Mindetråde og dødsfald

Ja, jeg var lidt i tvivl om hvor denne tråd skulle placeres, så flyt den endelig hvis den passer ind et bedre sted.

Jeg har observeret at vi er flere der påvirkes meget af når folk mister katte og andre de elsker og holder af.
Må jeg derfor ytre et forsigtigt ønske om at folk opretter selvstændige tråde, og ikke bruger tanketrådene?

Jeg vil meget gerne selv kunne styre hvornår jeg skal konfronteres med døden, og visse dage har jeg bare ikke overskuddet.

For en god ordens skyld, vil jeg påpege at denne tråd har været længe undervejs, og altså ikke er udløst af nogen nylig situation.

Jeg håber at I forstår min intention med tråden. :slight_smile:

4 Synes om

Jeg ved heller ikke lige, hvilken kategori den hører til i, så lad den bare ligge her lige nu.

Hvis det er et generelt ønske, kan vi skrive det ind i kategoribeskrivelserne, at vi opfordrer folk til ikke at bruge tanketrådene til at skrive om dem, de har mistet.

Jeg vil dog være ked af som admin at være nødt til at påtale det over for nogen, der gør det alligevel, så lad os i givet fald gøre det til en opfordring, ikke et forbud.

2 Synes om

måske det kunne være en kategori? Ellers kan det hurtigt blive en lang og uoverskuelig tråd. Hvis en kategori, kunne de enkelte oprette tråde der.

1 Synes om

Fra min side var det klart også blot tænkt som en opfordring. :slight_smile:

Jeg ved ikke om jeg er helt med… Der findes jo allerede kategorien “mærkedage og mindetråde” (mener den hedder sådan).

Det har jeg så set bagefter jeg skrev det indlæg.
Vidste ikke der var en kategori til det. Det fandt jeg så ud af :wink:

1 Synes om

Jeg forstår dig rigtigt godt, Tea. Jeg synes også det kan være hårdt i en tråd, jeg tror generelt er lidt hyggelæsning, at nogen er død. Og jeg kan sagtens forestille mig, at nogen syns det er rigtigt hårdt.

Så fin opfordring :slight_smile:

1 Synes om

Jeg synes det kommer lidt an på hvordan et “indlæg” er startet, og det kan være individuelt hvad der har givet mening for den enkelte bruger lige i situationen

For hvad med de situationer der starter som en hemmelig tanke, og ender ud i noget rigtig grimt? Der kan være situationer hvor man som bruger egentlig bare har behov for at skrive et enkelt indlæg i fx. den hemmelige tanketråd - et indlæg som det måske ikke giver mening at ligge i “sygdoms”-kategorien, fordi man ikke synes det behøver en selvstændig tråd. Vi ved jo alle at det sker og har forekommet. Sådan et indlæg kan du jo ikke ligge i “mindetrådsafdelingen” fra starten af for det havde ikke givet mening.

Så jeg synes at vi skal passe meget på at lave generaliseringer her.

2 Synes om

Helt enig. Der er vel heller ingen regler uden undtagelser.
Ting udvikler sig, sådan er det. Men der er også forskel på det du beskriver, og så at offentliggøre et tab i en tanketråd.

Da jeg fx. mistede Honey, der startede det som en hemmelig tanke jeg bare havde behov for at dele med nogle kattemennesker. Det endte jo så desværre med at han måtte ligges til at sove - og det blev skrevet i den hemmelige tanketråd fordi det var en naturlig forlængelse af det første indlæg. På det tidspunkt var jeg slet ikke klar til at lave en mindetråd, den kom senere. Det havde ikke givet mening i min verden at skrive det indlæg der første til hans aflivning som start i en mindetråd, eftersom det hang sammen med det første indlæg hvor vi var på vej til dyrlægen. Ergo så endte han jo så offentliggjort i den hemmelige tanketråd.

4 Synes om

Jeg nævnte i går i tanketråden at vi havde mistet Emmeline for tre uger siden - og jeg går ud fra at det er det der blev den endelige årsag til denne debat. Når jeg ikke oprettede en mindetråd, var det fordi det ikke som sådan skulle være et “sørgeindlæg” - jeg er selvfølgelig ked af at hun ikke er mere, men jeg er personligt sådan indrettet at jeg ikke går i sorg fordi jeg bliver nødt til at sige farvel til en ældre kat. Og min hensigt med indlægget var også at fortælle at flokken herhjemme er blevet meget mere harmonisk efter at hun er væk. Så altså alt i alt bare update på situationen herhjemme. Jeg syntes ikke det fortjente en tråd for sig selv.

3 Synes om

Nu føler jeg mig altså virkelig misforstået.
Jeg har i årevis observeret “problemet”, og har virkelig forsøgt at time oprettelsen af denne tråd, i et forsøg på ikke at træde nogen over tæerne. Det viste sig så ikke at være muligt.

Jeg havde håbet tråden kunne holdes generel, da den (og nu gentager jeg ordret fra første indlæg) “altså ikke er udløst af nogen nylig situation.”

1 Synes om

Uanset om tråden er ment generelt, kan det nok ikke undgås, at man føler sig en lille smule ramt, når man nu tilfældigvis er den sidste, der har gjort det. Det er ikke mit indtryk, at Dorthe er voldsomt fornærmet :wink: , og Vipstøsen gør bare opmærksom på, at der også kan være andre sider af sagen.

Så lad os ikke skændes over det, men diskutere det, uden at nogen skal føle sig ramt, hvad enten man har nævnt et dødsfald i tanketråden (der er jeg også selv skyldig), eller man er Tea og føler sig misforstået. Diskussionen er relevant nok, så det vil være ærgerligt, hvis den ender med at gøre folk kede af det.

7 Synes om

Helt enig!
Jeg sad nemlig lige og forsøgte at formulere et lignende indlæg. Godt skrevet Ingrid :slight_smile:

Jeg er hverken ked af det eller fornærmet, men følte bare trang til at forklare hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Og det synes jeg må være meget forståeligt eftersom Teas indlæg kom ganske kort tid efter mit.
Og så føler jeg heller ikke trang til at debattere det yderligere.