Kommentarer i konkurrencetråden Ugens billede

nej hvor er jeg ked af at ‘ugens konkurrence’ er blevet en kommentar tråd og ikke mere er en tråd med dejlige katte billeder :sob:

3 Synes om

Ja, det er en skam vi ikke kan slette vore indlæg - læg en forespørgsel omkring dette til Admin, eller få indskrevet i regelsættet, at kommenterer under ‘Ugens kattebillede’ ikke vil blive tolereret. Bare et forslag.

Eller vi kan bare moderere os selv lidt, uden vi skal til at have en masse regler for det?

5 Synes om

Jeg er enig, men tråde har det med at løbe løbsk ind imellem - uden det egentligt er meningen, og det gælder i fora på nettet generelt. Et eksempel er Fotostart, der kan en tråd om et stativ nemt udvikle sig til at omhandle våbenloven, gigt i nakken og hvad ved jeg. Så hvis der står i formålsparagraffen til ‘Ugens kattebillede’, at man skal undlade kommentarer så længe konkurrencen pågår, så kan der ikke herske nogen tvivl. Jeg kan godt følge at en tråd pludseligt bliver oversvømmet med kommentarer som strengt taget er tråden uvedkommende, men igen - er der er god stemning, ja så kan det jo løbe af med nogle af os.

Men overlever vi ikke også alle sammen det? Og nu er vi kommet til at tænke over det med mængden af kommentarer i konkurrence tråden, og så holder vi os jo bare lidt i skindet hver især, og så går det jo nok alt sammen? :slight_smile:

5 Synes om

Der er jeg også helt enig - men vi skal alle være her. Jeg tror bare vi skal give lidt plads til fodfejl ind imellem, så går det nok :slight_smile:

Tak, Eva :slight_smile: I min optik - jo færre regler, jo bedre, og det er ikke kun, fordi vi er så få admins til at håndhæve dem, selv om det selvfølgelig også spiller ind. Regler, der ikke bliver håndhævet, er værre end ingen regler. Men det er også, fordi jeg synes, det er meget bedre at komme overens om problemet med en diskussion som her.

Det, som jeg som admin gerne vil gøre, er at flytte disse indlæg til feedback og give dem en tråd. Så bliver de mere synlige, så der måske er flere, der ser diskussionen. Det kan jeg gøre senere på dagen.

5 Synes om

Jeg kan godt se kommentarer i billedtråden fylder for meget, jeg er en af synderne. :sweat_smile: men nogen gange er det bare så skønt at kunne skraldgrine hjemme bag skærmen. Det giver yderligere en god stemning herinde. Her er så rart at være. :blush: det kunne måske være en go ide at oprette en pjattetråd. Det betyder jo så bare at man måske ser noget et sted og skal kommentere et andet sted. Jeg synes det er fint hvis vi modererer os lidt men ikke helt. :kissing_heart:

2 Synes om

tanketråden er, efter min mening, til alt det der stort og småt.
Eks. kunne man jo fint her i tanketråden skrive ‘hahaha har I lige set bla bla bla indlæg/billede; der minder mig totalt om bla bla’. og så et link til det man fandt sjovt eller opsigtvækkende eller…

Hvis din (eller andres oplevelse) så starter en diskussion her i tanketråden så kan de indlæg jo flyttes til deres egen tråd.

Det er altid hyggeligt med kommentarer men lige i billedtråde og ugens konkurrence ville min oplevelse blive så meget bedre uden de mange kommentarer.

6 Synes om

Det kan vi såmænd sagtens enes om. :heart_eyes:

2 Synes om

Vi kan godt blive enige om at ugens billede-konkurrence er en fototråd men hvis jeg har den og der ikke er ret mange deltagere så skriver jeg altså lige en enkelt bemærkning for at “trække tråden op” i tilfælde af at folk har glemt at lægge deres billede ind.

6 Synes om

en enkelt eller to reminders giver da masser mening :grinning:

1 Synes om

Jeg gør også af og til det samme - dog som regel kamoufleret som en kommentar om billederne, fremfor en direkte “hiver tården op” kommentar :slight_smile:

3 Synes om