Urenlighed

Hej
Vi har en skøn kat som pludselig er blevet urenlig

Hun bliver et år her d 9 April

Problemet er startet samtidig med at hun er begyndt at komme ud.

Dyrlægen har kigget på hende og der var intet galt
Vi har sørget for at hun har to bakker og at “hendes” rum med pude i vindueskarmen er et sted hun er i fred når hun ligger der.
Vi har sat hendes mad der hvor hun tissede så nu tisser hun i vores sofa i stedet
Vi har også prøvet med diverse gå væk kat og feliway

Er løsningen måske at holde hende inde og se om adfæren så fortsætter?

Måske nogen har et godt råd? :frowning:

Er hun neutraliseret?
Tog dyrlægen en urinprøve?

2 Synes om

Ja det er Hun og nej det ville dyrlægen ikke
Hun mærkede bare på blæren osv og konstaterede at hun ikke fejlede noget

Jeg ville ABSOLUT få taget en urinprøve.
En pludseligt urenlig kat har som udgangspunkt en blærebetændelse, indtil det modsatte er bevidst. Når det så er udelukket, så kan man gå videre til at tænke på andre årsager. Men urinprøven er et must!

Hvis dyrlægen ikke er med på den tankegang, så ville jeg søge second opinion et andet sted. Hurtigt.

2 Synes om

Jeg er fuldstændig enig med ovenstående indlæg. Blærebetændelse og/eller krystaller i urinen skal udelukkes før stress-tilgangen til tisseproblemet

Jeg har kontaktet en ny dyrlæge også må vi insistere på at få det tjekket :slight_smile:
Tak for svar

5 Synes om

Håber du vil opdatere når svaret foreligger :blush:

2 Synes om

Hun kom til en ny dyrlæge som tjekkede hendes urin og ganske rigtigt havde hun krystaller i urinen og fik derfor en indsprøjtning (har glemt hvad det var) og vi har fået special foder med hjem til hende.
Problemet er bare at hun fortsat tisser i vores sofa hver dag :frowning:
Igår gjorde hun det sågar mens vi sad i den…Min mand er begyndt at snakke om at vi ikke kan have hende så nu er jeg efterhånden lidt desperat på en Løsning

Jeg har selv en kat der lige har haft blærebetændelse og hun er blevet sig selv igen
Hvornår fik hun indsprøjtning og er hun kommet godt i gang på det nye foder
Håber det hurtigt hjælper hende så hun begynder at bruge bakken igen :grinning:

Du skulle måske også prøve at kontakte dyrlægen igen for at høre, om du kan forvente, at hun er ovre det nu. Det kan også være, han gerne vil se hende igen. Det kan godt være svært at komme af med sådan en omgang blærebetændelse og sten.

Hvad har I rengjort sofaen med, hvor hun har tisset?
Det kan anbefales at bruge Urine-off, som fjerner duftspor fra urinen.

Samtidigt, så kan en kat, som har haft smerter/ubehag ved urinering, forbinde kattebakken med ubehaget. Så det kan hjælpe evt at investere i en sekundær kattebakke, som placeres et nyt roligt sted. Samtidigt er det vigtigt at Bakken er ren og indbydende, og uden uro omkring.

3 Synes om

Hun har to bakker og bruger begge :slight_smile:

Sofaen er renset i urine off, rodalon og har fået en omgang gå væk kat, tror jeg det hedder.
Vi har en plastik dug vi ligger over om aftenen og den tisser hun så på i løbet af natten

Prøver at skrive til dyrlægen tak :slight_smile:

1 Synes om

Kan der være noget udenfor der stresser hende?

1 Synes om

Nogle gange kan blærevæggen/slimhinden være blevet meget irriteret, hvor det kan tage noget tid førend det normaliserer sig.
Min dyrlæge giver Onsior ved blærebetændelse. Det er smertestillende, af NSAID type, som også har anti-inflammatorisk effekt. Og det har ofte en god effekt også på inflammation i blæren.

1 Synes om

Vega havde en gang blærebetændelse i efteråret. Det tog lidt tid at finde ud af hvem det var :slight_smile: Men behandlet blev hun, og tisseriet aftog hurtigt. Men der gik en rum tid inden hun holdt helt, netop fordi der går lidt tid inden blærevæggen ikke længere er irriteret. Men pludselig fra den ene dag til den næste stoppede det endelig - yay :slight_smile:
VH
Susanne

Det er startet samtidig med at hun begyndte at komme ud, så det kan sagtens være at det stresser hende.
Men er i tvivl om det ville hjælpe at holde hende inde imod hendes ønske?

Hun bruger bakken hele dagen og over tisser så sofaen om natten, der bliver ikke lukket nogen døre så hun kan færdes præcis som om dagen.

Håber godt nok at det snart aftager :slight_smile:

Er det muligt at lukke døren til sofaen, så hun ikke kan komme ind til den om natten? Hvis hun har sin bakke og noget tørfoder og et sted at sove, så kan jo sagtens klare natten uden at være i stuen.

Det er selvfølgelig ingen garanti for, at hun så ikke gør det et andet sted. Men det lader jo til, hun har set sig særligt lun på sofaen.

3 Synes om

Jeg tænker meget i samme baner som Ingrid - hvis der ikke (længere…?) er nogen fysisk årsag til urenligheden, og det udelukkende er sofaen, det går ud over, ville jeg prøve at forhindre den uønskede adfærd.
Om det så involverer en lukket dør eller at pakke sofaen ind i sølvpapir eller andet ikke-tisseindbydende overtræk, så længe det bare bryder vanen…

Og så ville jeg i øvrigt vælge at få kontrolleret, at den pågældende indsprøjtning og kostomlægningen rent faktisk har gjort tricket, når/hvis adfærden fortsætter, ud over den tid dyrlægen forventer der bør gå.

6 Synes om

Tak for alle jeres svar.
Sofaen blev pakket ind i sølvpapir i nat og dermed ingen tis nogen steder, wuhuu! :smiley:
Så det tænker jeg at den bliver de næste mange nætter

6 Synes om

Smart med det sølvpapir - godt forslag fra @DorteH. :grin: håber det holder for jer!