Teas uheldige fald

Der står 15% (og ikke 50%) i min opgørelse. Og de har så sammenlignet apoteksmedhjælper med min nuværende stilling, og ja, så tjener jeg sgu nok mere nu. :sweat_smile:
Havde de sammenlignet farmakonom med min nuværende stilling, så var der nok røget et par hundrede tusinde oveni (forudsat at de mener at minimum 15% indtægtstab er udløsende, og ikke 50%).
Men som sagt - det er ikke det værd at anke (tænk at nogensinde skulle sige det om så mange penge :flushed::joy:)

Jeg synes nu, du skulle overveje det lidt længere tid, om du vil anke. Jeg har altid fortrudt, at jeg ikke ankede min afgørelse om arbejdsskade. Der var sikkert stadig ikke kommet noget ud af det, men så havde jeg i hvert fald forsøgt alt.

Du har altså stadig et langt liv foran dig, Tea - hvor du både kan få brug for pengene og nå at fortryde, at du ikke ankede. Hvis du anker og ikke får noget ud af det, er der i det mindste ikke noget at fortryde senere. Hvis du anker og får noget ud af det - ja, så vil du nok være glad for, at du fandt overskuddet :wink:

6 Synes om

Stort tillykke med afgørelsen Tea-pigen :heart: Jeg kan godt forstå overskuddet ikke nødvendigvis er der til at anke, men jeg synes også du lige skal bruge en uges tid til at tænke over det. Bare så du er 100% afklaret :heart:

1 Synes om

Der kommer uden tvivl en dag hvor jeg fortryder.
Men jeg er ved at “muge ud” rent mentalt, og kan slet ikke rumme at jeg nu ikke kan krydse erstatningssagen af listen.
Når den dag kommer hvor jeg fortryder, så håber jeg at jeg kan fortælle mig selv, at jeg gjorde det bedste jeg kunne, med de ressourcer jeg havde til rådighed. :slight_smile:

6 Synes om

Jeg får åbenbart ikke lov at sætte punktum.

Samtidig med erstatningssagen, indgav jeg jo også klage over kirurgen. Den sag fik jeg medhold i, i september sidste år.
Jeg vågnede her til morgen til tre breve i e-boks, det ene med tre bilag, fra Styrelsen for Patientklager. Jeg har simpelthen ikke magtet at læse det hele, men jeg kan forstå at kirurgen har anmodet om at sagen genvurderes. Det orienteres jeg selvfølgelig om, så jeg også kan komme med en bemærkning til sagen.

Det har absolut ingen konsekvenser for mig, og jeg magter bare ikke mere. Suk.

(Derudover havde jeg, ved en fejl, sat vækkeuret næsten en time for tidligt, har knaldende hovedpine og er kommet til at se en skrækkelig video på FB (en mand der fysisk afstraffer sin datter :cry: - og et dertilhørende kommentarspor med folk der forsvarer ham :angry:). Og jeg kan se frem til en virkelig lang arbejdsdag. Pyha, nogle gange er weekenden altså ekstra kærkommen.)

1 Synes om

:kram:

1 Synes om

Så har jeg fået tid på reumatologiklinikken i Hillerød 10/9, for at se om jeg kan være kandidat til iPRF (stamcellebehandling).

Nøj, det bliver spændende! :slight_smile:

5 Synes om

Hvad kan det gøre i forhold til dit knæ?
Jeg troede kun det blev brugt når der var sygdom tilstede, der angriber immuneforsvaret …

Stamceller har jo potentiale til at blive alle slags celler, så de skulle meget gerne blive til brusk i mit knæ. :slight_smile:

Jeg håber virkelig, virkelig meget at det kan hjælpe mig.

3 Synes om

:kryds: For at det gør!

1 Synes om

Det er i øvrigt meget billigere end jeg troede! :smiley:

De oplyser en pris på 5800, men også at behandlingen skal gentages. Faktisk 5 gange når det er knæ.
Så jeg spurgte om det er 5x5800, men nej, det er den samlede pris for selve behandlingen. :open_mouth: Det var en glædelig overraskelse.

13 Synes om

Jeg skal have første omgang iPRF 16/10, hurra! :smiley:

Derudover skal jeg have 12 ugers kur med alendronat, et middel mod knogleskørhed. Jeg har ikke knogleskørhed, men efter ultralydsscanning, mente lægen at jeg havde væskeansamling i selve knoglen hvor skaden er, og netop den medicin kan fjerne væsken.

Jeg bør kunne vurdere effekten efter tre måneder - så måske 2020 bliver et dejligt år. :smiley:

11 Synes om

I går fik jeg første omgang iPRF.
Blodudtagning, centrifugering, lokalbedøvelse og injektion tog i alt lige under 20 minutter - så det er jo skønt at det ikke er et større projekt.

Det gjorde lidt ondt, men ikke så slemt som frygtet, så jeg var meget optimistisk på vej hjem. Det drejer sig i øvrigt om en kort bustur til Hillerød station, 40 minutters tid i s-tog til Nørreport, 11 minutter i metro, og så kan jeg (normalt) gå hjem derfra på 10 minutter.
Allerede da jeg skulle fra s-tog til metro, kunne jeg godt mærke at knæet var hævet og stift - men jeg haltede bare, det gjorde ikke ondt. Gåturen fra stationen tog pludselig små 20 minutter. Men det var stadig ikke rigtig smertefuldt, bare besværligt at gå på så stift et knæ.

Da jeg kommer hjem, slapper jeg lidt af og ender med at gå i seng på førstesalen for at snuppe en lur. Da jeg vågner nogle timer senere, kan jeg næsten ikke overskue at komme ned af trapperne. Jeg skal da lige love for at smerterne havde gjort sit indtog! :open_mouth:
Fra deres patientinformation: "Du bør ikke træne samme dag og dagen efter som du har fået PRF i knæet, men kan fungere normalt i hverdagen. "
“Fungere normalt”, hahah! Jeg overvejer at tage en krykke i brug, bare for at komme på toilettet.

Jeg har sovet på sofaen i stuen i nat, og det er trods alt lidt bedre i dag. Men hold da op, det var en værre omgang end jeg havde troet. Jeg skulle i hvert fald ikke nyde noget af at forlade lejligheden i går “og fungere normalt i hverdagen”, og det sker næppe heller i dag.
Så ved jeg i det mindste hvad der venter mig de næste 4 gange. :sweat_smile:

3 Synes om

Jeg er lige kommet hjem fra tredje omgang i-PRF, og er dermed over halvvejs. :+1:

Da jeg første gang var ret immobiliseret af smerter i en 4-5 dages tid, påtalte jeg det da jeg var der anden gang. Han injicerede så på en anden måde, og det hjalp da lidt på de efterfølgende smerter.
Jeg er åbenbart bare en af dem der rammes hårdere end praktisk talt alle andre. :sweat_smile:

Så jeg har så godt som muligt, gjort klar til ikke at skulle lave så meget de kommende dage. Altså lige bortset fra at jeg skal til egen læge i morgen (har heldigvis kun 300 meter derover, efter jeg har skiftet), og på Herlev til botox i blæren fredag. Især sidstnævnte gruer jeg altså for med det knæ.
I værste fald må jeg jo tage taxa frem og tilbage, selvom det kommer til at blive dyrt.

Jeg synes at jeg kan mærke effekt af tabletterne jeg får mod væske i knoglen. Når jeg ikke lige er hævet og smerteramt efter en injektion, er knæet mere smidigt og jeg kan faktisk strække en anelse mere end jeg har kunne i to år. :smiley:
Det er endnu for tidligt at udtale sig om effekt af injektionerne - så jeg afventer spændt.

11 Synes om

Åh det lyder lovende og godt. :thumbup:

2 Synes om

Men du er jo rig lige nu :wink: Nej, jeg ved godt, det ikke er taxakørsel, det er sjovt at bruge pengene på, men gør livet bekvemt og nemt for dig selv, når det er små ting som at tage en taxa en enkelt gang imellem.

Spændende at se, hvad det ender med at kunne gøre for dig. Jeg håber, det bliver de ekstra smerter værd.

1 Synes om

Der er ikke noget flextrafik/flextur et-eller-andet du kan benytte med opsamling ved kantsten? :thinking:
Ved godt du risikerer en noget ventetid i begge ender, men måske en billigere løsning?

1 Synes om

Alle kan rejse med almindelig flextaxa, jeg gør det et par gange om ugen fordi jeg bor på landet med dårlige busforbindelser og underviser inde i byen. Jeg giver plus minus 70 kr for gennemsnitlig 25 km. Den skal bestilles senest to timer før afgang. Du kan ringe eller bestille online, ved online bestilling sparer du 10 %. Det bliver trukket på dankortet. Ved telefonisk henvendelse skal du have kontanter til chaufføren. Du bliver hentet ved døren og bragt til døren.
Jeg bruger Sydtrafik. Det er afhængig af hvilket region du bor i.

1 Synes om

Jeg kunne ikke finde noget der hedder flextaxa, men jeg kunne finde noget der hedder flextur, og der er det desværre ikke alle der kan bruge det, for ens kommune skal være med i ordningen for man kan bruge det, og det er min kommune ikke. Det lyder ellers godt, men hver gang jeg finder ting i den her stil, er min kommune ikke med i det, æv.

Jeg undersøgte det for to år siden, da jeg skulle til egen læge og have taget sting efter knæoperationen (skinne fra ankel til hofte, to krykker og havde endnu ikke været uden for lejligheden - og lægen lå på 2. sal uden elevator).
Som i Enkis kommune, skal man i Københavns kommune henvises via kommunen til flexture - så det er bare ærgerligt når man ikke har tid til det.

Og hvis vi ser bort fra den portion af erstatningen der står på kreditorbeskyttet konto (og er reserveret til indskud, flyttefolk og nye møbler), så begynder jeg at kunne se kistebunden. Sådan går det når man står uden indtægt - pengene får dælme hurtigt ben at gå på. :open_mouth:

Men men men! Jeg er sluppet umådeligt nådigt denne gang! Jovist, knæet kan mærkes - men jeg kan faktisk komme omkring uden større besvær. Så jeg snupper en tur med metro og bus i morgen. :slight_smile:

9 Synes om