Opskrift på chokolademousse?

Kan I ikke lige hjælpe…?

Jeg vil bruge denne opskrift, men så vidt jeg kan se skal æggeblommer og sukker ikke piskes først?
Det skal de da, skal de ikke?

PS: Hvis nogen brænder inde med en kanon god opskrift, så hit med den. :ok:

Den her chokolademouse med After Eight er en bid af himlen :slight_smile:

4-5 portioner:

5 æggeblommer
100 g bitterchokolade
4 stk. After Eight
2,5 dl piskefløde

Pynt: Guldstøv, hvis du kan få fat på det - eller flødeskum

  • Rør æggeblommerne seje
  • Smelt chokoladen i en skål med tætsluttende låg over vandbad. Vandet må ikke bulderkoge, men blot småsimre
  • Rør chokoladen igennem, når den er smeltet og rør After Eight i, så de også smelter, og lad massen afkøle lidt
  • Rør chokoladen i æggeblommerne og lad afkøle lidt mere
  • Pisk fløden og vend den i chokolademassen
  • Hæld desserten i portionsglas eller i en stor skål og stil den koldt i en times tid
  • Pynt eventuelt med guldstøv eller flødeskum

Tak for tippet, den lyder godt nok lækker!
Tror dog jeg holder mig til appelsin, den har jeg ligesom sat næsen op efter nu.
Opskriften giver mig dog ret i at blommerne skal piskes først.

Men den må klart prøves en dag! :savle: (Godt man ikke skal på januarkur :tihi:)