Nu må det simpelthen stoppe…
I dag sagde vi farvel til Ida - denne gang var det nyrerne, der ikke ville være med længere. Dermed er den sidste killing fra vores sidste kuld gået til
Her er efterhånden rigtig tomt. I weekenden nedlagde jeg en kattebakke, og det kommer vi til igen. Madskålsstakken er knapt nok en stak længere. 5 katte har vi mistet indenfor et halvt år - man må sige, ulykker kommer i stimer her i huset. Nu KAN det simpelthen ikke være vores tur i rigtig lang tid…
Farvel, søde Ida. Vi kommer til at savne dig i sengen i nat
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige andet end at I er meget meget hårdt ramt. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være med så mange på så kort tid.
De bedste tanker herfra, det gør mig virkelig ondt