650 meter til stationen, to busser, for derefter at humpe gennem halvdelen af hospitalet.
Men jeg gjorde det!
Hjemturen foregik noget mere mageligt.
Jeg var knap kommet ud fra ambulatoriet, da jeg blev opdaget af en mand i sådan en vogn de kører patienter i, og han tilbød en tur til hovedindgangen. (Hvor var han da jeg blev udskrevet? )
Dernæst stod den på taxa, betalt af ham den søde.
Jeg var i øvrigt gået hjemmefra i så overordentlig god tid, at jeg var på hospitalet 50 minutter før jeg skulle til. :høhø:
Jeg er så noget kvæstet efter dagens begivenheder - har sovet siden jeg kom hjem kl 9.30.
Men pyt med det, skinnen er væk. Glæder mig til et stående bad, som et normalt menneske.
Jeg indkaldes via e-boks til fysioterapi - det kunne tage nogle uger. Jeg undrer mig så over, hvorfor de ikke satte det i værks for nogle uger siden.
Nu ligger jeg jo bare på sofaen og spilder tid, for selvom skinnen er væk, kan jeg absolut ikke bøje benet.
Men igen, pyt. Jeg ser fremad, det skal nok blive godt igen.
Der er sket to vilde ting det seneste døgn, og der kommer til at ske en tredje!
Jeg sov 8 sammenhængende timer fra 4-12! De seneste fire uger, har jeg højst fået to sammenhængende timer.
Så det var sååå lækkert. Var helt forvirret da jeg vågnede og var sikker på at telefonen viste forkert. :høhø:
Jeg har lige været i bad, stående! Det er også første gang i fire uger, og virkelig tiltrængt. Kan godt mærke at det var lidt hårdt for knæet,
men bestemt det værd. Man lærer at værdsætte de små ting.
Lige om lidt kommer ham den søde, og så skal vi ovenpå i soveværelset. Vi skal ligge i sengen og se Netflix og bare hygge.
Ih, det bliver skønt! Jeg kan “sagtens” gå derop, det er lidt sværere at komme ned, men jeg kan godt.
Problemet er bare, hvis jeg som de hidtidige nætter vågner hver anden time og skal tisse - så er der farligt langt til toilettet. Så tør endnu ikke sove deroppe.
Skulle det være, ville jeg foretrække med skinnen - den beskytter jo knæet.
Er simpelthen bange for at gøre noget forkert i kampens hede.
Og man skal ikke være bange når man … skal i kamp. :høhø: Det bliver ikke godt.
Skulle det være, ville jeg foretrække med skinnen - den beskytter jo knæet.
Er simpelthen bange for at gøre noget forkert i kampens hede.
Og man skal ikke være bange når man … skal i kamp. :høhø: Det bliver ikke godt. :)[/QUOTE]
Tjoeh, teknisk set. Men som Ravn beskriver nedenfor, er det alligevel ikke sådan lige til.
[QUOTE=Ravn;1313758]Lykke, dog!
Når man ligger på ryggen under kampen… Øehm, ryger knæet ud til siden. :høhø:
Næh du. På siden! Så kan det ske at det gafler med knivene… Eller.[/QUOTE]
Hahah, som dog denne tråd har udviklet sig! :høhø:
I dag har jeg været på den hidtil længste gåtur, 2,5 kilometer. (Gå hjemmefra til bussen, fra bussen til destination, sidde i 1½ time, gå til bussen, hjem fra bussen).
Nøj, det kan mærkes! Tog ekstra morfin før turen, og da jeg kom hjem. Men knæet er klart ekstra hævet,
kan mærke det niver i arret og har slet ikke samme bevægelighed.
I morgen skal jeg så på samme tur, bare uden pausen på 1½ timer. :S Det glæder jeg mig ærlig talt ikke til.
Da jeg var på vej hjem fra bussen, blev jeg overhalet af en mand, der skulle til sin bil.
Da han nåede bilen, rodede han lidt i den, og gik mig så i møde.
Han gav mig en creme, og forklarede at den skulle masseres ind og var fantastisk mod smerter.
Det var jo vældigt sødt af ham!
Jeg kan ærlig talt ikke finde ud af om jeg vil bruge den. Som jeg kan se er det en kølende mentholcreme, hvilket jo er relativt harmløst.
Men det virker bl.a. ved at nedsætte blodgennemstrømningen, hvilket man jo gerne vil når der er inflammation.
Lige bortset fra at jeg jo trods alt stadig har vævsskade, hvor jeg netop gerne vil have øget blod- og iltgennemstrømning til, så det kan hele.
Og ærlig talt, hvis der skal morfin til, tvivler jeg lidt på at menthol hjælper.
Jeg er forresten indkaldt til genoptræning - starter næste torsdag kl 14. Jeg får i øvrigt transport - i det mindste til første gang, indtil “mit behov er vurderet”.
Ja, jeg er stadig bitter over at jeg ikke fik det, da jeg blev udskrevet.
Men det bliver fedt at føle jeg gør noget for min bedring, fremfor bare at ligge på sofaen.
Og så kan jeg jo spørge personalet, hvad de tænker om cremen.
Sikke du kan. I næste uge løber du vel en maraton :cool2:
Men godt, at du endelig har fået tid ved fysioterapeut, så du kan få trænet systematisk og med de rigtige øvelser og i den rigtige dosis og med nogen til at vise dig, hvordan du skal gøre.
[QUOTE=galath;1314023]Sikke du kan. I næste uge løber du vel en maraton :cool2:
Men godt, at du endelig har fået tid ved fysioterapeut, så du kan få trænet systematisk og med de rigtige øvelser og i den rigtige dosis og med nogen til at vise dig, hvordan du skal gøre.[/QUOTE]
Hahaha, ja!!
Nej, spøg til side, så måtte jeg aflyse min aftale i dag, pga. knæet.
Det er virkelig hævet og gør ondt - og begge lægge og lår syrer og er trætte, vel sagtens fordi jeg går væsentligt anderledes end sædvanligt.
Det er dog en ret vigtig aftale, så jeg skal afsted i morgen. Så har benene bare at opføre sig ordentligt.
Og ja, det bliver rigtig rart! Glæder mig til at mærke fremgang, og styrke i knæet igen.
)
Jeg ser fremad, det skal nok blive godt igen. 
Lige om lidt kommer ham den søde, og så skal vi ovenpå i soveværelset. Ehmm, jaja ok så 
:fløjte:
(Gå hjemmefra til bussen, fra bussen til destination, sidde i 1½ time, gå til bussen, hjem fra bussen).
