To små killinger 🐾


#221

Åh nej da…det lyder ikke rart.
Godt at det ser fint ud nu. :heart:


#222

Stakkels lille missepige - og stakkels dig… :crying_cat_face:
Og ikke mindst - dejligt, at hun er på ret kurs igen! :ok:


#223

Det er en FORFÆRDELIG oplevelse, jeg nu – hvor alt endte godt – vil dele med jer.

Jeg ville gøre terrariet til de 3 små padder klar, så de to bøller kunne vænne sig til det før padderne vågner af vinterhi.

Har købt bidesikkert kattenet til at lægge hen over – så jeg satte kroge på hele vejen rundt på paddegården, og satte nettet på.

Ved 04.00 tiden næste morgen, vågner jeg ved at en af bøllerne SKRIGER OG HYLER OG HVÆSER :broken_heart:

Styrter ind for at se, hvad der sker – pigemis har fået viklet sig ind i de ca. 3-5 cm net der er under krogene – troede jeg :broken_heart:

Men hun har været oppe og gå på nettet, som er spændt hen over kassen – og da hun ville ned sad hun fast i en krog :broken_heart:

Den krog sad hun fast i, og fuldstændig forfærdeligt og uheldigt og rædselsfuldt sad den krog i hendes rumpehul :broken_heart:
Kassen var for høj til at hun kunne nå gulvet, selvom hun helt desperat prøvede :disappointed: så hun bøvlede rundt for at komme af/væk.
Jeg fik hende af :disappointed: og fik set på hende – der var ikke blod at se – men hun SKREG af smerter.
Satte mig med hende, og ventede på at hun kunne blive rolig – OG på at klokken blev 08, så jeg kunne få fat i min dyrlæge :disappointed:

De havde i ingen akutte tider, så de tilbød at jeg kom med hende ASAP – så ville de tage hende, så snart de kunne.
Dyrlægen kunne se, at hun var meget hævet ved numsehullet – så hun fik lidt smertestillende – og jeg blev sendt hjem :disappointed:

Dyrlægen ringede, da missepige var lagt i narkose og sagde, at det desværre var værre end hun troede :disappointed:
Endetarmen lige indenfor var revet i stykker, og når dyrlægen stak en finger ind i rumpen på hende, kom fingeren ud af halen :disappointed::disappointed::disappointed:
Hun kunne ikke love noget, men hun ville sy det sammen og håbe på at hun igen ville have den rigtige tonus i rumpehullet – så hun kunne holde på sin afføring.
:disappointed::disappointed::disappointed::disappointed:
De to næste dage s**d hun på gulvet 10-12 gange – hun kunne slet ikke holde på det – så jeg frygtede det værste – heldigvis var Susanne rolig(ere) end mig, og gav mig lidt ro og håbet om, at der skulle mere tid til at hele og blive bedre.
Da jeg hentede hende, var dyrlægen tilfreds med operationen – men kunne stadig ikke love noget om, hvordan hun ville hele.
Krave om halsen, dræn og sting i rumpen :broken_heart: penicillin og smertestillende.

Kontrol 2 dage efter, hvor dyrlægen syntes at rumpehullet trak sig fornuftigt sammen – herefter kontrol én gang om ugen, hvor det HELDIGVIS blev bedre og bedre :heart::purple_heart:

Og i går var sidste kontrol, og alt er nu helet fint både indvendigt og udvendigt.

Det har været et MARERIDT jeg A-L-D-R-I-G glemmer :disappointed:


#224

Det var da en forfærdelig oplevelse :blegne:. Godt at der er en lykkelig udgang.


#225

Det var da frygteligt for jer, godt hun er kommet sig helt igen :slight_smile:


#226

:paw_prints: :paw_prints:

Her kan I se det medicin hun har fået, jeg tænker at nogen af jer måske kender det.

Jeg har aldrig haft sygdom//smerter med Silke :purple_heart: så det er første gang, jeg har prøvet at give medicin.
Missepige var ikke vild med det, men klarede det såååååå flot alligevel :purple_heart:


#227

:ked: Hold da op, stakkels jer begge to! Det lyder jo helt umuligt, hvordan det kunne ske. :blegne: Godt hun klarede den! :hjerte: :kram:


#228

:paw_prints: :paw_prints:

Missepige har fået sit navn i går, på sin 6 mdr.s fødselsdag og dagen for sidste kontrol

Hun hedder Maddie :purple_heart: opkaldt efter dyrlæge Ditte, som opererede hende og veterinær sygeplejerske Marianne, som var med ved operationen – og både Ditte og Marianne var med til alle kontroller .

Tænkte først Dima – men Maddie er meget bedre.


#229

Stakkels liile killing, men godt hun er sluppet uden varige skader.


#230

Uff!
Kan ikke forestille mig, hvor frygteligt det må have været … for jer begge to :troste:


#231

Føj for en grim oplevelse. Hvor er det rart at høre hun er kommet sig så godt. Det må virkelig ikke have været sjovt. Fortsat god bedring herfra :heart:


#232

Nej, hvor forfærdeligt :scream: :ked:
Jeg er glad for at det ser ud til at Maddie kommer vel ovenpå igen :kram:


#233

Føj for en oplevelse, men godt ikke gik værre end det gjorde.
kæmpe kram her fra! :kram:


#234

Ved slet ikke hvad jeg skal skrive…

Sikke en forfærdelig oplevelse…

Dejligt at hun er i tydelig bedring.

:kram:


#235

Det var da også et fuldstændig utænkeligt uheld - puuha…
Stort tillykke til Maddie, med både raskmelding, fødselsdag og navngivning, på en og samme dag! :flag::ok:


#236

Åh nej…sikke en oplevelse for dig og Maddie.
Godt at hun er kommet sig.

Det gør helt ondt i mig når jeg tænker på den lille stakkels missepige. (og dig Tut :heart: :heart:)
Frygteligt når der sker ulykker med dem.


#237

Sikke en uhyggelig oplevelse! :ked:

Bærer hun præg af det nu? Mentalt, mener jeg? Jeg er ikke i tvivl om, at du gør! Det ville de fleste af os nok i et eller andet omfang, hvis det var sket for os :kram:


#238

Sikke en skrækkelig oplevelse for dig og missepigen, aldrig har min mave snørret så sådan sammen :ked:

Godt at høre hun er ovre det :hjerte:


#239

:blush:

Tak for alle jeres søde beskeder :heart:

Det har virkelig været et par forfærdelige uger for os alle 3.

Da jeg kom hjem med hende, var LucaLuca SÅ bange for hende :sweat: mest pga den krave hun havde på – det er en blød krave, så den knitrede når hun gik rundt – og hun gik selvfølgelig på en anden måde, fordi hun ikke kunne se gulvet.
Så han var obs på hende hele tiden med tyk hale.
Og Maddie ville ikke have ham i nærheden, så de første 3-4 dage var ikke så sjove for nogen af dem.

LucaLuca er sådan en blid mors dreng :blue_heart: og han kunne slet ikke forstå, at hun hvæsede af ham når han kom for tæt på.

De er vant til at lege//spise og sove sammen, så da hun ikke ville sove hos ham – så sov han bare hos moar :blue_heart:

Stille og roligt fik hun det heldigvis bedre, og efter ca. 1 uges tid begyndte de at lege//spise og sove sammen igen.

Maddie fik dårlig mave af penicillinen, og LucaLuca har også haft dårlig mave – så i to uger har jeg vasket lorte-pote-spor af gulve//borde//vindueskarme//dynebetræk//lagener//duge//pudebetræk og mit eget tøj :dress: :tshirt:

Købte noget pasta og kapsler hos dyrlægen OG “mavemad” – Royal Canin Gastro Intestinal – det har de begge fået i 2 uger nu – så nu er maverne også gode igen.

Maddie har været frisk de sidste mange dage, og nej – hun har heldigvis ingen mén af rædslerne med paddegården.
Hun er fuldstændig som hun plejer at være: fræk//legesyg//nysgerrig//kælen og såååååå glad for sin partner in crime LucaLuca :purple_heart::blue_heart:

Men jeg har mén af den oplevelse, jeg skal leve resten af livet med at det var min ubetænksomhed, der gjorde at hun kom så slemt til skade :broken_heart:
ALT er gået igennem med tanke på, hvad der kunne være muligt at komme til skade på//med – de forbandede kroge er selvfølgelig skruet ud for længst, og er nu erstattet af skruer, der er skruet HELT ind OG alle skruehoveder er kartet ind i store klatter elefantsnot.
Alle nøgler i skabe//skuffer er fjernet – hver eneste ting er nu kattesikret :paw_prints::paw_prints: – for det er altså Wehnert katte, og de har altså kreativitet ud over det almindeligt forventelige :blush: især Maddie, hun er godt nok en mundfuld :grin:


#240

Hvor frygteligt uheldigt, stakkels jer. Stort kram.
Til gengæld er det da et helt fantastisk skønt navn :hjerte::hjerte::hjerte: