I stedet søger den rastløst rundt, forsøger at tilrane sig en rolle, og det er uden sammenligning den kat, der volder ejeren flest grå hår og er sværest at læse. Ofte er det den kat, folk ringer til mig om, men det er langt fra altid den kat, der er problemet i en gruppe… Tara er den kat, der revser de andre katte mest herhjemme, og som bliver revset mest. Hun er også den eneste kat, som Nanoq nogensinde har lagt en pote på. Årsagen er hendes usikkerhed, som de andre grundlæggende opfatter som en art trussel, da den gør hende uberegnelig.
Når hun er smertefri som nu, skiftes hun med Fie til at være Soldaten - dvs den højre hånd. Når hun er i den rolle, så hviler hun der og trives og er en ganske nem og rar kat også over for alle de andre. Taras bedste venner er Hugo og Eddie, den sidste aner hun ikke, hvad hun skal stille op med, så ham har hun accepteret:-)
Eddie - orientaler, 2 år, kastrat, slås aldrig, har en helt ufattelig tilpasningsevne, der får mig til at tildele ham den rolle, jeg kalder Kamæleonen. Uanset hvilken kat Eddie står foran, så skifter han “farve” - selv Tara må overgive sig og acceptere ham Dette er et rigtig smart overlevelsestrick af et dyr, der oprindeligt var solitært, men nu delvis domesticeret og af mig tvunget ind blandt 4 artsfæller på forholdsvis lidt plads - Eddie er direkte snu er han. Han giver aldrig problemer i gruppen af nogen art - takket være hans tilpasningsevne = overlevelsesstrategi.
Tip, huskat, 3 år, flasket op, har haft en periode, hvor han var døv, dette har sat sine spor i hans adfærd. De andre katte har af og til svært ved at læse hans sprog - je tror det skyldes mangel på kattemor som bette. Problemerne med at forstå ham for af ogtil Tara, som selv er usikker til at angribe Tip. Da hun havde smerter var det så slemt, at jeg måtte adskille og føre sammen igen, indtil Tara var behandlet. I dag går de sammen som før. Det tog et år at føre dem sammen. De tolerere hinanden i dag, men de to er simpelthen et ret dårligt match generelt, da begge er usikre og det er altid en dårlig kombi med to usikre solitære dyr sammen på lidt plads.
Tip er en mild kat, der dog gerne vil drille Nanoq og bide i hans hale - det skaber en del frustration hos Tara og Fie - soldaterne - der derfor kan jage Tip væk. De gør ham dog ikke noget. Nanoq går bare. Han gider ikke konflikten. Jeg fornemmer klart, at Tips sprog lader en del tilbage at ønske - selvom han er vokset op med andre katte fra lille. En kattemor har altså manglet. Tip gør i dagligdagen ikke et stort nummer ud af sig. Livet går sin gang, hvis jeg ikke er OBS på at hente ham og kontakte ham, så lver han i periferien af mit liv - han er stille, tilpas, hans usikkerhed viser sig ikke for mig, men de andre katte kan tydeligvis se den. Hans overlevelsesstrategi er stilhed. Han færdes normalt i hele huset, leger og løber og er bedste ven med Eddie, men han er ikke en kat, der fylder som fx Tara gør. Han er helt igennem sød og venlig - og må¨ske lidt et skvat:-) Jeg kalder den rolle for “Tapet katten”, men da jeg har tænkt, at det lyder meget negativt - og det er det ikke for han går ikke langs panelerne - han er bare i periferien - så har jeg overvejet at skifte navnet til “Den observerende kat”. Tip er hippien herhjemme. Blomsterbarnet. Han ønsker fred og sjov i gaden, men de andre katte vil ikke helt acceptere ham, fordi hans sprog har mangler. Derfor er han skubbet ud i yderkanten af gruppen. Kun Eddie tilbringer han rigtig meget tid med. Kamæleoner lader sig jo ikke gå på af en smule dårligt sprog - Eddie tilpasser sig bare Tips vaner, når de er sammen, og når de ikke er, så tilpasser Eddie sig en anden kats vaner.
generelt gælder det, at hvor Eddie er, der er Tip også. De hænger sammen de to dag og nat. Jeg anser ikke Tips adfærd for et stort nok problem til at omplacere ham. Derfor er han her endnu.
Det var sådan en kort beskrivelse af min gruppe herhjemme. Jeg har så endda en flerartsgruppe, for her bor også en hund jo - men det er en helt anden historie. Jeg kan bare skrive, at Hugo og Tara er de bedste venner. Sammen med ham vokser hun ud af al sin usikkerhed og jeg opfatter klart, at Tara endelig har fundet sig en bedste ven igen - en der ikke anser hende for uberegnelig overhovedet, men helt vild sjov og fin. Ganske som Nemo opfattede Tara. Da Nemo døde faldt Taras verden sammen. Ensomhed og senere smerter gav en masse problemer for hende, men nu har hun fået Hugo. De to er ganske fornøjelige at se sammen. JEg skal prøve at filme dem en dag. Katten står under hundens mave og miauver mens han nusser hende i pelsen og vasker hende. Det er rørende at se, at der endelig er kommet et dyr til gruppen, som kan acceptere Tara som Tara er:-)
MVH
Man er vel russer! 
