Hjælp med 4 killinger ønsed

Kære Allesammen,

En del af jer har fulgt mit eventyr med Lillingen der fik opereret overrevne korsbånd i det ene bagben og muligvis har jeg også delt med jer hvordan katten Per fik opereret et brækket bagben og kom sig og idag er skøn kat!

Så en del af jer ved at jeg ikke har race katte men ‘kun’ bondkatter som de hedder her i Skåne. Finn var lidt efter mig om at indhegne men det kunne jeg ikke overskue og det er heller ikke sket siden.

Jeg ved at en del af debatten herinde på et tidspunkt sporede ud i racekatte contra vilde katte men jeg vil sætte umådelig stor pris på ikke at få fordømmende udtalelser om mine ‘vilde’ katte men at man kun melder ind hvis man kan hjælpe mig til at yde disse killinger den bedste hjælp. Tak

Her kommer historien. I sidste uge fik jeg at vide at beboerne i huset/gården bagved os havde fundet et kuld på 4 killinger på vinden/ loftet. Jeg gik derned onsdag med mad osv - og for at se hvordan situationen var. Dem der bebor huset er en enlig mor med en baby på 8 måneder og hendes ikke-tilstedeværende lastbilschaufførmand som kun er meget sporadisk hjemme. Hun kan IHVERTFALD ikke tage hånd om killingerne og de har desuden en KÆMPEstor hund, ligner en mild udgave af en muskelhund men meget glad osv - gav ikke mig nogle problemer.

Torsdag kom jeg også og fodrede moderen i håbet om at få så meget tillid at jeg kunne kapre hele familien og slippe for 5 avlende vildkatte

Fredag da jeg kom sagde beboeren at “der var nogle deroppe for at se hvilken de ville have”. Jeg gik derop - gennem totalt uryddet loft der stinker af amoniak og fyldt med skrammel fra tidligere beboere og fandt dem. De kiggede det forkerte sted for missemor har flyttet killingerne i torsdags til den anden side af loftet. Jeg kunne kun finde een killing. Manden i ægteparret fiskede gennem glasulden de tre manglende unger frem og da vi havde alle fire tog vi dem med og jeg besluttede at jeg ville tage hånd om dem til de var klar til at komme til ny hjem.

De var lidt stille i det fredag aften. Vi laved en papkasse med fleecetæpper i bunden og et håndklæde over som deres sovekasse. De fik Royal Canins babymilk men var ikke gode til at sutte.

Jeg gik ud fra vurderet fra deres størrelse og de mellemblå øjne men oprette ører at de var 3-4 uger. Nu hælder jeg til at de måske er nærmere 5 uger, men dette er hvad vi ved:

De vejede da vi hentede dem fredag aften 370 gr, 310, 350 og 400 gr (på en lidt usikke mekanisk vægt) og idag vejer de hhv. 380, 240, 380 og 400 gram (på en elektronisk vægt).

Fredag gav jeg dem RC Baby Milk og det har de fået siden men igår købte vi RC Baby instinctive som de er RET glade for. Vi blander det op med enten RC Babymilk (ikke så interessant) eller kogt afkølet vand (mega interessant) og det spiser de alle fint af.

Den ene var lidt klejn at se til Fredag og også lidt tilbageholdende men det har rettet sig siden. De spiser interesseret, de leger og spurter rundt, klatrer op, de vasker hinanden, de er begyndt at spinde og de er begyndt idag at gå på bakken. De sover så snart vi lægger dem tilbage i deres papkasse med fleece og håndklæde.

De kan tåle snak, køkken skrammel, EM i fodbold, støvsugning - de virker alt i alt ret okay men jeg er lidt bekymret over vægten.

De har ingen tegn på sygdom, de har kolde snuder, de holder sig selv og hinanden rene.

Er der noget jeg ikke tænker på?

Ja morkatten. Få den fanget ind så den kan være med sine killinger og når tid er neutraliseres sammen med dem, ellers står du i samme problem om et par måneder når hun har givet liv til nye killinger

Og så er det i øvrigt en rigtig dårlig idé at fjerne så små killinger fra morkatten. Især når det ikke er nødvendigt. Det er synd for killingerne, og det er synd for moren, og det kan få en uheldig indflydelse på killingerne, hvis de skal ud til nogen at være kælekatte, som jeg forstår på det, du skriver?

Når internaterne får moderløse killinger ind, gør de også alt, hvad de kan, for at killingerne kan få en amme og en mor til at opdrage dem og lære dem at blive rigtige katte. Så når der i dette tilfælde ER en mor, bør killingerne ikke fjernes fra hende. Hun er bedre til at opfostre dem, end du er.

Nå, jeg så lige dette gamle indlæg.
Update: De fire killinger blev flasket fint op, vi fik fine - rigtigt fine hjem til dem - og de er allesammen blevet superlækre og harmoniske katte, så historien endte trods alt godt.

Moderen, som nu hedder Mollie, kæmpede vi længe med at gøre tam men nu er hun indfanget, kastreret, øretatueret og på forsikring…og er vores kat nummer 11<3

Hun er ALLETIDERS kat, simpelthen så sød og dygtig til kattebakke til trods for sin ude-ungdom. Går ind og ud og er accepteret af de andre.

Så det var lidt nyt om os

10 Synes om

Tak for opdatering :slight_smile: