Hellig birma - killingeadfærd ift. kæleri

Katte Adfærd, træning og opdragelse
#1

Hej,
Min kæreste og jeg har for knap en uge siden købt nu 16 uger gammel hellig birma killing.

Ankomsten gik super, og efter nogle timer gik hun tillidsfuldt rundt i hele lejligheden. :slight_smile:

Hun har kastet sin kærlighed på mig, og følger mig for det meste rundt i lejligheden.
Hvis jeg har været ude af lejligheden, eller når vi vågner, så kommer hun mig spindende i møde, og vil meget gerne slikke mig i hele ansigtet.
Hun kommer også som regel, hvis vi kalder på hende.

I starten miavede hun også højt og længe, hvis jeg gik i bad f.eks. - det er hun dog stoppet med. Jeg tænker, at det er fordi at hun nu føler sig mere tryg i lejligheden.

MEN… hun vil ikke rigtig kæles med :frowning: Når vi aer hende, falder hun aldrig rigtig til ro - det virker som regel til, at hun mest finder det lidt irriterende at blive aet. Ofte lægger hun sig på siden, når vi har strøget hende 1-2 gange over ryggen, og så begynder halen og hun napper i hånden - det stopper dog med det samme vi siger “nej” og fryser hånden, så slikker hun lige lidt i stedet for.

Hvis hun ligger i sengen om aftenen, så ligger hun ved siden af/ovenover hovedpuden - ikke nede hos os, eller under dynen. Hvis vi så aer hende i den situation, kan hun godt finde på at hoppe ned på gulvet. :frowning: Samme hvis vi sidder i sofaen - der ligger hun gerne på sofaens ryglæn, lige bagved os, men ikke i skødet eller op ad os. Hvis hun da ikke er optaget af at lege med et eller andet. Jeg synes også, at vi har været gode til at få leget med hende indtil videre.

I går eftermiddags oplevede jeg for første gang at hun hoppede op i skødet på mig, og lagde sig der af sig selv. Der faldt hun fuldstændig til ro, og jeg kunne ae hendes poter ligeså stille imens hun bare sov. Sådan lå hun i en halv times tid, indtil jeg blev nødt til at afbryde seancen. Det var fantastisk :slight_smile:

Vi kan også godt bære hende, men det er ikke noget, hun nyder - hun venter pænt i en 5-10 sek., og så signalerer hun, at hun altså gerne vil ned igen.

Men jeg er alvorligt bekymret for, om hun nogensinde kommer til at blive den kæle-nusse-under-dynen-eller-op-i-skødet-kat, som vi så gerne vil have, og som var en af årsagerne til, at vi valgte birmaen. :?

Hvad siger I til hendes adfærd, og har I evt. nogle gode idéer til hvad vi kan gøre? Er hun bare killing, som killinger er flest??

Det skal siges at vi henter en killing mere i overmorgen, så hun skal ikke være enekat.
Kan det mon ændre noget, at der kommer en mere, som hun kan lege med, og vi - måske - i højere grad bliver til nus og kæl?

#2

Helt almindelig killing, som keeeeeeeeeeeeeeeeeeeder sig helt vildt, og derfor forsøger at få lidt leg igang med jer…
det bliver sikkert bedre, når hun får en kammelegerat, som hun kan tæve og tygge lidt på :slight_smile:

#3

Mange tak for dit svar, Ann K :slight_smile: Ja, det er helt sikkert ikke så sjovt at være alenekilling, når man kommer lige fra et opdrætterhjem med flere andre katte. Vi tæller også timer, til hun får en legekammerat…!

Og så vil jeg lige skynde mig at indskyde, at vi altså har været hjemme i dagtimerne hele ugen, hvor vi også har leget meget med hende, netop for at forsøge at forhindre kedsomheden, indtil hendes nye bedste ven flytter ind i overmorgen. :uha:

Jeg tænker bare på, om hun mon overhovedet nogensinde får lyst til at være nusse-kat, når hun virker så uinteresseret i det nu… Men igen, jeg ved ikke så meget om, hvor kælne killinger er i almindelighed, da jeg mest har erfaring med voksne katte?

#4

Nu er hellig birma jo ikke verdens rooooligste race… der er krudt bagi og når man så ikke rigtig har nogen at blive træt sammen med, så er der alt for mange spilopper der skal laves til at , man har tid til også at hygge… det skal nok komme - når altså engang hun har tid :slight_smile:

#5

Lyder som helt normal killingeadfærd. :slight_smile:
Plejer at bakke ned, hvis de bliver for pjattede, når man aer dem, så gasser de også hurtigt ned igen.
Du kan slet ikke regne med deres voksne adfærd allerede nu, når hun er alene- hun skal nok blive en kælen skønhed. :slight_smile:

#6

Lyder som helt normal killingeadfærd. :slight_smile:
Plejer at bakke ned, hvis de bliver for pjattede, når man aer dem, så gasser de også hurtigt ned igen.
Du kan slet ikke regne med deres voksne adfærd allerede nu, når hun ikke er ældre- hun skal nok blive en kælen skønhed. :slight_smile:

#7

Kan da ikke hitte ud af at redigere, men tænkte nu på alderen her. :slight_smile:

#8

Du kan ikke redigere lige nu. Forhåbentlig kan vi igen, når forum i aften bliver opgraderet.

#9

Det er absolut ikke usædvanligt, at en kat - og især en killing - ikke vil bæres. Den synes som udgangspunkt ikke, at det er nær så hyggeligt, som du gør :cool2: Den vil hellere fræse rundt nede på gulvet og i møblerne og i den slags. Men du kan vænne den til at blive båret ved ikke at sætte den ned, når den begynder at sprælle. Hav et fast (men kærligt, naturligvis :)) greb om den, og sæt den ikke ned, før efter den er holdt op med at sprælle og sidder roligt på din arm. Den skal lære, at det er dig, der bestemmer.

#10

Helt enig. Det er lidt sent nu, men hvis ikke den allerede har lært det så skal indsatsen på at affinde sig i at mennesker bestemmer sættes ind nu. Det at man lærer at man liige skal sidde til man er rolig på arm betyder så meget senere i livet med f.eks. pillegivning, håndtering i mere pressede situationer, pelspleje etc. .)
Og den der sidder roligt kan godt være et kvart sekund i denne alder, så det er med lige at være skarp :slight_smile:

#11

Vi har selv birma, og det der er helt almindeligt. Men dertil syntes jeg også det er vigtigt lige at sige, at man aldrig kan sige om katten bliver kæle/skødekat eller bare sin egen, og det med at ‘‘jammen vi valgte én birma pga. det og det’’ Racebeskrivelse er ikke ensbetydet med at alle af denne race er nøjagtig som beskrevet. Så hvis man virklig ønsker en helt bestemt adfærd hos sin kat, vil jeg faktisk anbefale man køber en ung/voksen kat hvor den har udviklet sin personlighed meget mere og man faktisk kan se hvad man får og ikke får - killinger er søde og dejlige, men det er ikke til at vide hvordan de helt bliver som voksen… Self. gør vi opdrætter alt for at præge vores killinger til skønne små nussetrolde men igen, uanset hvor meget vi præger den så har den altså sit eget sind. :høhø: Heldigvis syntes jeg sjældent at opleve ikke snakken birmaer, men de findes.

#12

Mange tak for jeres svar :slight_smile: Det er virkelig dejligt at læse dem.
Vi havde en dejlig nusse-seance i morges, hvor hun kom ind og lå under dynen i en 5 min. - det er første gang, hun har villet det. I går aftes var hun pludselig også vældig kælen, hvor jeg måtte ae hende på både mave og poter også :ups: Så der sker hele tiden noget. :slight_smile:

Rådene ang. at bære på hende har jeg taget til mig.

Jeg er lidt hurtig til at blive bekymret, det ved jeg godt, men det med at få kat er bare så stor en beslutning, og så skal der ikke meget til at gøre mig bekymret, hvis noget ikke helt går som jeg havde forventet. Så derfor er det også super, at man kan skrive herind og få lidt feedback :thumbup:

…Og så bliver det bare super godt, når hun i morgen får en legekammerat!

#13

Godt du kan finde hjælp og inspiration her.

Det er gratis, næsten da, det eneste det koster er billeder af de små dunbolde… :thumbup:

#14

Er legekammeraten også en hellig birma?
Bare nysgerrig :slight_smile:

#15

Du er ikke den eneste der er hurtig til at bekymre sig.

Vil gerne starte med at takke
dig for din tråd. Jeg sad og læste den, og tænkte, “sådan er lliot også!”

Elliot er en birma på 11 måneder snart.
Han har sine øjeblikke, hvor han rigtig gerne vil nusses, men bliver desværre nok aldrig skødekat, hvilket jeg selv så frem til, da jeg valgte hellig birma racen. Opdrætter havde sagt at han var så kælen, og da jeg kom for at se ham første gang, lagde han sig også i mit skød, og så var jeg solgt.

Han er også rigtig social. Er ofte i de rum vi selv opholder os i, men det er også tydeligt, at eftersom han bliver ældre, bliver han også mere selvstændig.
Han foretrækker også at ligge ved siden af,
frem for ovenpå en. Og når vi skal sove, lægger han i fodenden.
Indimellem har jeg nærmest været nervøs for at nusse ham, for så kunne han også finde på at gå. Det var dog ekstra slemt i en periode på en måned, da han var snot fornærmet over, at vi havde købt en ekstra birma pige til ham.

Hvor han ikke er særlig meget skødekat, elsker han til gengæld fødder og at ligge op ad dem. Alle de gange jeg har været lige ved at falde over ham, fordi han gik lige ved mine fødder.

Det er derfor værd at huske, at det at en kat er “kælen” kan have mange forskellige facetter.
Jeg kan godt ærgre mig over at Elliot ikke er en skødekat, men så viser han sin kærlighed på mange andre dejlige sjove måder, og det samme gør din bimse, når hun kommer dig i møde, eller du skal overslikkes. Det er bare om at nyde de øjeblikke. :slight_smile: Og sådan tænker jeg du skal prøve at tænke. Det kan næsten være dvælende at bryde sit hovede med det andet.

Derudover er alle katte uanset race kommet med et særligt sind ift racen. Men de har stadig hver deres personligheder.

Jeg tænker nok ikke, som mange andre herinde, at det behøver ha noget at gøre med at hun er killing lige nu og derfor “ikke har tid” til at nusse.
Det kan også sagtens være at det er sådan din hunbirma er i personlighed.

Jeg krydser fingre for at den nye kat bliver en rigtig skødekat. Du kan godt glæde dig. To eller flere katte sammen, er fantastisk!

Hvilket opdræt skal du hente fra?

Jeg vil også se billeder, hehe

#16

Undskyld det langsomme svar, men det har været en ret intens weekend, som bl.a. inkluderede et tur til dyrlægen (birmaen er blevet steriliseret, og der gik desværre lidt infektion i såret…) og sammenføring af katte.
Jeg vil da ikke snyde jer for billeder :slight_smile:

Kat nr. 2 er en burmeser, som vi har hentet hos Nadikat i Horsens.

Er de ikke skønne - vi er helt skudt i dem :slight_smile:

Og hvor er det sjovt at have to forskellige racer - burmeseren er klart den mest adrætte, hurtige og samtidig også totalt puttte-under-dynen og skøde-kat… men birmaen er mindst ligeså glad for os, og viser det f.eks. ved at hun følger mig rundt overalt i lejligheden, og stryger sig op af benene osv. - på den måde er hun mest opsøgende :slight_smile: Og de leger SÅ godt sammen, og er ret jævnbyrdige. Det er forskelligt, hvem der fanger, og hvem der skal fanges :wink:

For ja, Mijv, du har helt ret - katte kan vise kærlighed og være kælne på mange måder. Det synes jeg var godt sagt :slight_smile:

Her et døgn efter de blev sat sammen:

Fra i dag:

En af birmaens mange sovestillinger :thumbup:

Jeg er lidt spændt på om billederne bliver helt mikro-små…

#17

Naaaaaaaaj, en chokolade-burmeser :hjerte:

Jeg går ud fra, I allerede har fundet ud af, hvor sjovt det er at have to killinger sammen - og at I ikke mister noget, fordi de leger med hinanden, men får underholdning, der varmer hjertet, hvad enten de tumler eller putter sammen som på billederne.

#18

Vi mister bestemt ikke noget :slight_smile: Vi kan aldrig erstatte en artsfælle - og præmissen for at have kat har hele tiden været, at de skulle være to.

#19

Hvor er de dejlige begge to - og de ser bestem ud til, at være glade for at have en ven :hjerte: :hjerte:

Hvad hedder de små skønheder? :inlove:

#20

Jeg har altid drømt om at eje en burmeser. Sådan skulle det desværre ikke være. Men jeg er ligeså glad for
mine to birma’er og min huskat. Så må burmeseren komme senere i livet. For en ting er sikkert. Jeg skal eje en burmeser en dag. Derfor er det ekstra rart at kunne følge dine
så ellers vidt forskellige personligheder og racer ikke mindst.

Dejligt du kunne bruge mit råd ift. kælenhed.

Mvh. Bettina