Judith fra Uganda


#1

Ja, hun er mit nye fadderbarn.’ :grin:
Kort før jul udløb mit fadderskab for Sarah, som jeg har haft i 12 år, så jeg synes, ar var plads til at hjælpe et andet barn.
Judith er 7 år og går i 1. klasse, hun elsker at tegne og male og er glad for at gå i skole.
Hun drømmer om at blive forretningskvinde og tjene masser af penge :smile:
Hendes forældre er meget fattige, de kan ikke dyrke noget, da jorden er for tør, så deres mad er meget ensformig.
Jeg har bestilt nogle madvarer til dem, så de kan få lidt variation - og til Judith er der en skoleuniform, en godnatpakke (med bl.a. en madras, myggenet og et varmt tæppe) en malebog og en æske farvekridt.

Her er Judith - jeg synes hun er kær med de store brune øjne og det tandløse smil :heart_eyes:


#2

Har også altid godt kunne tænke mig at blive fadder, men jeg er så bange for at blive snydt. Da jeg desværre har så dårlig erfaring med eks. redbarnet så dem støtter jeg aldrig mere!

Må man spørge, hvordan ved du at det du køber/giver/donere nu også virkelig kommer hende til gavn? Og ikke blot er noget ‘opdigtet’ ? Man hører jo desværre om så meget syd at det jo anbefales lige frem selv at rejse ned og give mad. (da legetøj og alt andet hurtigt bliver taget fra dem når man kigger væk eller billede er taget).

Har du lyst til at fortælle mere, jeg er vildt nysgerrig? :hoho:


#3

Helt ærlig har jeg aldrig været god til at støtte andre lande, men når jeg overvejer det, tjekker jeg google og ser efter anmeldelser

Planfadder er en jeg ofte har kigget på… 10% af det du betaler går til administration (tror det koster 220kr pr måned men med skattefordelene ender det på 150kr pr måned)
Ved planfadder hjælper man ikke kun det barn, men man hjælper et lokalsamfund med at hænge sammen og som jeg har forstået det, får man brev fra sit barn…

Men nu googlede jeg igen og fandt en kendis blok (kendisen siger mig intet, men det hun skriver får mig til at tænke det er ok) , men du kan virkelig finde meget info om dem

Men så finder jeg også sider som denne, hvor man kan give karakteren…
Infoen kan jeg godt lide, men man er bare nød til at søge efter den info man efterlyser


#4

Jeg stoler på Child Care Danmark, som jeg har haft og har fadderbørn igennem flere år.

Et link til siden, så kan man selv læse og danne sig et indtryk


#5

Hvor er hun fin :slight_smile: Og ja, det kan da være svært at gennemskue hvor modtagerne får mest for ens penge, men jeg kender da én, som flere gange har besøgt “sit” barn i Afrika (kan ikke huske hvilket land), og som kan bekræfte at penge og gaver når frem. Der er egentlig ikke meget at tabe, hvis man vælger en organisation med en vis alder - jeg tror ikke de overlever årelangt fusk med den slags, uden at ende på forsiden af Ekstra Bladet og lignende.
Kudos til dig! Jeg får kvalme når facetube kampagner skal give folk dårlig samvittighed over at hjælpe børn i andre lande. Der findes én slags børn - de er vores allesammens ansvar, hele kloden over. Intet barn bør gå sulten i seng (medmindre det er en møgkræsen unge i et vestligt og velstillet land og som resultat af stædighed!); intet barn bør sove i andet end sin egen seng hver nat og ethvert barn uanset nationalitet bør have fri adgang til lægehjælp. Uanset hvor de er født, for et barn er et barn er et barn - alle har samme behov…
VH
Susanne


#6

Tusind tak for dit fine og gode indlæg Susanne :blomst:

Jeg er sikker på, at mange danske børn har det svært - men det kan alligevel ikke sammenlignes med børn i f.eks. Uganda.
Mange må gå flere kilometer til skole - uden at have fået morgenmad.
Derefter samme antal kilometer hjem, hvor de så måske skal hente vand ved en flod 3 kilometer eller længere væk.
Om natten sover de sammen med søskende på en slidt madras eller nogle gamle klude, som de også bruger til at dække sig med.
De lever i en fattigdom som vi i vores rige land slet ikke kan forestille os :cry: