Nyresyg kat

Øv, må sige at det ikke er sjovt at have tre efterhånden “gamle” katte. Valentin har igennem tiden haft urinvejslidelser, samt nu også gigtsygdom, som dog pt. kan holdes nede med metacam og glucosamintilskud. De to andre har indtil videre været nogenlunde raske, bortset fra lidt tandproblemer. Senest fik Dulle fjernet to tænder pga FORL, det er en måned siden. Nu er jeg så også indehaver af en kat med nyresygdomme, da hun efter fjernelse af de tænder har tabt sig 500 g og slet ikke vil spise. Jeg troede jo det var pga smerter efter tandudtrækning, men efter inspektion af tænder og mundhule er der intet der tyder på det er problemet.
I dag fik vi så svar på blodprøver, at hendes nyretal var alt for høje - det til trods for at de tog blodprøve af hende inden hun skulle i narkose i forbindelse med tandudtrækning. Så føler virkelig det er uheldigt, hvis det at komme i narkose har skubbet hendes nyre ud over kanten.
Jeg har hentet et helt arsenal af foder, medicin osv som hun nu skal have. Det er lidt af en kamp, da hun ikke vil spise noget og ikke har ville det i en uge. Jeg har tvangsfodret hende med a/D, men det må hun ikke blive mere, ifølge dyrlægen skal hun hellere have mange små måltider med udelukkende nyrediæt. For at hun ikke forbinder foderet med noget ubehageligt, da det vist ikke smager særlig godt i forvejen… Hun har spist en teskefuld vådfoder og nogle foderpiller. Jeg synes virkelig det er op ad bakke. Hun er 10 år og altid været en lille kat på 3,2 kg - nu vejer hun 2,5 kg. I morges var hun så trist og sølle, at jeg var bange for at komme hjem til en død kat efter arbejde…
Hvad er jeres erfaringer, er der håb for sådan en kat som hende?
Og hvad pokker gør man, nær man har tre katte, som normalt plejer at spise det samme foder og have foder stående 24/7? Nu skal de spise adskilt, og de skal helst spise sig mætte, da maden jo ikke kan stå frit fremme. Den ene skal nu have nyrediæt, den anden diæt for urinvejslidelser og forebyggelse af urinkrystaller. Gode råd søges??
Hun skal også have to forskellige slags medicin, noget som skulle binde fosfat og noget som skulle sænke blodtryk (vist nok). Er det mon noget hun skal fortsætte med livsvarigt også? (Jeg glemte at spørge dyrlægen om det - forstod bare at diæten var livslang).

Håber I har nogle succeshistorier derude :slight_smile:

Drikker hun? Dehydrering forværrer den dårlige nyrefunktion massivt. Det kan mange gange være altafgørende, at katten får væsketerapi (enten intravenøst eller subkutant (under huden) når den er akut påvirket og svært alment påvirket af nyresygdom. Hvis katten ikke drikker eller kun drikker meget lidt bliver det hurtigt meget kritisk (læs: katten dør).

Nyresygdommen bevirker at nyrerne ikke længere renser blodet for affaldsstoffer, som istedet ophober sig i blodet/kroppen, og bevirker kvalme og ubehag. Nyrediæt nedsætter mængden af affaldsstoffer i blodet, idet diæten indeholder især mindre mængde af phosphat og også protein. Det kan dog være lidt en kamp at få en kat til at spise det, især hvis den i forvejen er skidtmas. Nogle gange skal man igennem flere forskellige varianter, førend man finder noget som katten vil spise. Men det vigtigste er at katten SPISER. Ellers går det desværre kun een vej. Og blot 48 timer uden fødeindtagelse medfører risiko for udvikling af fedtlever og ultimativt leversvigt.

Hills A/D har pænt højt phosphat indhold og er nok ikke det bedste til en nyresyg kat. Hills K/D (pate udgaven i dåse (ikke den i foliepose)), som er nyrediæten indeholder faktisk højere energitæthed end A/D, så er du nødsaget til fortsat at supplere med lidt tvangsfodring, så kan den variant anbefales.

Har du fået noget kvalmestillende til hende? Det hjælper hos nogle. Nogle har også effekt af appetitistimulerende (mirtazapin), omend sidstnævnte skal gives i lille dosis og kun hver 3. Dag. Det har ofte nogle bivirkninger, men kan gives i en kortere periode for at “sparke” katten igang med at spise igen. Tvangsfodring kan normalt kun gøres i en kortvarig periode, idet der er risiko for at det slukker den sidste livsgnist hos katten.

Det er veldokumenteret at give medicinsk behandling, som kan have en positiv effekt på nyrefunktionen. Semintra (oral opløsning) nedsætter proteinudskillelsen i urinen, det er et nyere præparat på markedet. Ellers bruger nogle fortsat Benakor/Fortekor (ACE-hæmmer) som nedsætter middelblodtrykket og dermed belastningen på nyrerne. Man giver normalt ikke begge dele samme tid. Mine seneste erfaring har været at Semintra har bedre effekt end Benakor. Men det kan måske være individuelt.

Jeg bruger Surefeed chipfoderautomater. Hver kat sin automat. Det har taget alt stress af fodringen herhjemme. Og gør at kattene kan have foder stående ad libitum selvom forskellige får forskelligt foder. Det fungerer simpelthen så godt. Samtidigt så er jeg aldrig i tvivl om, om og hvor meget katten spiser.
https://www.surepetcare.com/en-gb/pet-feeder/microchip-pet-feeder

Automaten åbnes vha kattens chipmærke, alternativt medfølger dims til halsbånd som også kan åbne automaten.

Jeg håber at du får trukket din pige igennem det. Jeg har selv mistet en 10 årig birmapige sidste sommer, som gik helt fra foderet pga nyresygdom. Til trods for hvad vi satte ind med, så kom hun aldrig igang med at spise igen. Men jeg har hendes bror gående, som har haft nyresygdom nu siden 2012, han er nu snart 11 år gammel, og kun blodprøven hvert halve år sladrer om at han er “syg”. Ellers ville man ikke ane det. Så det kan være fra den ene yderlighed til den anden.

3 Synes om

Skal måske lige supplere med, af Surefeed chipautomaterne er langt billigere på den engelske zooplus side end de er herhjemme. Det er ca halv pris.

Frida som bliver 16 år om tre måneder fik konstateret dårlige nyrer for under et halvt år siden. Det aktutte problem var en blærebetændelse. Hun nåede at tabe sig en del. Efter at have fået medicin og nyremad har hun nu taget et halvt kilo på. Hun får af tørfoder VIRBAC, Hills K/D og senest hills K/D mobility der også hjælper lidt på gigten. Samt diverse vådfoder fra RC, Hills og Beaphar. Jeg ved ikke hvor længe hun holder men det er helt klart at hun har fået forlænget sit liv. Pøj pøj med misserne. :kissing_heart::heart_eyes::heart:

1 Synes om

Ps. Jeg foder i hver sit rum: Frida i et rum og de andre to i et andet rum.

Mirtazapin skal nu gives hver 2. dag og i lavere dosis end først praktiseret. Der har været et nyere studie om det, der står lidt om det her http://www.winnfelinefoundation.org/education/cat-health-news-blog/details/cat-health-news-from-the-winn-feline-foundation/2016/11/29/mirtazapine-toxicity-in-cats-in-retrospect

En del katte med nyre problemer har for højt blodtryk, men hvis det stabiliseres sammen med hendes nyreproblem så kan det være at det kan stoppes, men det må du snakke om med din dyrlæge vil jeg mene. Hvad er det dog for noget medicin? Kender vi navnene er det lidt nemmere at vurdere. :slight_smile:

Mht at hun er sølle, så masser af væske (det kan være dyrlægen skal have hende forbi til ekstra væske for at få hende stabiliseret), og tvangsfodring kan hjælpe på det. Krydser fingre for at du hurtigt får hende på ret køl. :kryds: Jeg var selv i gennem samme omgang med min gamle husmis, Mea.

Mht fodring vil jeg absolut tro at surefeed vil kunne gøre det nemmere for dig.

Jeg tvangsfodrede også Frida et par dage for at få gang i det. Noget ekstra beriget diætmad fra dyrelægen i en sprøjte. Det fik hende i gang igen.

Tusind tak for jeres meget uddybende og fyldestgørende svar <3
Heldigvis drikker hun (en hel del faktisk) og jeg synes også hun er livet mere op, i forhold til i går. Medicinen hun får hedder semintra og pronefra, det ene er receptpligtigt og det andet kan vist købes i håndkøb. Jeg forsøger hele tiden at håndfodrede hende lidt, det lader til hun godt kan lide tørfodervarianten vi fik med fra Virbac. Vådfoderet fra RC er hun ikke så vild med, det er ellers hendes favorit normalt normalt. Tror jeg vil prøve at købe den k/d pateagtige, nu hun ikke må få a/d’en.

De der surefeed madskåle er da godt nok super smarte, men kan godt se der skal spares op. Jeg kan også godt være nervøs for, om mine katte kan gennemskue systemet, for persere er ikke de kløgtigste katte :wink:

2 Synes om

Det er en rigtig god ide med håndfodring, hvis det kan bringe noget mere indenbords. Og selvfølgelig langt bedre end tvang.

Min erfaring er, at nyrediæt vådfoder ikke er det største hit. Og jeg tror jeg har været næsten hele arsenalet igennem. Der kan der være mulighed for at give noget almindeligt vådfoder og så kombinere med phosphat binder (fx pronefra eller ipakitine).

Frida gider godt Beaphar vådmad, de små æsker kan købes på zooplus. Hun var i starten ik så vild med vådmaden fra RC og Hills K/D. Men nu har hun lige spist af det igen. Min erfaring med hende er, at det er godt at skifte lidt rundt med maden. :blush:

1 Synes om

Ja det er dejligt hun spiser, det er jo stadig ikke de helt store mængder, men trods alt glider der lidt ned. Men det er sådan noget med 5- 10 foderpiller ad gangen og så forsøger jeg også med vådfoderet, som hun desværre ikke rigtig gider. Jeg tror jeg skal have prøvet nogle flere varianter. Men håber godt nok hun kommer i gang med at spise, for det er godt nok meget op ad bakke lige nu.

Mirtazapin kender jeg kun som et depressionsmiddel til mennesker?? Jeg må høre dyrlægen ad, for ville måske være godt at give noget kvalmestillende også.

Jeg har tænkt på, om I mon ved om der sker noget ved at de andre to katte kommer til at smage på nyrediæten? Ift. at den ene har tendens til at danne krystaller?

Mirtazapin er, som du skriver, et antidepressions middel til mennesker. Men det giver appetitstimulerende virkning på katte og er godkendt til den brug.

Jeg tror som udgangspunkt at du skal forsøge at holde din kat med tendens til krystaller i at spise nyrediæten. Nyrekatte har forhøjet risiko for at danne oxalatsten, så nyrediæten er lavet på en måde, som har forebyggende virkning mod det. Og det er ikke samme mekanisme, som forebygger struvitkrystallerne.

Tak for svar, så må jeg lige være over ham, for han er et værre madøre og vil vældig gerne smage på det hele.

Jeg kan læse flere steder herinde, at nogle mener man ikke behøver være helt så striks med vådfoderet, ift om det er særligt nyrefoder? Mine katte er rigtig glade for den variant fra kattovit som hedder kattovit urinary og umiddelbart er fosfatindholdet deri mindre end i nyrevarianten. Så tænker det måske ikke gør noget at hun spiser lidt af den, sammen med de andre to?

Min Birma, som har haft nyresygdom siden 2012, får almindeligt vådfoder. Han gider ikke nyrediæt vådfoderet. Og faktisk så nægter han også at spise vådfoder tilsat phosphat binder. Eftersom hans phosphat i blodprøver ligger rigtigt pænt og han får tørfoder med meget lavt phosphat indhold, så får han lov at få almindeligt vådfoder, hvor jeg dog forsøger at holde mig til varianter med ikke alt for højt phosphat. På den løsning sammen med medicinsk behandling med Semintra ligger hans blodprøver stabile. Et ordentligt væskeindtag er meget vigtigt ved dårlig nyrefunktion, og her kan vådfoder være en stor hjælp. Så jeg vil hellere at han spiser almindeligt vådfoder end ingen vådfoder.

1 Synes om

Denne hjemmeside er rigtigt god når man skal have info vedrørende katte og nyresygdom. Meget faglig.

http://www.felinecrf.org/how_bad_is_it.htm

2 Synes om

Jeg er enig, virkelig god side til at få sig et overblik :slight_smile: