[QUOTE=Vitalius;1243944]Halløjsa Trine,
Jeg vil høre hvilken insulin din kat får?
Hvordan går det m. tidspunkter og tryghed i din stikke-metode?
Har du ikke en blodsukker-måler - for at spare lidt dyrlæge-regning?
Har du overvejet at overgå til diæt-foder i stedet?
P.S. Kan vi starte en gruppe vedr. diabetes-katte?
K.h. Vita og 2 narkotiCats. :)[/QUOTE]
Sigga får Insulatard Pen (humant insulin). Og der er efterhånden fuldstændig ro og tryghed omkring stikningen. Hun kommer selv hen til mig, når jeg finder sprøjte og godbidder. Mht. tidspunkt er der ca. 12 timer i mellem (7 morgen og aften) og altid mindst 10 (i weekender står jeg evt. op og stikker hende og går i seng igen;))
Jeg har ingen blodsukkermåler, fordi min dyrlæge siger, at det ikke giver så præcis en måling hos katte. Så Sigga får en fast dosis, og når vi har fundet niveauet kan dyrlægetjekkene skæres ned. Mht. foder har jeg spurgt dyrlægen om vi skulle skifte, og det synes hun ikke. Dels fordi der er en del foder, Sigga ikke tåler, men også fordi hun faktisk ikke er overvægtig. I bagkundskabens klare lys havde hun muligvis en begyndende diabetes, allerede da jeg i sin tid fik hende fuldstændig underernæret fra Kattens Værn (de troede så bare blodsukkerniveauet skyldtes stress). Så min dyrlæge mener ikke at diæt eller vægttab vil gøre den store forskel.
[QUOTE=Cecilie;1243974]Det er faktisk ikke så mærkeligt! Det lyder helt normalt, at hun har fået det bedre og er blevet mere aktiv, selv om hendes blodsukker ikke ligger så godt.
Insulin sørger for, at sukker kan komme fra blodet og ind i musklerne, hvor det omdannes til energi. Normalt sørger kroppen selv for at udskille den mængde insulin fra bugspytkirtlen, som musklerne behøver for at kunne optage præcis den mængde sukker de skal bruge. Sukkeret kommer bl.a. fra depoter i leveren, som frigives, når musklerne arbejder hårdt og skal bruge ekstra energi. Sukkersyge skyldes, at bugspytkirtlen af forskellige grunde har nedsat eller ophørt insulinproduktion. Uden insulin har Sigga ikke kunnet optage sukker i sine muskler og har derfor ikke haft energi til at opføre sig, som hun plejer. Men efter du er begyndt at give hende insulin, kan hun igen transportere sukker fra blodet og ind i musklerne, og det har givet hende meget mere energi i dagligdagen. Hun føler sig også helt sikkert mere rask, hvis vi kunne spørge hende! Det, at hun er blevet mere aktiv, har dog ændret sukkerbalancen i hendes blod. Leveren udskiller mere sukker til blodet, fordi hun bevæger sig mere nu, men hendes insulindosis er jo indstillet efter, at hun var sløj og ikke bevægede sig ret meget. Hun kan derfor ikke optage det overskydende sukker, som hober sig op i blodet. Derfor er hendes blodsukker steget, selv om du giver hende insulin og hun har fået det meget bedre.
Det svære ved sukkersyge er at finde den rigtige balance mellem insulindosis, så musklerne kan optage nok sukker fra blodet, og aktivitetsniveauet, så leveren hverken udskiller for meget eller for lidt sukker i forhold til insulinmængden - det er farligt at komme til at give for meget insulin, da musklerne så vil bruge det til at suge alt sukkeret ind så de andre organer ikke får noget, og det kan give et insulinshock. I starten vil det være svært at ramme den rigtige dosis, for i takt med, at Sigga får det bedre, vil hun blive mere aktiv, og så vil der blive udskilt mere sukker fra leveren og insulindosis må sættes op. Men på et tidspunkt når hun til et punkt, hvor hun er så rask, som hun kan blive, og så vil blodsukkeret indstille sig på et nogenlunde fast niveau, som ikke ændrer sig.
Du skal derfor ikke blive frustreret, men holde på med at give hende insulin og langsomt øge dosis efter dyrlægens anbefalinger. Så vil du forhåbentligt opleve, at I når den rigtige balance og Siggas blodsukker kommer til at ligge normalt igen. Det, at hun har fået det bedre og er blevet mere aktiv, viser, at insulinen virker og at I er på rette vej. God bedring med hende! :)[/QUOTE]
Tak:-) Det var en virkelig god forklaring! Og jeg håber du har ret. Efter sidste opdatering synes jeg endda hendes trivsel er blevet endnu bedre, så det er dejligt! Og så må vi bare håbe at blodsukkeret følger trop. (Iøvrigt var det faktisk ikke ret meget værre. Det lød bare sådan på dyrlægen i telefonen, men da jeg fik prøvesvarene på skrift, så det heldigvis ikke nær så slemt ud.)
Jeg har faktisk en bekendt, som forsker i diabetes hos katte, og jeg har netop skrevet til hende i går for at få hendes input på, om vi gør det rigtige rent behandlingsmæssigt, så nu venter jeg spændt på svaret. Selvom jeg er egentlig er tryg ved min dyrlæge, vil jeg jo gerne sikre, at jeg gør det bedste for Sigga-missen. Så jeg tænker at et par ekstra øjne og nogle råd ikke kan skade:-)