Opkald fra et alarm firma der gerne vil sælge
Sælger: Hej Luise. Jeg ringer med et tilbud til dig da jeg kan se i ingen alarmer har.
Mig: Nå??? Hvor kan du se det henne?
S: Jeg sidder med vores kundeoplysninger og der fremgår du ikke.
M: Nej, men der findes jo andre udbydere end jer…
S: Naturligvis, vores er bare det bedste i diverse test, så derfor skal du også have et godt tilbud.
(Jeg sukker dybt og overvejer, hvad jeg skal hive op af hatten)
M: Men ser du, nu bor vi et fredeligt sted, hvor vi ikke er i så stor risiko for indbrud så det alarmsystem vi har lever fuldt ud op til vores behov.
S: Må jeg spørge hvilket system i anvender nu?
(og så var det jeg synes det kunne blive sjovt)
M: Ja naturligvis. Det er et 100% individuelt system tilpasset vores behov. Mindre og ikke så kendt firma. (og her kæmpede jeg med at holde masken) Det kaldes ILIKETHIS (sagt på dansk som kun Annes Mor kunne)
S: Ok… Ja det er ikke lige et system jeg kender til… Men (og så listede han ellers op hvad han kunne tilbyde og spurgte om jeg havde de muligheder med mit nuværende system)
M: Jeg er fuld ud tilfreds og jeg kan garantere at hvis der er et behov, så rykker de ud. Der er konsulenter fordelt i hele Danmark, og tættest på mig små 20 km om natten.
S: Ja det virker til at være en god løsning. Må jeg spørge til prisen?
M: Ja det kostede 4500 kr i opstartsgebyr og så løbende betaling afhængig af hvilket behov der måtte komme. Men absolut konkurrencedygtige priser, så jeg må skuffe dig med at jeg ikke vil skifte.
Sælger siger tak for min tid og vi slutter samtalen…
Jeg VRÆLER stadig af grin, for begynder han at google jaaaaaaaaamen hvor ville jeg give min højre arm for at være en flue på væggen
Men det undrer mig at han overhovedet ikke spurgte ind til hus, lejlighed osv før han begyndte at fortælle… vores oplysninger deles mange flere steder end man aner…