Har jeg ødelagt mine katte?

Hej
Jeg har en lidt længere historie om mine katte og vores problemer… Det er med tåre i øjenen i skrivendestund, så jeg håber der er nogen der har tid til at læse og svare.

Lige før nytår fik vi to skønne kælne hunkatte der er halvt norsk skovkat.(Bitten og Artemis)

De boede tidigere i et rækkehus, de var indekatte og boede sammen med kattemor, deres bror og to hunde. Her var de søde, kælne og nysgerrige.

Vi fik dem hjem til os, da de var 8 måneder og nu er de næsten 12 måneder.

De have samme personlighed hos os, indtil de kom i løbetid.
Bitten begyndte at bide uden grund og de begyndte at slås, højlydt og Bitten begyndte at hvæse af Artemis.

Det er nu to måneder siden de blev sterliseret og deres personlighed er den samme. Bitten er meget agressiv og Artemis er meget tilbageholden og reserveret.

Vi have Bitten til dyrlæge, da vi måske troede hun have ondt efter operationen, men dyrlægen kunne ikke få lov til at røre ved Bitten, uden at blive flået. Dyrlægen mente det kunne være stress og vi fik KALM. KAT kosttilskud med hjem. Det virkede lidt, nu kom Bitten og ville kæles for i omkring 2 min om dagen, hvor efter hun så igen blev agressiv.

Vi aktivere dem gennem leg hver dag i ca 30 min, de har et sort kradsetræ og mulighed for at komme ud på en lille fransk altan.

Artemis putter somtid i sengen med os, men ellers ligger hun bare for sig selv i gangen og i kradsetræet.

Bitten vil aldrig putte længere, det ville hun meget gerne inden hun kom i løbetid. Nu vil hun kun ligge for sig selv.

De ligger aldrig sammen, men kan og har kun været vandt til at dele madskål og kattebakke, også der hvor de boede tidligere.

Det er enormt hårdt at gå fra at have to skønne og hendgivende katte, til at have en meget agressiv kat og en meget reserveret kat.

Er det bare sådan mine katte er, eller er der noget jeg kan gære ??
Har jeg gjort noget forkert indtil nu? Blev de sterliseret for sent ?

Set i lyset af, at de nåede at blive uvenner, kan man vel sige, de blev steriliseret for sent. Men det kan du jo ikke gøre noget ved nu, og det hjælper hverken dig eller kattene, at du går og bebrejder dig selv. Men skulle det blive aktuelt en anden gang, kan selv killinger steriliseres, og de kommer sig hurtigere bagefter.

Jeg tænker, at du måske først og fremmest skal finde dig en anden dyrlæge og få en second opinion på Bitten. Du kan foretage dig alt muligt, som i sagens natur aldrig vil virke, hvis hendes temperament er påvirket af smerter. Så det første må være at få hende godt og grundigt kigget på og få udelukket, at der er noget fysisk, der påvirker hende.

Derefter er du måske nødt til at forsøge dig med en sammenføring af kattene. Dvs. skil dem ad - del boligen op med en netdør, så de kan se og lugte hinanden, men ikke komme efter hinanden. Byt rundt på dem, og vær sammen med dem på skift. Så kan de måske til sidst om ikke andet finde ud af at tåle hinanden.

Om det hjælper, er ikke til at sige på forhånd. Nogle gange kan det være svært at rette op på, hvis de først er blevet uvenner. Så begynd så småt at overveje en omplacering af en af dem allerede nu - bare så det ikke helt slår benene væk under dig, hvis det er der, du ender.

Din reserverede kat er nok kun reserveret, fordi hun føler sig kuet af den anden kat. Hun vil uden tvivl live op, hvis hun kommer til at føle sig tryg igen. Det kan dog også være en idé at tage hende med til tjek. Nogle gange reagerer katte på, at andre katte er syge eller har ondt (så de opfører sig anderledes). Så bare for at udelukke det.

Det er ikke fordi de Bitten er ond ved Artemis hele tiden.
Jeg har mistanke om at hun keder sig! og det så går ud over Artemis

Jeg er sådan set fuldstændig enig med det som Ingrid/Galath har skrevet.

Som jeg læser dit indlæg så er Bitten ikke blevet ordentlig undersøgt. Du bliver nødt til at få hende afsted igen til en dyrlæge der kan håndtere hende, så det kan udelukkes at hun har smerter. Det snildt være smerter der generer hende - enten i tænder, krop eller led. Så du skal have en dygtig dyrlæge (dygtigere end nr. 1) til at mærke hende godt og grundigt igennem og måske også have taget røntgenbilleder.

Jeg synes det er lidt letkøbt for dyrlægen at sige det er stress når vedkommende ikke har kunnet mærke din kat igennem samt tjekke dens tænder for at se om den har ondt der. Hvis I den vej rundt får udelukket smerter og det er noget adfærdsrelateret, kan det være en god ide at få fat i den adfærdsterapeut som kommer ud og kigger på kattene. En adfærdsterapeut der ved hvad vedkommende laver vil under alle omstændigheder spørge dig ad om du har fået udelukket smerter hos dyrlægen. Det er noget i størrelsesorden med 80 % af “aggressivitet-opførsels-ændringer” som skyldes smerter hos katten.

Det kan snildt være at dine katte skal genintroduceres for hinanden som Ingrid siger. Men lige nu vil jeg mene at det vigtigste er at du får undersøgt din kat grundigt igennem. Jo længere tid der går inden du får gjort det jo sværere kan det blive for dig at få kattene til at blive venner igen. Hvis det viser sig at være adfærdsrelateret er calm en god ting, Feliway i stikkontakt kan bruges og klikkertræning er rigtig godt - også hvis kattene keder sig.

Men find nu lige ud af om det er smerter først. :slight_smile:

Og så skil allerede nu kattene ad og lad dem ikke være sammen til det er blevet undersøgt, og du har fået noget hjælp til at genintroducere dem. Jo længere tid der går sådan her, jo mindre chance er der for at de kan samleve og have god livskvalitet begge to. :slight_smile:

[QUOTE=Artemisogbitten;1307401]Det er ikke fordi de Bitten er ond ved Artemis hele tiden.
Jeg har mistanke om at hun keder sig! og det så går ud over Artemis[/QUOTE]

Hvis Artemis hele tiden lever i frygt for at blive overfaldet af Bitten, kan det godt lægge en dæmper på hende hele tiden, så hun trækker sig tilbage. Uanset om det “bare” er, fordi Bitten keder sig, eller om det er noget mere alvorligt, der får hende til at angribe. Hvordan ser sådan et angreb ud? Jagter Bitten Artemis rundt, eller slås de for alvor?

Hvis du har mistanke om, at Bitten keder sig, så kan du gå i gang med at aktivere hende noget mere. Fx foderaktivering, hvor hun skal arbejde for at få sit tørfoder. Der er masser af indretninger på markedet, der er beregnet til den slags. Fysisk aktivering med en fjerpind eller noget andet, hun skal løbe lidt efter. Og mental aktivering med klikkertræning. Man kan godt træne en kat, og man kan finde instruktionsvideoer på Youtube. Man får også med klikkertræning et helt særligt forhold til sin kat, fordi man faktisk udvikler en slags sprog sammen.

Mine forslag er ikke i stedet for, hvad der ellers er skrevet, men som supplement til. Og det gælder selvfølgelig også for den anden kat, der sikkert vil have lige så meget gavn af det. Men hver for sig.

Jeg er glad for jeres indslag, og vil helt sikkert have Bitten til dyrlæge igen.
Hun er belevet meget bange af sig, og gemmer sig under sengen det første stykke tid, når vi har gæster.
Men efter noget tid kommer hun frem og vil gerne se folk an, når så gæsterne røre ved hende, hvæser hun af dem.

Men her på det sidste er Artemis også begyndt på at angribe Bitten.
De slås voldsomt, synes jeg - men måske fejlfortolker jeg dem. Jeg har bare aldrig selv haft katte der hvæser af hinanden under leg. De kan også løbe efter hinanden i hele lejligjeden, og det vil jeg mene er leg. De kan også sidde i vindueskarmen sammen. Men de ligger aldrig op og ned af hinanden.

Det lyder ikke helt fredeligt, men det er altid farligt at gøre sig klog på den slags uden at have set kattene. Jeg tror, at det allerede er blevet nævnt, men hvis ikke noget af det andet hjælper, og hvis hun ikke har ondt eller på anden vis er syg, så findes der adfærdskonsulenter, som kan komme at kigge på kattene og deres og din (man har selv meget større indflydelse på situationen, end man lige tror) indbyrdes dynamik

Jeg er glad for at høre, du vil tage Bitten til dyrlæge igen. Det kan godt være, det viser sig, at det er stressbetinget, men så længe smerter ikke er udelukket, kan man ikke være sikker. Især når rollerne nu synes at være byttet om. Som sagt kan en kat, der ikke har det godt, i sig selv være årsag til, at en anden kat angriber, da smerter og sygdom bliver opfattet som et svaghedstegn. Det er også derfor, katte er så gode til at skjule deres smerter og ubehag.

Sig til dine gæster, at de ikke skal røre ved Bitten, med mindre hun ligefrem selv kravler op på skødet af dem og er kælen. Det er bare med til at forstærke hendes utryghed. Hun skal bare have lov at gå at snuse og opdage, at der ikke sker noget farligt.

Min største frygt er, at hvis de ender med at skulle om placeres, at ingen vil have dem …

Da jeg var ved dyrlægen sidst, fik vi også smertestillende med til Bitten(det samme som hun fik efter neutralisering). Til tre dage, men det gjorde ingen forskel… Ved ikke om det så stadig kan være smerte ?

De? :slight_smile:

Hvis Bitten er testet for smerter ved hjælp af smertestillende, så skal du måske gå i gang med nogle af de andre forslag, der er kommet. Først og fremmest at adskille kattene, og så fx begynde at klikkertræne med dem hver især. Sæt i det hele taget ind med aktivering, så du undgår, at de keder sig alt for meget, hvis det bidrager til det dårlige forhold.

Har du prøvet Feliway? Det er en indretning, man sætter i stikkontakten, og så udsender den feromoner, der får katte til at føle sig godt tilpas. Den lugter ikke. For mennesker, i hvert fald :slight_smile: Det er ikke et vidundermiddel, som klarer problemerne af sig selv, men det er min erfaring, den godt kan hjælpe på “stemningen”, mens man arbejder med andre ting.

Mht. omplacering - skulle du nå dertil, at det er eneste udvej, så behøver du jo kun omplacere den ene af kattene.

Jeg har prøvet Feliway, men synes ikke rigtig det har virket …

Men jeg har købt en bog og råd til træning af katten, her under også klikkertrænig :slight_smile:

Nu er det gået et par dage, uden de har været rigtigt oppe at slås !! :smiley:

Jeg tror ikke omplacering bliver relevant, jeg håber det i hvert fald ikke !