Nobby, min Nobby!

Nobby
04.04.2011-10.07.2016

Nobby var vores første kat. Endda mit første kæledyr.

Han stjal vores hjerter første gang vi besøgte ham hos daværende ejer. Han havde haft et omtumlet liv med 4 hjem før os, og var derfor meget reserveret overfor fremmede – de tog ham jo! Men til ejerens store overaskelse, og vores store glæde, fik vi begge lov til at nusse med ham. Vi var ikke i tvivl – han skulle hjem til os! Og vi har ikke fortrudt vores valg :hjerte:

Nobby var, som en veninde beskrev ham, sød, men sær. Han var VORES kat. Ville gerne snuse til gæster, men så heller ikke mere. Med tiden begyndte han dog at lade særligt udvalgte nusse ham. At sidde på skød var umuligt – altså, medmindre der var en bærbar imellem ham og ens lår :wink:

Når han bestemte sig for, at det var morgen, kom han storspindende kravlende op på dynen for at ligge helt oppe i ansigtet af en – helst med knurhår i ens næse – og så skulle han nusses! NU! Insisterende var han i hvert fald, når det faldt ham ind. Han kunne stange ens skinneben som ingen anden, hvis det var tid til at blive grøflet. Reagerede man ikke, så stangede han da bare hårdere til man fattede pointen.

Han var en dygtig jæger! Tit og ofte kom han brægende gennem lejligheden med en flot gummibold i munden, som han helt selv havde fanget. En aften blev det så grelt, at Rune måtte konfiskere først gummibold, så kanintot, og så regnbuen :tihi:

Han var en god putteonkel, når vi fik killinger hjem. Jack var hans lille killing, og da Jack måtte flytte, kom Louis og overtog pladsen. De to var bare pot og pande til det sidste :inlove: Hvis Nobby lå et sted, så var det sikkert, at pludseligt lå Louis klinet op ad ham. Og Nobby nød opmærksomheden, gav gerne en vasketur eller to.

Det største Nobby har gjort, var at hjælpe mig. Han var der gennem min stressreaktion på specialeproblemerne og min depression med sin rolige, konstante tilstedeværelse. Han har gjort mig tryggere ved dyr. Så tryg, at vi nu stadig har fire dejlige drenge til at glæde os hver dag. Og sidste sommer vovede jeg at fodre en hest med græs fra hånden!

Den sidste morgen havde vi en lille stund sammen. Nobby lagde sig ved siden af min side af sengen, og jeg kunne stikke en hånd ned for at stryge ham over ryggen. Han lå lige så sagte og spandt, det var ikke mere end en dyb vejrtrækning. En sidste god stund, et godt sidste minde.

Nobby, min sære, dejlige Nobby :hjerte:


Som vi kender ham bedst… OMG-kat med insisterende blik og kysseplet til skue. Det her udtryk blev altid fulgt af hans lille ynkelige miv :hjerte:


Det sidste billede af Nobby rask. Ved siden siden af hans bedste ven, naturligvis :inlove:


Fjollegøjen


Der var en grund til Rune kaldte ham Smukke


Morgenhygge :hjerte:


Godbidder - NU!


Hvalerne sover…


Hygge med hans Louis

Åh Lykke, ingen tvivl om han var JERES stor elskede kat. Husker ham som værende den smukkeste knægt med kysseplet på snude.
Kram til jer, han var en ener hvilket dit indlæg også vidner om. R.I.P Nobby :heart:

:hjerte: Ord er fattige. Så fint skrevet Lykke. Godt I fandt hinanden. Hvil i fred Nobby, du var elsket:lys:

Søde, smukke Nobby, din tid på jorden blev alt, alt for kort - men du oplevede i dit sidste hjem at få så megen kærlighed, at det rækker langt.

:lys:

Søde, smukke Nobby, din tid på jorden blev alt, alt for kort - men du oplevede i dit sidste hjem at få så megen kærlighed, at det rækker langt.

:lys:

Jeg nåede ikke at lære Nobby godt nok at kende, mødte ham kun få gange, men jeg ved hvor meget i holdt af ham, og hvor meget godt i har gjordt for ham. Han havde det så godt hos jer :hjerte:

Skønne smukke Nobby, du var højt elsket og nu savnet :trøste:. Sov sødt der på den anden side af broen

:lys:

:rip:

Jeg er så glad for at jeg nåede at møde ham og endnu mere beæret over, at han godtog mig så meget og så hurtigt som han gjorde.

God rejse til Regnbuebroen smukke, søde, unikke dreng :lys:

:kram:

Hvis vi alle har et “purpose” her på jorden så må Nobbys have været at gøre Lykke glad og tryg ved kæledyr. Det er jo i grunden et dejligt purpose at have.:hjerte:

Lykke og Rune, så ked af det på jeres vegne, at I mistede en sådan dejlig mis i så ung en alder; men tak for de fine billeder der helt klart viser hvor elsket Nobby var! :slight_smile:

Åh Nobby, du var en ener, og en fantastisk strålende personlighed. Alt alt for tidligt for jer at miste ham. :ked:

Hvilk i fred Nobby :rip:

:hjerte: :lys:

Det gør mig så ondt, Lykke! :kram:

Jeg havde aldrig fornøjelsen af at møde Nobby, men føler helt jeg kender ham fra dine indlæg herinde.

Hvil i fred, smukke dreng. :lys:

Åh, Lykke og Rune, det gør mig så forfærdeligt ondt :frowning:
Sov godt, Nobby:ked:

Venligst
Dorthe

:kram: - det er så trist, men den rigtige beslutning i situationen. Og de dejlige billeder er jo en fejring af en fantastisk kat, der havde en fantastisk tid hos jer.
Trøsteknus
Susanne

:frowning: Flot skrevet :trøste:

Det gør mig meget ondt, at I skulle miste Nobby så tidligt :kram:.

God rejse smukke, dejlige Nobby :lys:

Han var en dejlig dreng, som fik stor indflydelse på jeres liv, på sin egen rolige måde. :hjerte:

Altid elsket, aldrig glemt. :lys:

Jeg sender en masse krammer til jer

:lys: til jeres smukke dreng og et stort :kram: til jer. Det er ikke nemt at gøre det rigtige :ked: