Ser I nogle sinde katte dominerer andre katte i jeres kattehold som man fx kan se det ved hunde (eller som nogle mener at de kan se det ved hunde:-))?
Jeg tænker på en parringsadfærd kat og kat imellem.
Hvis det sker er det så den samme kat, der er “øverst”, som I fornemmer ligger øverst i rang hos jer?
Er det rettet mod samme køn? Dvs hun på hun og han på han? Og ser I adfærden hos både fertile OG neutraliserede dyr?
Har I nogen sinde observeret adfærden hos fritlevende katte eller tror I ikke, at dominansparringer optræder i naturen? Jeg tænker her på Felis catus dvs tamkatten.
Endelig: Er der tilfælde, hvor I tror adfærden er udtryk for noget andet end dominans?
Jeg synes tit, at folk er hurtige til at stemple en kat som dominant. Og umiddelbart er dette ikke et ord, som jeg forbinder meget med tamkatten, som jo ikke lever i en flok med en struktur som fx ulve og andre sociale arter.
I fangeskab kan der dog optræde en temmelig fast rang, og så har jeg tænkt på om adfærden måske kun knytter sig til dyr i fangeskab og ikke til frilevende katte. Mig bekendt er adfærden nemlig sjælden i fangeskab og i naturen optræder den aldrig.
Eller rettelse: er den aldrig observeret.
Med fangeskab mener jeg kæledyr, opdræt - ja alt hvor mennesket sætter kattens hjemlige rammer. Det skal ikke opfattes som katte i bur eller andet grumt -høhø
Jeg har personligt aldrig set en tamkat dominere en anden tamkat - hverken af samme eller andet køn på denne måde. Ikke blandt mine egne katte, og heller ikke hos andre ejere.
Jeg har set dominans udtrykt på anden vis - men kun katte imellem. Aldrig udtrykt mod ejer.
Jeg ser lidt at Diego gør det ved lille nye Jako, men jeg kan også overveje om det ikke bare er fordi det nemt bliver sådan fordi han er så stor ifh til Jako.
Der er ingen af mine andre katte, der gør det indbyrdes. Mine to tøser leger mest fangelege, ikke tumle-lege
Jeg ser meget at Mea vasker May. May kommer rigtig ofte hen til Mea og unddynder sig og bliver slikket. Enkelte gange giver Mea dog et dask med poten i stedet.
May giver nogle gange et enkelt slik til Diego (når hun ikke dasker ham i stedet) og til Jako.
Diego vasker Jako ret meget. Især når Jako lige har pevet i deres leg, så den er i bero de 5 sek, det nu varer
(Ih, jeg glæder mig meget til jeg starter på basal etologi-kursus i næste uge)
Uh hvor spændende Eva! Det er superspændende synes jeg jo, men jeg er jo også ekstrem adfærdsnørd. Går jeg et sted og ser en katteflok, så kan jeg finde på at sidde der lidt og glo -thumbs -høhø
Helle - du snakker om kurset som værende spændende, ikk? :? Ja, jeg glæder mig også rigtig meget til at lære om det. Håber det er en god forlæser vi får. Skal også have Videregående populations økologi nu her, håber/tror jeg også bliver rigtig spændende. Va ri hvert fald glad for Populationsøkologi… (Skal også have noget Landbrugsstruktur og landbrugsproduktion, som er en del af min fagpakke. Den jeg opr. ville have haft af fagpakker blev aflyst, øv bøv).
Jeg har aldrig observeret dominans-parringsadfærd hverken hos mine voksne katte eller i min faste bestand af voksne genudsætningskatte, og jeg går ud fra, det er fordi deres hierarkiske status mere eller mindre er afgjort gennem opvæksten.
Derimod har jeg tit oplevet det indbyrdes blandt killinger fra 13 ugers alderen.
Måske fordi de endnu ikke af afgjort denne status.
Mega: Spændende observationer! Som jeg skriver der der ikke gjort ret mange observationer på katte generelt, så du kan sagtens have ret. Umiddelbart lyder det meget logisk det du skriver om alderens sammenhæng.
Det har altid været dyrs - og især kattes - adfærd, der har fascineret mig mest, og da jeg altid har været omgivet af dem (siden 1987 også som opdrætter), har studiemulighederne givet sig selv.
Jeg har for øvrigt, da min ene hund fik hvalpe, skrevet en spændende beretning om forløbet (sammenlignet med katte), så hvis du på et tidspunkt skulle få lyst til at læse den, skal du bare give en melding.
Jeg har oplevet hunkatte i løb som har “parret” hinanden, men det tror jeg ikke har noget som helst med dominans at gøre. Rigtige dominansparringer har jeg aldrig oplevet.
Det ville jeg også gerne, for jeg kan ikke finde den -rulleøjne
Husker kun, at jeg på et tidspunkt har lagt den ind på et forum, hvilket husker jeg ikke!
Støder jeg på den, skal du nok få den.
Hvis katte viser dominans gennem slik, ja så er det min kastrat han der er dominant. Nogen gange ser jeg ham ligge sig ovenpå hunkatten, og vaske hende rigtig rigtig hårdt! Hun knurrer ad ham og nogen gange hvæser. Er det så fordi hun ikke vil underlægge sig hans dominans?