Sukkersyge

Hej, min norske skovkat Mikkel på 11 år har sukkersyge og får Felimazole indsprøjtninger 2 gange dagligt. Han har endvidere forhøjet stofskifte, som han også behandles for.
I dag har Mikkel været hos dyrlæge for at få renset tænder og fjernet en godartet gevækst ved haleroden. Da vi kom hjem med ham, var han totalt groggy, gik lidt rundt men væltede hele tiden. Blodsukkeret var højt, 23,8 og vi gav ham 4 IE. To timer efter var det kun faldet til 22,6.
Vi er i vildrede, om vi skal give Mikkel mere Insulin - har aldrig givet ham over 4 IE.

Personlig ville jeg ringe til dyrlægen og spørge. Hvis jeres dyrlæge ikke er på vagt, så finde den nærmeste der er på vagt og ringe der til.

Dog ved jeg intet om katte og sukkersyge, så det kan være at nogen af dem der har sukkersyge katte her inde, har et bedre bud.

Håber I finder en brugbar løsning! :slight_smile:

Tak for dit svar og forslag Enki.
Nu prøver vi lige at tage blodsukker igen for at se, om det er faldende.
Det ville nok være bedst, hvis Mikkel kunne ligge og komme sig i fred og ro i stedet for at vi kører til dyrehospitalet.

Det tænker jeg at du sikkert har ret i. Jeg går dog ud fra at I har en telefon i hjemmet, så I ikke behøver at forlade hjemmet for at ringe. Hvis der er noget sygdom med mine katte jeg er i tvivl om, synes jeg selv det er rart lige at kunne vende det med en dyrlæge, også selv om det kun er i telefon :slight_smile:

Mikkels blodsukker er nu igen faldet til 16, det er efter 3 timer, så det skal nok falde mere endnu. Mikkel er endvidere kvikket mere op og drikker nu vand. Ja, vi har selvfølgelig telefon. Men her midt i København tror jeg ikke, man kan tale med dyrlægen ved at ringe til fx dyrehospital. Tror man får fat på receptionen. Sådan tænker jeg det er aften og nat. jeg tror ikke, de har kapacitet til at folk ringer og ønsker at spørge om diverse ting. Derfor ville jeg altid hellere tage direkte ind på på dyrehospitalet.
Men det er heldigvis ikke længere aktuelt :blush:.

Hold lige øje med at det ikke falder for meget.

Anæstesien undertrykker typisk hans egen resterende insulinproduktion, så når den er kommet op i omdrejninger igen (burde gå rimeligt hurtigt) får han måske et ekstra-skud udover det I har givet ham.

Har dyrlægen ikke instrueret jer i hvordan I skulle håndtere hans insulin efter anæstesien?

Felimazole ser ud til at være mod det forhøjede stofskifte, hvad hedder insulinen?

Jeg har selv 7½ års erfaring med kat med diabetes, og @Trine har også mange erfaringer.

Det insulin man bruger til katte virker over lang tid, så ved højt blodsukker tager det nogle tier om at virke, og permanente dosisændringer ses oftest først efter minimum 3 dage.
Og som en anden siger, kirurgi og anæstesi kan forstyrre blodsukkeret i nogle dage, og så falder det på plads igen.