Da mine forældre overtog Magic, var det også med mange formaninger om ikke at lukke ham ud den første lange tid. Men den slags går ikke i et hus beboet af min far. Han kan ikke huske den slags fra det ene øjeblik til det næste. Så efter 4-5 dage åbnede han en nat et vindue, lukkede det lidt efter igen, men opdagede ikke, at katten var hoppet ud af det, før han åbnede det igen næste morgen, og katten hoppede ind.
Så var det jo lissom det - og der var ingen problemer overhovedet. De holdt godt øje med ham i begyndelsen - når de ellers opdagede, de havde lukket ham ud! - men han havde accepteret sit nye territorium.
Jeg er nok ret meget i tvivl om din veninde er klar til at have ansvaret for en kat
Hvis hun kun har få dages tålmodighed til at få det til at lykkedes så tror jeg nok bare jeg vil tage hjem igen.
Gåture er, efter min mening, ikke for hendes skyld og at han ikke vil lege med hende er helt ok. Hun er snorholder så han kan få sig nogle timer på opleveren og blive glad og træt.
Det er hyggeligt med kat og jeg ville ikke undvære det; men det er levende væsner og der er ganske meget arbejde i halen af det hyggelige billede.
Jeg er i princippet enig - men når det er sagt, så er der som Katho selv skriver, nogen gange forskel på teori og praksis…
Da vi overtog Buster, var han knap 5 måneder, og indleveret til aflivning, efter stort set at ha’ splittet tidligere ejeres hjem ad… Født på en gård, og fra starten vant til udelivet - og i øvrigt med et aktivitetsniveau, jeg til dato ikke har oplevet hos andre katte - og så proppet ind i en lejlighed, viste sig (surprise! ) ikke at fungere,
Jeg hentede ham tirsdag aften (lige kommet ud af narkose efter kastration, hvilket på ingen måde satte en dæmper på aktivitetsniveauet) og de første 2 døgn var han - uagtet at han fra starten tog os med storm, for hold nu kæft, han var en personlighed! - rent ud sagt ved at drive os til vanvid.
Torsdag nat (3. nat stort set uden søvn… ) besluttede jeg, at det måtte briste eller bære, og fredag kom han ud - og fra det øjeblik var han jordens skønneste kat.
Senere forsøg på grounding, i forbindelse med skader, efter nogle af hans utallige stunts, måtte også opgives - selv en brækket knogle i et bagben kunne på ingen måde holde ham i ro, og da slet ikke inde…
Det var lige akkurat min tanke også. Seks dage er godt nok kort tid. Jeg kunne komme med mange eksempler på personer i min omgangskreds/periferien af denne, hvor de have samme mangel på tålmodighed - og her endte det ikke godt alle steder. Og det her er så bare omkring tilvænning omkring fritløb - hvad med alle de andre særheder vi ved katte har/får!
Men jeg håber selvfølgelig på det bedste - mest for katten.
Nu kender jeg jo katten indgående da han har boet ved mig en del år, jeg ved hvor glad han er for mennesker og hvor meget opmærksomhed han kræver. Jeg har flere naboer som har fortalt mig at simpelthen et sprunget opnå armene på dem fordi han ville snakke.
Derfor gik jeg med til at hun lukkede ham ud.
Kender man ikke katten, så skal man heller ikke gøre det, jeg havde en kollega engang som lukkede sin kat ud efter en uge og den så hun aldrig igen.
Dette billede har jeg lige fået for 2 min siden
Det er jeg med på, og jeg er da også sikker på at det går godt, til tider. Men bl.a. da jeg boede i Ølstykke var jeg alt for mange gange vidne til personer i eksempelvis mine bonus-pigers klasser som efter få dage lukkede deres nyanskaffede katte ud … for så aldrig at se dem igen. Og det gør mig gal - og gjorde mig gal. Og næsten alle dyrlæger jeg har talt med, anbefaler at man minimum holder dem inde 14 dage til 3 uger i deres nye hjem.
Men igen, så er det dejligt at høre når det går godt
- rent ud sagt ved at drive os til vanvid.
