Teas uheldige fald


#101

Så har jeg været til første gang genoptræning … eller det var egentlig kun undersøgelse.

Men det hjælper altså at have en fagperson til at skubbe en lidt ud over ens komfortzone.
Så da jeg, med hendes vejledning, så hvor meget vægt jeg egentlig kan lægge på benet,
gjorde jeg noget vildt her da jeg kom hjem!

Jeg gik fra sofa til toilettet og tilbage UDEN krykker!! :smiley: :smiley:

Nøj, det kommer til at lette min hverdag!

Jeg skal så træne hjemme 3 gange daglig, á 10 minutters tid - og så derhen igen om en uge.
På sigt, når knæet er endnu bedre, skal jeg på træningshold.

Hun turde ikke sige noget om tidshorisonten, men fik alligevel sagt noget om at et forløb f.eks. kunne vare 6 uger.
Hun understregede dog også, at deres forløb er korte, og jeg ikke skal forvente at komme tilbage til som jeg var før uheldet, på den tid.
Men forløbet skal ses som en god start, som jeg så selv kan træne videre udfra.

Jeg er fortrøstningsfuld. :slight_smile:


#102

Det er så fedt når man oplever fremgang på den måde :slight_smile: Dejligt Tea-pigen :hjerte:


#103

I mandags gik jeg i Netto praktisk talt uden krykker! :uha:
(Havde én med, men brugte den kun til velnok 20 skridt.)
Kan I huske min første tur derover? Den der burde have taget et kvarters tid tur/retur, men som tog 50 minutter?
Vil skyde på at denne tur tog 20 minutter. Det er sejt!! :smiley:
Købte i øvrigt små fem kilo varer. De ekstra kilo kunne virkelig mærkes i knæet! Heldigvis havde jeg en veninde med, som kunne smide posen på cyklen. :slight_smile:

Jeg betaler så også prisen. I går måtte jeg aflyse turen i psykiatrien, pga. smerter og gangbesvær. Selv i dag kan det mærkes.

Men jeg SKAL være i topform senere. Mig og ham den søde har “årsdag” - så meget man nu kan have årsdag, når nu man ikke er kærester. :stuck_out_tongue:
Men vi skal ud at fejre på lokal indisk restaurant, og hjem og se Twin Peaks. Man kan kun komme til restauranten til fods, og jeg VIL!
Og gider heller ikke være tvær og mut bagefter fordi jeg har smerter. Så krydsede fingre, tak! :kryds:

Jeg er indkaldt til sidste kontrol - 20. oktober! Det siger også lidt om tidsperspektivet.
Jeg laver mine øvelser, men synes ikke jeg mærker fremgang på det punkt … måske fordi jeg er hæmmet af hævelse og smerter, efter turen i mandags.
Jeg synes det er en svær balancegang. Jeg SKAL jo bruge benet og presse mig selv lidt - men det nytter jo ikke, hvis jeg efterfølgende er nærmest sengeliggende igen.


#104

[QUOTE=Tea;1314688]Men jeg SKAL være i topform senere. Mig og ham den søde har “årsdag” - så meget man nu kan have årsdag, når nu man ikke er kærester. :p[/QUOTE]

Det er da stadig årsdagen for, at I mødtes første gang, uanset hvad jeres status så er nu :slight_smile:


#105

[QUOTE=galath;1314699]Det er da stadig årsdagen for, at I mødtes første gang, uanset hvad jeres status så er nu :)[/QUOTE]
Sandt. Og man må vel selv om hvad man fejrer. :slight_smile:

Vi havde i øvrigt en dejlig aften, og knæet opførte sig helt pænt. :ok:
(Omend det var en prøvelse at sidde på en normal stol, med benet bøjet, under hele middagen)

Har til gengæld sovet elendigt i nat, så ooorker ikke til genoptræning her om to timer.


#106

Genoptræning var hård!!
Sad lidt på en motionscykel og kørte frem og tilbage, og pludselig kunne jeg tage en hel omgang!
Kun baglæns dog - det er åbenbart lettere end forlæns. :høhø:

Så diverse øvelser i at rejse og sætte sig fra stol, buk og stræk med elastik,
presse foden ned i en trampolin, og så den virkelig onde; at stå og bukke i knæet med vægt på. :surrender:

Det var noget af en omgang! Men det går rette vej.
Skal fortsat træne hjemme som hidtil, nu også med elastikker for at få lidt belastning på.


#107

Fik tre gange halvanden times søvn i nat, så var IKKE frisk til genoptræning. :surrender:

Jeg varmede op på motionscykel, og denne gang kunne jeg sørme køre fremad! :smiley:
Eftersom den onde øvelse sidst havde givet smerter helt frem til onsdag/torsdag, sprang vi den over i dag.

Jeg går klart bedre og pænere - omend det syge bens fod rigtig gerne vil pege udaf. :S
Så fysioterapeuten siger hele tiden “ret op!!”, og jeg prøver selv at huske det. Men det er svært.

Vi snupper lige endnu en gang individuel træning på fredag, så starter jeg på hold mandagen efter.
Så bliver det sådan fremover; en times træning mandag og torsdag.

Fik i øvrigt tapet knæet i dag, da knæskallen gerne vil ud til siden når jeg bukker. Det skal den ikke!
Skal i bad senere i dag, håber tapen overlever, da den virkelig hjælper. :slight_smile:


#108

Sidste individuelle genoptræning i dag.
Det var første gang jeg selv skulle derhen, og kom selvfølgelig for sent. :frowning:
Havde kigget forkert på rejseplanen, så kom for sent ud af døren, og gik forkert da jeg kom af bussen. Irriterende.

Men det var god, hård træning (er SÅ øm i lår, baller og lægge!) - og jeg fik ros for store fremskridt. :slight_smile:

Sidste gang øvede jeg at sætte mig og rejse mig fra stol - på alm. stol med to puder.
Denne gang foregik det på lav bænk med kun én pude. :ok:

Fik ydermere trænet på balancebræt (svært!) og benpres.

Og i går gjorde jeg noget vildt!! :uha:
Jeg har jo trappe op til soveværelset. Normalt foregår det ét trin af gangen, med det raske ben først og det syge “slæbende” efter.
Jeg tog det syge ben først, og forsøgte at tage et trin op! Måtte have godt fat i gelænderet, læne mig frem og have fat om et højere trappetrin med den anden hånd.
Men det lykkedes!! For første gang i to måneder, tog jeg et skridt op med venstre ben! :thumbup:

Fysioterapeuten ønskede tillykke - men mindede mig om, at det er sværere at gå normalt NED af trapper, end OP. :høhø:
Så der er liiidt vej endnu, hahah. Men alle rejser starter jo med det første skridt. :slight_smile:

Åååh, det må godt bare gå hurtigt nu. Vil tilbage til jobjagten! Meeen, det kræver jo lige at jeg kan gå/stå i fire timer. :venter:


#109

Kan se der næsten er gået to måneder, siden jeg sidst skrev.
Det skyldes at der ikke er sket så meget, og at jeg ikke ville skrive noget det ikke blev flyttet med på KG 2.0. :stuck_out_tongue:

I sidste uge havde jeg sidste gruppegenoptræning. Jeg synes ærlig talt det var begrænset hvor meget jeg fik ud af det, faktisk fik jeg ofte bare knæsmerter ud af anstrengelserne.
Men noget har virket!
I dag var jeg nemlig til afsluttende samtale i sundhedshuset.

Da jeg var der første gang, kunne jeg bukke benet 80 grader. I dag 115 grader.
Første gang definerede vi også fire hverdagsopgaver jeg havde svært ved, så jeg så skulle vurdere hvor svært jeg havde ved dem. 0=kan slet ikke udføre opgaven, 10=kan udføre opgaven som normalt.
Der scorede jeg et gennemsnit på 3,5 første gang - i dag var den oppe på 7.
Og så fik jeg ros for min meget gode ballemuskulatur, hahaha!! (Vi lavede nærmest heller ikke andet en balle-/lårøvelser til genoptræning. :smiley: )
Jeg kan dog stadig ikke gå på trapper som normalt. Kan tage få skridt op på det syge ben, ved også at hive mig op ved gelænderet. At gå ned er helt umuligt.

Planen er nu er fortsætte som hidtil med daglige øvelser hjemme, både buk/stræk og styrke. Ydermere forsøger jeg at samle al motivation og viljestyrke, og komme afsted i træningscenter to gange ugentlig, så jeg kan træne endnu mere styrke.

Det har været nær umuligt at få en fagperson til at udtale sig om tidsperspektivet. Men som min lillebror pointerede, så er fodboldspillere jo gerne ude minimum et år med knæskader. Har også en ven der er knæopereret fem(!) gange, han fortæller om 1-1½ år før man ikke længere er hæmmet.
Det var ærlig talt ret deprimerende. Jeg synes allerede jeg har gået længe, og der er kun gået knap fire måneder.
Så jeg har også haft en periode hvor jeg har været ufatteligt vred! “Selvfølgelig” pga. min situation, men det gik udover alt og alle. Det var faktisk virkelig ubehageligt. Men jeg er vist ved at få styr på det igen. :slight_smile:

Noget der hjælper gevaldigt på humøret, er at jeg har fundet et job jeg kan søge! Det er som kontormedhjælper/receptionist, 6-12 timer ugentlig. Det kan jeg godt! :smiley: Så krydsede fingre modtages med kyshånd. :kryds:

På mandag skal jeg til røntgen og tjek på hospitalet. De har sikkert intet interessant at sige, men så er jeg i hvert fald officielt afsluttet, og må klare resten af kampen alene. Glæder mig til jeg er ude på den anden side. :slight_smile:


#110

Dejligt at læse det er gået så meget fremad siden du har skrevet sidst.
Som du selv skriver så skal der træning og træning og træning til, men det skal nok blive godt.

Skal nok sende dig gode vibes ift. jobsøgningen, hvis du så til gengæld lover at sende nogen den anden vej :wink:


#111

Det kan du tro! :kryds:


#112

Jeg var på hospitalet til røntgen og kontrol i dag, på fire måneders dagen for faldet.
Det gik ikke som planlagt. :frowning:

En ting er at jeg har to metalskruer i knæskallen - det har flere fortalt mig at jeg ikke har. Nå.
Det lader så til, at den enes spids sidder og stikker ud, så den skraber i mod, inde i knæet. :open_mouth:
Det vil forklare den skurren jeg føler og at jeg stadig har svært ved at bukke/strække med vægt på (rejse mig fra stol, gå på trapper f.eks.)
For at få afklaret hvordan den skrue reelt sidder, skal jeg kikkertundersøges. Viser det sig at den sidder som lægen mistænker, skal jeg opereres.

Som på skadestuen i Rønne, gik jeg desværre lidt i chok i dag. Så jeg fik ikke spurgt om en eventuel operation vil være med åbent ind til knæet, og hvor omfattende - eller om det kan klares med kikkert.
Er det det første, skal jeg starte forfra. Fire måneders genoptræning, fire måneder af mit liv, ud af vinduet. :frowning:

Lægen ville lige konferere med nogle kollegaer, og så ringe til mig i løbet af ugen.
Men jeg er ærlig talt ked af det. Uanset hvad, er det et bump på vejen. Nu er spørgsmålet så bare hvor stort det bump er.


#113

Åh for h…! @Tea :kram: Håber på det bedste for dig.


#114

Igen kæmpe :kram: Det er noget rigtig skod, masser af krydset finger for at du IKKE skal opereres!


#115

Tror du ikke ‘‘bare’’ at skruerne skal fjernes?
Mine blev fjernet efterfølgende, fordi de generede, men det var ingenting i forhold til selve knæoperationen … det gamle operationsar blev skåret op igen lige over skruerne, de blev fjernet og såret blev syet sammen igen … såret skulle selvfølgelig hele, men det havde ingen effekt på selve knæet som sådan.


#116

:kram: til dig

Da jeg fik opereret min fod, var det også en længere omgang. Jeg gik også og havde ondt bagefter og fik så fjernet de skruer der sad. Det hjalp meget og det var slet ikke på samme niveau som selve operationen. De skulle jo ikke ikke og åbne noget op igen


#117

Tak, @Trine og @Enki

Forhåbentlig! Fik som sagt ikke spurgt. Men jo, vi satser på at I har ret. :ok:


#118

Øv, sikke en besked at få. Jeg kan sgi godt forstå dig hvis det ender i worst case scenario. Men vi krydser poter her i huset for at det ikke ender så galt.

Husk at få skrevet spørgsmålene op efterhånden som de kommer, så du har dem klar når lægen ringer :wink:


#119

Puha Tea-pigen :hjerte: Det ville slå de fleste af os ud, at få sådan besked. Hold humøret højt - eller prøv i hvert fald på det. Skriv alt ned, du gerne vil have svar på, så du ikke glemmer det igen, næste gang du snakker med dem :kram:


#120

:kram: