Puh, det lyder godt nok også som noget der ville sende mig ud i en chok-tilstand! 
Når jeg er vildt nervøs for udfaldet af noget, plejer jeg at bruge en sætning min far ofte siger :
“Hvad er det bedste der kan ske? Og hvad er det værste? Svaret er som regel midt i mellem.”
Det giver mig normalt en større fornemmelse af kontrol, i og med at jeg får nogle konkrete ting jeg kan forholde mig til.
Jeg håber og krydser for at det ‘bare’ er en mindre ting. 
Godt tip. 
Jeg er generelt et positivt menneske, og før mødet i dag, havde tanken om operation igen, kun hurtigt strejfet mig kortvarigt, som “en lille og teoretisk mulighed”. Slog det hurtigt ud af tankerne igen.
Jeg forventede at alt var som det skulle være. Jovist, jeg har smerter - men hvorfra skulle jeg vide at det ikke er normalt?
Må dog indrømme at jeg i dag er lidt sortseende. Det kom som et chok at der var noget galt, og nu forventer jeg det værste.
Men! Nu står den på lækker mad, og tror sørme også jeg snupper et glas af den gode rødvin. Dernæst en god nats søvn. Så er jeg forhåbentlig i bedre humør (og mere accepterende) i morgen.
Man kan jo også - i hvert fald med lidt god vilje - se det som noget positivt.
Hvis det er skuerne, der forhindrer, at du får tilstrækkeligt ud af din genoptræning, og hvis det er dem, der giver dig smerter, kan det jo være, du bare flyver derudad, hvis du får dem fjernet.
Som de andre skriver, betyder det næppe, at du bliver slået tilbage til start. Og hvem ved - måske bliver du tilbudt noget mere genoptræning, som du så kan få meget mere ud af.
Jojo, Tea - masser af positive elementer, man kan hæfte sig ved 
Jeg har det desværre endnu værre i dag.
Har hørt fra lægen. Evt. operation foregår ved at de skærer langs arret, og så er de nødt til også at skære i ledbåndene, for at komme til skruen. Derefter risikerer jeg donjoy-skinne igen (“afhængigt af forholdene”).
Jeg gider det faktisk slet ikke, på nogen måde, overhovedet.
Det kommer til at foregå fredag 3/11 - jeg håber at skruen sidder som den skal, så jeg undgår operation.
Så må de smerter jeg har være “naturlige” og kunne trænes væk.
Åh altså 
Det er jeg ked af at høre Tea-pigen 
Håber på den mildest mulige operation for dig.
Øv også da 
håber det hele går så let som muligt for dig.
Øv 
Håber stadigvæk, du kommer forholdsvis let igennem nr. 2 operation
Enig!
Det er jeg ked af at høre, Tea
Er lige kommet hjem fra hospitalet. Skulle have skrevet journal og tale med narkoselæge.
Alt gik som planlagt, og jeg skal møde fastende på fredag kl 9 og i fuld narkose.
Tiden går med forberedelser, som oprydning og rengøring, samt nøje planlagt indkøb af færdigretter forskellige steder, alt efter hvor de har hvad på tilbud. 
Samtidig fiser jeg rundt til alle mulige aftaler, praktiske som sociale. Alt sammen i tilfælde af at jeg skal tilbringe de næste uger på sofaen. Som jeg stresser nu, er det lige før et par uger på sofaen vil være kærkommne, haha!
Men better safe than sorry, som man siger.
Humøret er på magisk vis blevet helt okay. Jeg har heldigvis nogle fantastiske venner/veninder, en god bror og selvfølgelig ham den søde. Alle har allerede gjort SÅ meget de seneste måneder, og melder sig igen klar til at hjælpe.
Jeg må dog indrømme at jeg ikke er specielt optimistisk - det skulle virkelig ikke undre mig hvis jeg ender med operation og donjoy. Men ja, så må det være sådan.
Men selvfølgelig håber jeg på at vi nøjes med kikkertundersøgelsen, og at de konstaterer alt er som det skal være.
Jeg krydser stadigvæk alt jeg kan, for at du kan nøjes med en kikkertundersøgelse!
Pøj pøj med det hele
Det er i det mindste anderledes denne gang. Du har haft tid til at forberede dig. Både praktisk og mentalt. Så er det måske lidt nemmere at håndtere.
Jeg gør i hvert fald hvad jeg kan, så det forhåbentlig bliver lettere.
Så kom dagen!
Fryseren er proppet med færdigretter/nem mad. Hurra for en stor kummefryser til kollegiets gård, som vi reelt kun er 2-3 der bruger.
Jeg havde et ret travlt skema i går, med alt det huslige der manglede. Kort før middag spørger naboen om jeg kan hjælpe hende til dyrlægen med hendes 10-årige kat, der over tid har tabt sig, og nu går og kalder og er blevet urenlig.
Selvfølgelig kunne jeg det! Det blev et langt besøg. Misser har nyresvigt. Den ene nyre er stået af, og der er 50% funktion på den anden. Det var hårdt at se hende så ked af det. Men misser får en chance, nu på diætfoder og medicin - og så tjek om tre uger, hvor hans skæbne afgøres.
Pointen er, at hun til gengæld for min hjælp ved dyrlægen, støvsugede herinde og hjalp med et par andre småting.
Jeg vågnede kl 5, en halv time før alarmen. Fire timers søvn må også være rigeligt, skal jo have en god, dyb lur senere. 
Både naboen og ham den søde har tilbudt at tage med her til morgen. Det er virkelig sødt af dem, men jeg har takket nej. Det er jo bare ventetid med ventetid for dem. Jeg risikerer jo først at blive opereret efter middag, selvom jeg skal møde kl 9. Og jeg er alligevel ikke nervøs for operationen - det er de kommende uger jeg ikke er vild med.
Nu skal jeg i bad, og så lige nå en kop kaffe til inden kl 7, hvor det er slut med det.
Jeg er spændt på hvornår jeg kommer til, både fordi jeg kommer til at kede mig, men også fordi det er liiidt træls at sidde i timevis uden mad og drikke. Og så er jeg selvfølgelig spændt på hvor omfattende et indgreb det ender med. Krydsede fingre og tanker modtages (fortsat) med kyshånd!
Held og lykke, Tea Vi venter spændt på at høre nyt på den anden side af operationen
Masser af her fra!
Pøj pøj herfra, jeg synes virkelig ikke du har fortjent den hårde tur engang mere, så bæsterne og jeg krydser alt hvad vi kan
Mange krydsede fingre herfra