Teas uheldige fald

Når du har købt noget, hvorfor finder du så aldrig ud af, om det virker for dig?

Jeg har altid bare taget den anbefalede dosis. Har så oplevet, at et mærke virker bedre på mig end et andet gjorde.

Det er ikke til at vide om en nedgang i smerter skyldes at skruen ikke længere skraber mod knoglen, eller om det skyldes at jeg har dannet ny brusk.
Og hvis jeg har dannet ny brusk, skyldes det så at de borede huller i knoglen hvor brusken sad for at stimulere vækst, eller skyldes det glucosamin?
Jeg må bare vente og se, og håbe det bedste. :slight_smile:

Jeg læste mange studie-abstracts i går, så kan ikke lige finde den der nævnte det med overvægt. Men mener faktisk de anbefalede op mod 20 mg/kg. Det vil sige at normaldoseringen på 1200 mg daglig, er passende for en på 60 kg. Og det er vist nogle år siden jeg vejede så lidt. :stuck_out_tongue: (Skal selvfølgelig lige læse mere om det, inden jeg kaster mig ud i en eventuel overdosering. :slight_smile: )

1 Synes om

Jeg tager dem her og kan klart mærke forskel de gange jeg er løbet tør (som nu for eksempel):

1 Synes om

Jeg kan allerede nu strække benet bedre end kort før anden operation, til trods for hævelsen. :ok:
Det undrede mig altså også, at jeg fik ondt over knæskallen når jeg strækkede. Der havde de jo ikke opereret.
Men det giver jo så mening nu. :confused:
Mit buk er ret begrænset, omend jeg da kan sidde normalt (buk på 90 grader). Der er lidt vej til de 130 grader, som jeg fik målt som mit normale. Men det er jo også kun nogle dage siden. Mener faktisk at mit buk var 85, første gang til genoptræningen efter første operation. Så det er meget bedre denne gang! :smiley:

6 Synes om

Det lyder bare SÅ meget mere normalt denne gang søde Tea :hjerte: Håber det viser sig, at du kommer meget bedre igennem det, end frygtet. Krydser alt jeg kan :kryds: :hjerte:

3 Synes om

Jeg gjorde noget frækt (læs=muligvis dumt) i går.
Jeg gik i Fields! Jeg skulle hæve penge og ville ud af huset. Så afsted med mig.
Der ligger faktisk en automat tættere på, men den var selvfølgelig ude af drift. Men der var jeg afsted, og blev stædig. Så turen gik videre. Da jeg alligevel var i Fields, kunne jeg lige så godt hente GLS-pakker i Bilka.

Det tog næsten halvanden time og var HÅRDT! Og jeg mærker straffen i dag.
Men heldigvis er det ikke så slemt som det kunne have været.
Og med tanke på at jeg har aftaler i den kommende uge jeg ikke rigtig kan komme ud af, som surturfjernelse på hospitalet, var det egentlig okay, lige at prøve det af.

Ham den søde har i øvrigt fundet noget spændende. i-PRF behandling. Injektion af hvide blodlegemer, blodplader og fibrin, opkoncentreret fra ens eget blod. Det stimulerer vækst og skal efter sigende kunne hele seneskader og danne ny brusk. http://www.reumaklinikken.dk/?id=51
Jeg har ikke kunne finde noget om det på offentlige sygehuses hjemmesider, så de tilbyder det næppe. Og kan heller ikke finde priser på de private klinikker. Men noget siger mig det ikke er billigt. Suuuk.

2 Synes om

Om et par timer går turen mod hospitalet til suturfjernelse.
Selvom de næppe er glade for at udtale sig om den slags, vil jeg alligevel høre om de kan sige bare det mindste om hvornår jeg kan forvente at det holder om med at gøre ondt på grund af operationen - og altså hvornår jeg kan vurdere hvilke smerter skaden fra skruen har givet mig. Lige nu kan jeg jo på ingen måde skelne.

Med det sagt, så går det da fremad. Jovist, jeg har ondt, går dårligt og er hæmmet i mit bøj af benet. Men det er ikke så slemt igen. Og jeg føler ikke at jeg “bliver straffet” lige så hårdt efter aktivitet, som jeg gjorde inden operation nr 2. Og det er jo klart. Før gjorde skruen jo skade for hvert skridt jeg tog. Så er det jo nærmest en selvfølge at jeg fik flere smerter og dårligere gang, efter aktivitet.

Har i øvrigt stadig ikke snakket med patientvejleder ang. patienterstatning. Det er hele tiden lykkedes mig at være optaget eller ude af huset i deres telefontid. Men hvis alt flasker sig, burde jeg kunne nå det i eftermiddag.

2 Synes om

Jeg blev ikke klogere på noget som helst! :smiley:

Men suturerne er væk - og nøj, hvor er det nogle små, fine snit! Særligt sammenlignet med det 20 cm, bugtende, brede ar jeg har ned over knæet fra første operation. :slight_smile:

Jeg klarede i øvrigt turen i fin stil. Synes efterhånden jeg mærker god fremgang. :ok:

Jeg har endelig ringet til patientvejlederen, som selvfølgelig var optaget. Men lagde navn og nummer, så hun kan kontakte mig.

Nu står den på endnu en jobansøgning. Faldt nemlig lige over en til stilling, med primært siddende arbejde - så det vil jeg kunne uanset hvordan det ender med knæet. :slight_smile:

11 Synes om

Jeg havde møde med patientvejlederen i torsdags. Hun anbefalede at jeg søgte erstatning med det samme.
Det er nemlig sådan at det tager dem cirka otte måneder at vurdere om jeg får medhold i klagen.
Først derefter begynder de at beregne eventuel erstatning. Og om otte måneder bør det bestemt være muligt at vurdere hvor store gener behandlingsskaden har medført.

Så jeg har netop nu afsendt klage over kirurgen, samt meldt skaden til patienterstatningen.
Nu skal jeg bare vente (og vente lidt mere :stuck_out_tongue: ).

6 Synes om

I virkeligheden skal du nok bare glemme alt om klagen og så på et tidspunkt forhåbentlig blive behageligt overrasket :slight_smile:

2 Synes om

Jep, det er nok det mest fornuftige. :slight_smile:

Det går desværre ikke super godt denne uge.
De første to uger efter operationen oplevede jeg en smule fremgang faktisk hver dag. Men søndag eller mandag vågnede jeg, og havde mere ondt end dagen før. “Nuvel, jeg har vel overanstrengt det - det går væk”. Det er så bare ikke gået væk endnu.
Jeg veksler mellem at være optimist, og tænke at det nok skal gå over, og vende tilbage til langsom fremgang igen - og så er der dage hvor jeg tænker “nå, det her er åbenbart det jeg skal døje med resten af livet”.

Ellers sker her ikke det store. Går på toilettet uden krykke, men skal jeg ud er det med én krykke - men sådan har det været i flere uger. Kan ikke huske om jeg har nævnt det, men skal til kontrol i marts. MARTS! Gud, der er længe til. Men så er der jo også rigelig tid til forbedring. :slight_smile:

:kram:

Du kan vel gå til din egen læge, hvis det fortsætter? Måske har du brug for et par dage, hvor du ikke belaster knæet for at se, om det er ren overbelastning, eller om der er andet i vejen? Hvis det er ren overbelastning, kan du måske mærke, smerterne fortager sig lidt, hvis knæet får helt ro?

1 Synes om

Det er godt nok noget af en rutchetur søde Tea :hjerte: Hold humøret oppe - selv om det kan være drønsvært :kram:

Jo, og jeg kan også kontakte ambulatoriet. :slight_smile:
Sagen er den, at smerterne kom efter en hjemmeweekend. Jeg var ikke ude for en dør. Så det er lidt sært.
Men det er jo en lang proces, så jeg ser det lige an lidt endnu. :slight_smile:

Tak. :hjerte:
Det er nemlig meget op og ned! Jeg forsøger ikke at lade mig påvirker alt for meget, men det kan være svært.

Jeg har lige modtaget mail fra Patienterstatningen, de har anmodet om journaler fra Bornholm og Hvidovre.
De ønsker dem selvfølgelig hurtigst muligt, men sætter frist til 5. januar.
Nu sker der noget, hurra! :slight_smile:

Kan i øvrigt se at der med anmodningen til Bornholm var vedhæftet skema, så de kunne kommentere sagen.
Det håber jeg at jeg får at se i udfyldt stand.

4 Synes om

I går modtog jeg også brev i e-boks fra Styrelsen for Patientsikkerthed, angående min klage over behandlingen. Jeg har nemlig takket ja til dialogmøde - ikke at jeg ved hvad det skal ændre, men de anbefalede det. Så sådan en invitation vil jeg modtage inden fire uger.

Kan ikke huske om jeg har nævnt det, men min sag om erstatning og klagen over behandlingen er to separate sager.
Lægen på Hvidovre sagde at lægen på Bornholm ville få besked, når jeg søgte om erstatning, og på den måde blive klar over at der var sket en fejl. Og så kunne man håbe at han var et samvittighedsfuldt menneske, der for fremtiden ville huske min sag.
Og fair nok, uheld kan ske - og så var det måske nok med en besked om at jeg søger erstatning.
Men hvis han sådan har for vane at sjuske, så skal det klart påtales fra rette instans. Så jeg lader det være op til fagfolk at vurdere om han skal have en påtale.

Tænk hvis han har gjort det før, uden folk har klaget - hvilket inddirekte leder til at han sætter skruen forkert i mit knæ? Og tænk hvis jeg kan forhindre at det sker igen? Igen, jeg sætter min lid til systemet, og lader dem vurdere.

Patientvejlederen forklarede i øvrigt lidt om retningslinjerne for hvornår der gives medhold i hhv. sager om erstatning og klager over behandling.
For erstatning, skal behandlingen have været til topkarakter. Alt derunder kan udløse erstatning.
For klager, skal behandling “blot” være til beståelseskarakter. Altså skal pågældende sundhedsperson være direkte dumpet, hvis det var en eksamen, før der kan blive tale om en påtale.

Uden at være ortopædkirurg, vil jeg dog mene at min operation var til dumpekarakter. Men lad os nu se.
Jeg venter spændt på at høre mere.

7 Synes om

I dag har jeg været på første tur helt uden krykke. Det gik i og for sig fint.
Men pragmatisk som jeg er, skulle jeg på hjemturen forbi Netto samt to kiosker for at hente (jule)pakker.
Fik købt rigeligt i Netto, og pakkerne var store og uhandy.
Dertil skulle jeg sammenlagt vente 40 minutter på busser (på hjemturen alene, altså), uden mulighed for at sidde.
Så det blev lidt hårdere end planlagt.

Det kan altså mærkes, men jeg har f.eks. ikke behov for smertestillende.
Men når jeg så samtidig er nedlagt af virkelig slem forkølelse og min søvn er nærmest ikke eksisterende (pga. andet helbredsproblem), så er jeg godt nok brugt her til aften.
Men aftensmaden er omsider i ovnen, og så står den bare på Netflix og afslapning. :slight_smile:

7 Synes om

Jeg har i dag fået mail angående dialogmødet i forbindelse med min klage over behandlingen. Jeg troede bare det var regionen der stod for det, og det derfor kunne foregå i København. Men nej, jeg skal snakke med ledende overlæge fra Bornholm. Så han ringer til mig 8. januar. (Fint med mig, så skal jeg ikke engang forlade lejligheden. :smiley:)

Mailen mindede mig om at jeg da lige kunne logge ind på Patienterstatningen, og se om der var sket nyt i min sag (jeg får kun mail om post, hvis den er direkte til mig).
Og sørme så. Både Bornholm og Hvidovre har sendt journaler samt røntgen til Patienterstatningen. :+1:
Så nu burde de kunne begynde at behandle min sag - omend der næppe sker noget over jul og nytår.

Det går i øvrigt okay med knæet. Jeg var noget nedslået for nogle uger siden, da det gik decideret værre. Men det er ikke bare normaliseret, det er faktisk gået en tak bedre på det seneste. :slight_smile:
Jeg har stadig smerter for hvert skridt jeg tager, og jeg kan ikke forestille mig at jeg bliver i stand til at stå på knæ eller sidde på hug igen. Jeg kan heller (endnu?) ikke gå på trapper, men er da begyndt at tage lave kantsten, så måske det kommer. :slight_smile:

Jeg var i øvrigt endt med et ret skæmmende ar, 20 cm langt og tæt på en cm bredt i den ene ende, og helt lilla og hævet. Men det bliver sørme også pænere og pænere! Farven falmer mere og mere og måske det endda også bliver lidt fladere. Jeg danner normalt pæne, hvide ar - så jeg krydser fingre for at også dette bliver pænt med tiden. :slight_smile:

8 Synes om